Retshistorie - skriv opgave

Retssager handler ikke kun om forbrydelser men er også gode kilder til almindelige menneskers liv. Få inspiration til at skrive opgave i retshistorie og find mulige problemstillinger, opgaveforslag og forslag til arkivalier.

Om emnet

Retssager handler om lovovertrædelser, men de er også gode kilder til almindelige menneskers liv. Når en anklaget forsvarede sig, og når vidner afhørtes, fortaltes ikke blot om forbrydelserne, men også om de hverdagssituationer, de var foregået i.

Hvert herred og hver købstad havde et ting, hvor bønder og borgere en dag om ugen kunne forelægge deres tvister eller stille anholdte forbrydere for retten.

De fleste sager handlede om økonomi som ejendomstvister og arvestridigheder, men der er også mange straffesager, hvor hverdagen beskrives. I justitsprotokollerne nedskrev tingskriveren, hvad der blev sagt for retten.

De mindre sager om bl.a. ære, slagsmål og overtrædelse af politivedtægten førtes i en særlig protokol, politiprotokollen. Heri er der også mange sager, der belyser hverdagslivet.

Fra 1795 skulle tvister mellem borgere indgives for forligelseskommissioner.

Hæren havde sit eget retssystem. Retssager mod soldater skal findes i regimenternes justitsprotokoller.

Domprotokoller

Det har altid været en central opgave for enhver ret og domstol at afgøre konflikter og afsige domme. Disse mange afgørelser udtaltes mundtligt, men de indførtes samtidig også i særlige protokoller, der i ældre tid hed tingbøger, i 1700-1800-tallet justitsprotokoller og i nyere tid dombøger.

Disse ofte tykke protokoller førtes altid kronologisk, så når men kender en domsdato, er det nemt at finde frem til det bind, hvor man kan finde dens fulde ordlyd.

Udover dommene kan man også i tingbøger og justitsprotokoller finde forhør og vidneforklaringer, og disse sager strækker sig ofte over længere perioder, så her må man bladre en række sider igennem. En del domprotokoller kan være svære at læse, både fordi siderne er tætskrevne, og fordi der bruges mange forkortelser.

I tiden før retsplejereformen i 1919 var det meget almindeligt, at underretsdomme appelleredes til landsretterne og igen videre til Højesteret, således at hele tre retsinstanser behandlede samme sag.

I modsætning til i underretterne, hvor dommene afsagdes af en enkelt person (by- og herredsfogeden eller birkedommeren), blev der altid ved appelinstanserne udpeget en gruppe dommere til at gennemgå sagen og efterfølgende stemme om afgørelsen.

Disse voteringer findes indført i særlige voteringsprotokoller, og gør det således muligt at få indblik i, de overvejelser, som dommerkollegiet lagde til grund for deres konkrete afgørelser.

Hjælpemidler

Først ind i 1800-tallet begyndte domstolene at føre lister over alle retssager eller strafferegistre over de straffede personer i retskredsen. For nyere tids vedkommende findes navnekartoteker, domslister og andre søgemidler.

Specielt for straffesagernes vedkommende vil man fra 1730’erne og frem til ca. 1900 ofte i amts- og stiftamsarkiver kunne finde delinkventregnskaber (se dette), som kan fortælle noget om de kriminelle straffesager.

Domprotokoller findes i arkivdatabasen Daisy i de enkelte byfogeders, herredsfogeders og birkedommerarkivers arkiver. Søg på fx ‘Odense byfoged’ eller ‘Løve herred’ og ‘tingbog’, ‘justitsprotokol’ eller ‘dombog’. For appelinstansernes vedkommende findes de i Højesterets og de forskellige landsretter arkiver. Søg fx ‘Højesteret’ eller ‘Viborg landsoverret’.

Problemstillinger og opgaveforslag

Kriminalitet, dvs. overtrædelser af de normer som fællesskabet og samfundet, autoritativt fastlægger, er et fænomen, der har eksisteret til alle tider. Det, der har været betragtet som kriminelt, og som er blevet straffet, har derimod varieret meget over tid og fra land til land. Det er også et velkendt fænomen, at en større eller mindre del af de faktisk forekommende lovovertrædelser, aldrig bliver opdaget, påtalt eller straffet. Hvor stor denne andel, det såkaldte mørketal, er, kan man kun gisne om. På trods af disse forbehold er det alligevel muligt at få et godt indblik i et større eller mindre områdes kriminalitet, og her udgør tingbøger, justitsprotokoller og dombøger vigtige kilder.

