Da danskerne skruede ned for varmen

Efter forbrugsfesten i 1960'erne kom oliekrisen i 1973-74 og ændrede med et slag danskernes hverdag. Bilfri søndage og forbud mod belysning i butikkerne efter lukketid var nogle af de tiltag, der blev lovgivet om. Og danskerne kvitterede ved at skære ned i energiforbruget.

Af Christian Larsen, Rigsarkivet, København

I oktober 1973 udbryder den 5. arabisk-israelske krig, da Egypten og Syrien angriber Israel. De arabiske stater anvender for første gang olien som et middel til at svække Israel. De truer nemlig med at stoppe olien til de lande, som støtter Israel, og samtidig sætter de oliepriserne meget stærkt i vejret.

Produktionen sættes ned i løbet af de følgende uger, så der er mindre olie at købe. Priserne forhøjes fra 3 til 12 dollars pr. tønde, og der lukkes for eksport til flere lande, bl.a. USA og Nederlandene. I Nederlandene medfører det fra november 1973 forbud mod søndagskørsel, og Vesttyskland følger hurtigt efter med det samme forbud.

I Danmark udgør olie 90 % af energiforbruget i 1973, og de arabiske landes olieboykot rammer derfor landet hårdt med de markante prisstigninger på fyringsolie og benzin.

Den 10. november 1973 indføres der fartbegrænsninger på 80 km, dog 60 km i byerne. Og den 19. november vedtager Folketingets valutaudvalg en række restriktioner: billøs søndag fra 25. november, mindre olie til opvarmning og forbud mod bl.a. vinduesbelysning i butikker.

En uge senere bliver olien til industrien og den kollektive trafik kraftig nedskåret.

Energikurver viser danskernes dagligdag

Men faldt energiforbruget? Et er regeringens påbud – noget andet er, om danskerne fulgte reglerne om at skære ned på energiforbruget.

De to danske el-samarbejder – Eltra i Jylland-Fyn og Elkraft på Sjælland og Lolland-Falster – udarbejdede døgn for døgn kurver over elforbruget i Vestdanmark og Østdanmark. Disse belastnings- eller døgnkurver giver os mulighed for at se elforbruget hver dag gennem hele oliekrisen.

Vi kan se, at elforbruget på en hverdag stiger fra 5-tiden om morgen, hvor folk står op, til kl. 8, hvor de fleste er kommet på arbejde. Om for- og eftermiddagen er elforbruget lavt, mens danskerne er på arbejde. Kl. 16 får folk fri, og så stiger forbruget igen for at toppe kl. 17.30, dvs. ved spisetid. Fra kl. 19.30 falder elforbruget atter, hvor folk har spist og nu sidder foran fjernsynet, inden de skal i seng.

Danskerne skar ned på forbruget

Før oliekrisen lå forbruget på en almindelig hverdag i november 1973 mellem 1200 og 1250 leveret megawatt (MW) ved spisetid. Den 19. november 1973 var forbruget ved spisetid 1263 MW, men derefter faldt forbruget til mellem 1150 og 1200 MW ved spisetid.

I slutningen af december 1973 og i januar 1974 forbruger danskerne 1120-1130 MW ved spisetid, og i slutningen af januar når forbruget ned på 1100 MW ved 17.30-tiden. Befolkningen skar altså ned i energiforbruget.

El-restriktionerne blev ophævet med virkning fra 19. februar 1974, og det blev igen tilladt at køre bil om søndagen.