14.12.2016

Det fynske ryttergods og nørrejyske retsbetjente på Arkivalieronline

Arkivalier fra det fynske ryttergods og flere arkivalier fra retsbetjentarkiverne kommer på nettet 15. december 2016.

Det fynske ryttergods

Materialet fra det fynske ryttergods stammer fra følgende fynske arkivskabere:

  • Fynske rytterdistrikter
  • Rytter- og reluitionskommissioner

Arkivmaterialet dækker perioden fra ca. 1670 og frem til 1768 og omfatter bl.a. følgende arkivserier:

  • Kopibøger
  • Skifteprotokoller og skiftedokumenter
  • Inkvisitionsprotokoller
  • Fæstebreve
  • Retsakter

Du kan nedenfor læse mere om det fynske ryttergods.

Nørrejyske retsbetjente

Der er allerede materiale fra retsbetjentarkiverne på Arkivalieronline. Du finder dem under temaet Øvrige samlinger.

Vi stiller fremover flere arkivalietyper i retsbetjentarkiverne til rådighed, dvs. fra byfogedernes og herredfogedernes arkiver. Det drejer sig især om:

  • Dombøger, justitsprotokoller og politiprotokoller, som kan belyse lov og orden,
  • Pasprotokoller, der kan dokumentere hvornår, hvorfra og hvorhen personer er rejst
  • Notarialprotokoller med oplysninger om bl.a. testamenter og udstedelse af veksler
  • Overformynderiprotokoller
  • Lokale lægdsruller

Vi begynder med materiale fra Nørrejylland. Senere kommer lignende materiale fra de fynske og sjællandske områder.

 

På Arkivalieronline finder du materialet fra de fynske ryttergodser og retsbetjentarkiverne under temaet Øvrige samlinger.

Du kan også se de digitaliserede arkivalier ved at søge dem frem i arkivdatabasen Daisy.

Om det fynske ryttergods 1670-1770

Arkivalierne fra det fynske ryttergods stammer fra administrationen af det krongods, som kom til at danne det økonomiske grundlag for oprettelse og udrustning af et rytterregiment, i tiden 1675-1720 dog 2 regimenter.

Umiddelbart efter Christian d. 5. tronbestigelse i 1670 blev den danske hær omorganiseret. Der blev bl.a. oprettet fire nationale rytterregimenter, hvis udrustning og forplejning skulle ske på basis af kronens eget jordegods. I perioden 1680-1720 skulle ryttergodset udruste og forpleje 10 regimenter, hvoraf de to var baseret på Fyn.

Fæstebønderne på det udlagte krongods blev organiseret i lægder svarende til 8 td. Hartkorn, og hvert lægd havde ansvaret for at understøtte og udruste én rytter, enten en af fæstebønderne selv eller en hvervet rytter.

Meget hurtigt blev der i praksis kun tale om hvervede ryttere. Disse ryttere opholdt sig i starten på fæstegårdene, fra ca. 1720 blev de samlet på ladegårdene i rytterdistriktet, og til sidst indkvarteredes rytterne i de omliggende købstæder.

Da ryttergodset var målrettet til brug for rytterregimentsordningen, udgjorde godset en egen administrativ enhed, fra ca. 1720 fordelt på kompakte rytterdistrikter rundt omkring i kongeriget. Det fynske ryttergods var især koncentreret i Odense Amt, i Odense Amt, syd og sydvest for selve Odense.

Tilsynet med ryttergodset skete efter forskellige ordninger, senest ved en Ryttersession, som var et kollegialt organ bestående af amtmanden, regimentschefen og den stedlige krigskommissær.

Bestyrelsen af ryttergodset skete efter samme regler som det almindelige fæstegods, men adskilt fra den almindelige amtslige forvaltning. Forvalteren blev kaldt Regimentsskriver, og forestod bl.a. fæste- og skifteforvaltning, han førte tilsyn med driften af fæstegodset, og ikke mindst inddrivelsen af de ydelser, som fæstebønderne skulle svare.

Fra 1740erne blev rytterdistriktsordningen langsomt opløst, og ryttergodset blev enten solgt til anden side, eller indgik i krongodset på almindelige vilkår, bl.a. mht. landgilde og skatter. Frasalget af det fynske ryttergods begyndte i 1764-1765.