 

Opgaveforslag:

Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

 

Gennemgå retskredsens dombøger og registrer den kriminalitet, som der dømmes for. Siden 1828 er alle domme løbende blevet indsamlet og udgivet i en årlig kriminalitetsstatistik. Brug evt. denne statistiks kriminalitetsinddeling til din egen optælling.

 

For tiden efter 1828 kan du også bruge den trykte statistik til både at følge kriminalitetens omfang og sammensætning over tid  og til at sammenligne kriminaliteten i forskellige dele af landet.

I stedet for at fokusere på kriminaliteten interesserer vi os i denne problemstilling for de kriminelle. Hvem er de, hvad er deres alder og køn, hvor bor de, og hvilken beskæftigelse har de? Er de tidligere dømte eller er det første gang, de står for retten?

 

Opgaveforslag:

Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

 

Gennemgå retskredsens dombøger og registrer de personer, der dømmes.

 

I mange tilfælde og særligt i ældre tid finder du kun få personoplysninger, så her må du i gang med at indsamle supplerende oplysninger fra andre kilder, bl.a. kirkebøger, folketællinger og lægdsruller, som alt sammen findes digitalt på Arkivalieronline eller i Daisy .

 

For tiden efter ca. 1850 vil du også kunne bruge de såkaldte strafferegistre, der indeholder oplysninger om de straffede personer. Efter 1896 blev alle straffede kun registeret i den politikreds, hvor de var født.

Før 1919 var det meget almindeligt, at domme appelleredes til landsretterne og videre til Højesteret. Det betyder, at samme sag kan være behandlet af hele tre retsinstanser, og ofte ændredes både domsvurderingen og strafudmålingen af appeldomstolene. Retssagernes forløb og den samlede sagsbehandlingstid kan også undersøges, ligesom det er muligt at analysere, hvorvidt appelleringer førte til strengere eller mildere domme.

 

Opgaveforslag:

Udvælg den landsret eller Højesteret, du vil undersøge, og afgræns tidsperioden.

 

Gennemgå rettens dom- og voteringsprotokoller, og registrer de retsforløb, som du gerne vil undersøge. Her vil du finde henvisning til både domsdatoen og indholdet af den appellerede dom samt naturligvis navnene på den eller de domstole, der tidligere har behandlet og pådømt sagen.

 

Det er altid en god idé at begynde med den højeste og ikke ved den laveste retsinstans, idet der altid henvises til de tidligere domme. Gælder det de alvorligste straffesager som mord, drab m.m. vil man ofte kunne finde udførlige gennemgange af hele procesforløbet trykt i Collegialtidende(1798-1848) og Departementstidende (1849-70). Du finder dem i registeret under: Justitssager.

 

Undersøg i hvilket omfang dommene begrundes med henvisning til konkrete lovparagraffer.

I nyere tid har forligsmægling, også kaldet retsmægling eller mediation, igen vundet indpas i det danske retssystem, når det gælder civilsager. Her handler det om, at en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv helt frivilligt at finde frem til en løsning, som så ophøjes til afgørelse.

 

Forligsmægling kendes også fra ældre tid, idet der i 1795 blev oprettet et landsdækkende net af forligskommissioner, som skulle behandle en lang række sager, før disse kunne indbringes for en domstol. Denne mægling var for mange sagers vedkommende, f.eks. separations- og skilsmisse, tvungen,  men det forudsatte naturligvis parternes frivillige medvirken, hvis der skulle træffes afgørelse.

 

Opgaveforslag:

Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

 

Gennemgå forhandlingsprotokollerne og undersøg, hvilke sager, det handlede om, og hvor ofte, det endte med forlig. Det er også muligt at få indblik i en række sociale problemstillinger, idet forligsmæglerne lagde vægt på at finde ind til konflikternes kerne, da dette som regel var forudsætning for, at der kunne etableres forlig.