Da LSD kom til Danmark

Danmark reagerede lynhurtigt, da de første officielle meldinger kom om et nyt stof, LSD, blandt de unge hippier. Der gik kun 8 måneder fra politiet hørte om LSD for første gang til det i maj 1966 blev forbudt.

Af Jette Holmstrøm Kjellberg, Rigsarkivet, København

LSD var helt ukendt for det danske politi, da svensk politi i september 1965 ringede for at høre, om man i Danmark kendte noget til LSD.

I Göteborg var en ung mandlig studerende blevet indlagt, fordi han gik barfodet og halvnøgen rundt i gaderne, mens han opførte sig “fuldstændigt afsindigt”. Efter 24 timer var han blevet normal igen, og undersøgelser viste, at han havde været påvirket af LSD.

Dansk politi undersøgte det danske narko-miljø

Det danske politi gik i gang med at undersøge om det danske narkotika-miljø kendte noget til LSD, og måtte konstatere, at et nyt stof var på vej ind på danske marked.

Politiet informerede Sundhedsstyrelsen, der videresendte informationen til Indenrigsministeriet med anmodning om, at LSD blev forbudt. Her var man netop i gang med at ændre loven om euforiserende stoffer, og LSD blev hurtigt optaget på listen.

LSD blev forbudt i Danmark ved bekendtgørelse af 3. maj 1966 om euforiserende stoffer. Selvom om flere lande også forbød LSD i 1966, blev det først omfattet – og forbudt – af det internationale kontrolsystem i 1972.

Ingen vidste, hvad LSD var for et stof

Det danske politi besøgte Göteborgs narkotikaafdeling i oktober 1965 og fik forevist stoffet, som lignede flormelis. Det blev opbevaret i en plastikdåse, der var gjort lufttæt med tape. Svenskerne havde ikke turde veje det, fordi de fandt stoffet for farligt. De vurderede, at 1 hektogram af stoffet i byens vandforsyning kunne gøre hele byens befolkning sindssyge i 1 døgn!

Politiet og lægerne vidste ikke om LSD var vanedannende og gav abstinenser. Politiet spurgte derfor en narko-fængslet amerikaner om LSD gav abstinenssymptomer. Men han havde ikke prøvet det nok til at kunne udtale sig om det.

Hverken politiet, lægerne eller hippierne kendte til de skadevirkninger ved LSD, som vi gør i dag.

Der var historier blandt hippierne om enkelte, der ikke kunne tåle det og havde forsøgt selvmord, mens de var påvirkede. Men her i midten af 1960’erne vidste ingen, hvor farligt LSD i virkeligheden var. Det blev først klart i løbet af 1970’erne, da man havde fået flere erfaringer med stoffet.

Et stof der siger "spar 2" til alt andet!

Nyheden om det nye “vidunderstof” bredte sig hurtigt i det internationale hippie-miljø. Hippierne mødtes fx på Ibiza til LSD-fester eller skrev sammen og sendte LSD med posten til hinanden. Det var “hipt” at eksperimentere med bevidsthedsudvidende stoffer.

Politiets undersøgelser af det danske narkotikamiljø i midten af 1960’erne viste, at flere unge havde prøvet LSD i sommeren 1965 på Ibiza. Én fortalte, at det var et vidunderligt middel: Han kunne “åbne sit 3. øje”, se sig selv indefra og genopleve sit liv som 10-årig.

En ung kvinde korresponderede ivrigt med en amerikaner, der havde købt LSD på Ibiza og gerne ville afsætte det i Danmark. I ét af brevene lå et lille stykke grønt trækpapir med LSD, som han opfordrede hende til at spise: “Mor dig godt og aflæg mig et besøg på rejsen”.

En ung svensk studerende fra Göteborg havde fået fat i LSD, da han i sommeren 1965 var på ferie i Tanger, Marokko. En lokal havde spurgt ham, om han var interesseret i et stof, der “sagde spar 2″ til alt andet.

Den studerende betalte 900 svenske kroner, og da han var kommet hjem til Göteborg, modtog han et brev fra et medicinalfirma i London med mindre end 1 gram hvidt pulver i. Det tog han lidt af – og endte på hospitalet og politigården!