Masselukning af folkeskoler skete også i 50'erne og 60'erne

Kommunalreformen og stramme budgetter har ført til skolelukninger i mange kommuner siden 2007. Danmark oplevede også en bølge af skolelukninger i 1950'erne og 1960'erne. Dengang var det primære formål med centraliseringen ikke at spare penge, men at bringe undervisningen på landet op på samme niveau som i byerne.

Af Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet, København

I 1951 havde Danmark 3652 folkeskoler. I 1961 var antallet reduceret til 2451, og 10 år senere var det faldet til 2108. Men i samme periode blev der bygget masser af nye skoler, og gennemsnitsstørrelsen voksede dramatisk.

FOLKESKOLELOVEN FRA 1937 SKULLE FORBEDRE LANDBØRNENES UNDERVISNING

Centraliseringen af folkeskolen skal ses i lyset af folkeskoleloven fra 1937. Her fik landsbyskolerne pligt til at undervise lige så meget som skolerne i byerne. Det var derfor ikke længere muligt for en skole på landet at nøjes med undervisning hver anden dag. Det blev også påbudt alle skoler med børn over 12 år at indrette gymnastiksal. Desuden blev sløjd og husgerning obligatoriske fag.

SKOLEBYGGERIET KOM I GANG I 1950’ERNE

1937-loven betød, at de fleste kommuner – især på landet – blev tvunget til at gennemføre skoleudvidelser. Kommunerne blev også pålagt at lave planer for skoleudviklingen og at indsende dem til Undervisningsministeriet.

2. verdenskrig betød et afbræk i udbygningsplanerne. Men i 1950’erne skete der en kraftig vækst i antallet af skolebørn, og i 1953 manglede der 6000 klasseværelser, 4000 faglokaler og ca. 2000 gymnastiksale! Så kom der gang i byggeriet, og i 1956-60 blev der brugt 725 mill. kr. på skolebyggeri. Mange kommuner fulgte Undervisningsministeriets opfordring til at koncentrere undervisningen på færre, men større skoler, hvor det var muligt at udnytte de dyre faglokaler bedre.

FOLKESKOLELOVEN FRA 1958 STYRKEDE CENTRALISERINGEN

Endnu sidst i 1950’erne var der et svælg mellem land- og bybørnenes skolevilkår. Fx fortsatte kun 1/5 af landbobørnene deres skolegang efter 7. skoleår, mens det gjaldt for ca. 2/3 af københavnerbørnene. Folkeskoleloven fra 1958 søgte at udjævne forskellen ved at stille flere minimumskrav til skolerne (bl.a. til undervisning i fremmedsprog) og at opmuntre flere børn til at tage 8.-10. skoleår.

1958-loven forstærkede processen i retning af store centralskoler med 2 eller flere klasser pr. årgang. Til gengæld blev skoler med under 50 elever efterhånden et særsyn. Nogle steder overlevede små skoler dog i form af forskoler (for elever i 1-3. klasse), men mange af disse blev nedlagt efter få år.

Arkivalierne bag historien

Centraliseringen af folkeskolen i 1950’erne og 60’erne er veldokumenteret i arkivalier på både statsligt, amtskommunalt og kommunalt niveau.

STATSLIGE ARKIVALIER

Undervisningsministeriet har haft en omfattende tilsynsvirksomhed med alle slags uddannelsesinstitutioner. Ministeriets arkiv (Rigsarkivet, København) indeholder derfor et væld af indberetninger og godkendelser m.v. for de enkelte kommuner og skoler.

Undervisningsministeriets arkiv er opdelt i en lang række afdelinger. Sager vedrørende folkeskolen og det kommunale skolevæsen skal søges i arkiverne fra:
• Undervisningsministeriet 1. Departement, 1. Kontor (for perioden 1916-1963)
• Direktoratet for Folkeskolen (fra og med 1963). Direktoratet blev i 1966 opdelt i 2 kontorer, og 1. Kontor fik herefter ansvaret for folkeskolen.

Med hensyn til skolebyggeri er der også meget at hente i arkivet efter byggekonsulent Hans Henning Hansen. Dette arkiv indeholder materiale om bygningsvirksomhed for ikke blot realskoler, men også fri- og efterskoler, ungdomsskoler, højskoler, gymnasier og landbrugs- og husholdningsskoler (1959-1992).

AMTSKOMMUNALE ARKIVALIER

I 1933 blev der oprettet en amtsskoledirektion i hvert amt. Direktionen blev tilsynsførende med alle skoler på landet i det pågældende amt. Købstadsskolerne stod derimod direkte under Undervisningsministeriets tilsyn. Amtsskoledirektionen, der havde amtmanden som formand, beskæftigede sig med alt fra ansættelse af lærere og godkendelse af undervisningsplaner til indretning af skolebygninger. Dette afspejler sig i de ofte fyldige amtsskoledirektionsarkiver (Rigsarkivet).

I 1933 blev der også oprettet et embede som amtsskolekonsulent i hvert amt. Disse konsulenter fungerede både som pædagogiske rådgivere for amtsskoledirektionerne og som vejledere for de lokale skolemyndigheder. De kom også til at spille en meget central rolle ved den konkrete udformning af efterkrigstidens mange byggeprojekter. På Rigsarkivet er der bevaret arkiver fra nogle af amtsskolekonsulenterne.

KOMMUNALE ARKIVALIER

De fleste kommunale arkiver fra tiden før 1970 er henlagt efter den såkaldte Odder-(journal)plan, hvor protokoller og sager om skolevæsen har fået tildelt hovedgruppe 5. Mange kommuner har afleveret deres ældre arkivalier til Rigsarkivet. Andre har afleveret dem til kommunale arkivinstitutioner eller opbevarer dem på rådhuse m.v.

LITTERATUR OM FOLKESKOLEN EFTER 1945

Der er en ret omfattende litteratur om folkeskolens udvikling i efterkrigstiden, herunder centraliseringen i 1950’erne og 60’erne. Denne liste omfatter nogle af de vigtigste bøger og artikler.

Else Karlshøj: Da skolebilledet væltede, Årbog for dansk skolehistorie 1978, s. 167-78.
Ingrid Markussen: Folkeskolens tilsyn gennem 150 år – en orientering, Årbog for dansk skolehistorie 1971, s. 29-43.
Jørgen Mikkelsen: Skolekampen i Hjembæk og Svinninge. En studie i folkeskolens centralisering. I: Børge Riis Larsen m.fl.: Skole – Kirke – Arkiv. Tilegnet Erik Nørr på 60-årsdagen 11. november 2004, s. 139-156. Også trykt i Uddannelseshistorie 2004, s. 52-69.
Erik Nørr: Da 97 skoler blev til 55 – nedlæggelser og sammenlægninger af skoler i Haderslev Amt 1937-70, Sønderjysk Månedsskrift 2011:4, s. 133-44.
Erik Nørr: Genforeningens bedste gave. Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963, 2003.
Erik Nørr: Hvorfor blev skoleloven af 1937 først gennemført i 1950’erne og 1960’erne? I: Else Hansen og Leon Jespersen, red.: Samfundsplanlægning i 1950’erne, 2009, s. 153-226.
Peter Ussing Olsen: Skolen for samfundet, 1986.
Ole Rasmussen: De tusind skolers land, Uddannelseshistorie 1994, s. 103-09.