07.12.2016

Fynske magistratsarkiver og ældre regnskaber på Arkivalieronline

Fynske magistratsarkiver (rådstuearkiverne)

Materialet er fra perioden 1500 til 1868 og omfatter en blandet gruppe af arkivalier:

  • Skole- og fattigvæsensmateriale
  • Borgerskabsmateriale, såsom borgerskabsprotokoller, folketællingslister
  • Rådstueprotokoller samt forhandlingsprotokoller fra diverse udvalg
  • Regnskabsmateriale
  • Ejendomsmateriale
  • Næringsprotokoller

Du kan nedenfor læse mere om de fynske magistratsarkiver.

Ældre regnskaber

Arkivalierne indeholder regnskabsmateriale fra en række sønderjyske, fynske og sjællandske arkivskabere.

Materialet dækker perioden fra 1447 og frem til 1583 og består bl.a. af Kammermesterregnskaber, Rentemesterregnskaber, Dronningens skrivers regnskabsbøger, Regnskaber for Roskilde domkirke og kapitel, Gottorp toldregnskab.

 

På Arkivalieronline finder du materialet fra de fynske magsitratsarkiver og ældre regnskaber under temaet Øvrige samlinger.

Du kan også se de digitaliserede arkivalier ved at søge dem frem i arkivdatabasen Daisy.

Om fynske magistratsarkiver (rådstuearkiver)

De fynske rådstuearkiver er i arkivdatabasen Daisy betegnet som magistrat, eks. Fåborg Magistrat. Magistratsarkiverne er akkurat samme slags arkiver, som rådstuearkiverne.

Rådstuearkiverne har sit udspring i købstædernes privilegier, som udstedtes af kongemagten, og som regulerede de retslige forhold i købstaden (Stadsretten).

En fast del af disse privilegier var, at købstaden udgjorde en selvstændig retskreds, afgrænset fra de omgivende landområders retskredse (herreder, birker).

Konsekvensen var et uskønt jurisdiktionsrod i købstaden, da der både var en kongelig udnævnt foged, som bestred det meste af retsvæsenet, og en ifølge privilegierne udnævnt kreds af rådmænd, som også varetog en række opgaver indenfor retsvæsenet.

Byens styrelse var i høj grad lagt i hænderne på borgerskabet, som typisk valgte et råd til at bestyre byens daglige forretninger, og som traf en række beslutninger vedr. især den civile administration af købstaden, herunder især tildeling af borgerskab, ligning og opkrævning af person- og bygningsskatter og tilsyn med håndværkerlavenes virksomhed.

Beslutninger om købstadens forhold blev typisk truffet på møder i rådstuen, hvortil alle med status som borgere i købstaden havde adgang til at deltage.

Senest i 1551 bliver det pålagt købstæderne at føre en protokol (rådstueprotokol) over de forhandlinger og beslutninger, som blev resultatet af møderne på rådstuen.

Efterhånden udvides magistratens opgaver, eks. i forbindelse med forsøg på etablering af offentligt fattigvæsen, første gang i 1708, og endelig i 1803. Etableringen af offentlige skoler i købstæderne bliver for Fyns Stifts vedkommende lovfæstet i 1806.

I arkivmæssig henseende afsluttes rådstuearkivernes epoke i 1868, hvor der vedtages en ny lovgivning for købstadskommunernes forhold med virkning fra 1869.