Aarhus Rådstue, Markvæsenet - Forhandlingsprotokol over skattevedtægten og jordebogen, 1858-1872

Ifølge en lov fra 1863 skulle købstædernes grundarealer matrikuleres i lighed med landbrugsjorder. Dertil krævedes opmålinger, inddeling i matrikelnumre og taksering af grundværdierne med henblik på en fremtidig kommunal beskatning.

På landet var den gamle matrikel fra 1688 blev erstattet af en ny i 1844. Derimod var der ingen matrikel for købstæderne, der netop i 1800-tallet havde vokseværk med flere indbyggere. Både beboelseshuse og fabrikker blev efterhånden placeret uden for byen på de hidtidige markjorder. Samtidig savnedes et ensartet kommunalt beskatningssystem. De enkelte byers udgifter blev dækket ved opkrævninger til en række kasser med egne formål: fattigkasse, brandkasse, politikasse m.m. Dertil byens kæmnerkasse, hvortil der eksempelvis blev opkrævet en ejendomsskat, men på meget forskellige grundlag, fx brandforsikringssum, antal skorstene, facadelængde og etageantal.

Rigsdagen vedtog derfor i februar 1863 lovgivningen om matrikulering og fremtidig kommunal beskatning. Matrikuleringen fandt sted i de danske købstæder i de følgende årtier. Den indebar bl.a., at købstadsgrundene blev inddelt i et antal klasser baseret på ejendommenes beliggenhed og dermed markedsværdi.

Forhandlingsprotokol over skattevedtægten og jordebogen – Læs mere om arkivserien her

I Aarhus kan man følge arbejdet tæt i de bevarede arkivalier ikke bare i rådstuens arkiv, men også i landinspektør Honums arkiv. Troels Wilhelm Honum fik i 1864 nemlig overdraget opmålingen og udarbejdelsen af matriklen for Aarhus købstad. I 1868 fik han også til opgave at foretage en omnummerering af byens ejendomme, så husene i de enkelte gader havde fortløbende numre, altså det system, som vi kender i dag. Honums virksomhed som landinspektør kom til at betyde meget for byudviklingen i Aarhus.

I Aarhus findes de centrale arkivserier i dels Aarhus Rådstue/Aarhus Kommunes arkiv (især under Markvæsenet), dels i Honums arkiv (Jens Peter Rørholm m.fl.).

Foruden referater findes heri selve jordebogen (opslag 30 ff.)

Århus Rådstue – Læs om arkivskaberen her

Købstæderne udgjorde indtil 1970 selvstændige forvaltningsenheder. De arkivalier, som blev skabt hos disse myndigheder betegnes indtil 1868 som rådstuearkiver og herefter som købstadskommunearkiver.

Aarhus fik købstadsprivilegium i 1441, men de ældste dokumenter i rådstuens arkiv går tilbage til 1412.

Foruden rådstuearkivet (hovedarkivet) findes som centrale, underordnede arkivskabere magistraten og kæmnerkontoret. Disse suppleres dog af en lang række selvstændige forvaltningsgrene, herunder bl.a. markvæsenet, men også et væld af kommissioner, udvalg m.m.
De fremsøges i Daisy ved at søge på arkivskaberen ”Århus Rådstue”.

Matrikuleringen af de danske købstæder efter 1863-loven kan følges i mange byers arkivalier. Generelt kan matrikler m.m. fra både landdistrikter og danske byer ses i Arkivalieronline her: www.sa.dk/ao-soegesider/other/index/76

Se arkivalierne her

Forhandlingsprotokol over skattevedtægten og jordebogen
Årstal: 1858-1872