Millioner af æg til nazismens Tyskland

Danmark solgte flere æg til Tyskland under besættelsen end vi gør i dag. Nyt materiale sætter flere tal på den omfattende æg- og fjerkræeksport under krigen.

Af Jacob Halvas Bjerre, Rigsarkivet, København

Rekordstor ægeksport til det tredje rige

Ægeksporten til Tyskland var i 1940 af et nærmest ubegribeligt omfang. 968 millioner æg blev eksporteret til Tyskland. Ægproduktionen det år var på imponerende 1,350 milliarder æg eller 115 millioner kilo. Det er næsten det dobbelte af produktionsantallet i 2011, som var på 65,1 millioner kg.

Eksportværdien i 1940 var på 91,85 millioner kroner, men de efterfølgende år blev eksporten langt mindre, og tallene skulle ikke længere opregnes i millioner. I 1942 blev der blot eksporteret 11.400 kg. æg, og eksporten i 1943 og 1944 var på blot ca. 4.000 kg. æg. Det var en modsat tendens i forhold til fx eksporten af svinekød, som først faldt, men steg markant i besættelsens sidste år.

Tallene viser, at der hurtigt skete en markant nedgang i eksporten af æg. Det var en følge af fodermangel til hønsene, som derfor måtte slås ned. Og det betød naturligvis færre æg. Foder blev blandt andet en mangelvare, fordi høsten i 1941 ikke var god.

Æg til Værnemagten

De tyske tropper i Danmark nød også godt af ægproduktionen. I løbet af 1940-1944 blev der i alt leveret 987.000 kilo æg til kantinerne på de tyske kaserner. De blev leveret af godkendte ægproducenter, og betalingen foregik med check via eksportudvalget. Det var et forsøg på at kontrollere ægsalget og undgå eventuel sortbørshandel.

Det var tilladt for både godkendte ægproducenter og private at sælge æg til tyske soldater. Handelsministeriet bekendtgjorde den 11. december 1940 reglerne for privat salg:

“Salg til enkelte medlemmer af den tyske værnemagt er ikke forbeholdt de autoriserede eksportører; det kan finde sted mod kontant betaling, hvis det efter loyalt skøn kun drejer sig om små partier til den enkeltes rimelige personlige brug”.

Stalddørssalg var derfor tilladt i et begrænset omfang, men det har i praksis været umuligt at håndhæve eventuelle overskridelser, der måtte forekomme. Det forbliver derfor umuligt præcist at dokumentere det faktiske ægsalg.

Tonsvis af fjerkræ til Tyskland

I starten af besættelsen blev der afsendt masser af fjerkræ til det nazistiske Tyskland. 152 togvogne med 322.055 levende høns blev afsendt til Tyskland i perioden fra 5. november 1940 til 5. april 1941.

1940 var det største eksportår for fjerkræ, som i øvrigt var en kategori, der også inkluderede kaniner. Der blev afsendt 1.992 tons fjerkræ, som havde en salgsværdi på 5,3 millioner Reichsmark. Allerede året efter var eksporten halveret, og i 1942 stoppede den helt.

Tallene viser, at besættelsen betød et kæmpe eksportopsving for fjerkræproducenterne. På forholdsvis kort tid stod fjerkræproducenterne dog med det problem, at antallet af kyllinger var faldet drastisk. Den overdrevne slagtning var nødvendiggjort af fodermanglen. Hønsene var derfor i stor stil blevet slagtet og dernæst eksporteret eller dybfrosset i besættelsens første tid.

Kaniner erstatter hønseeksport

I august 1942 meddelte medierne, at hønsebestanden var faldet med 25 millioner. Erstatningen for hønsekødet blev kaninkød. 1942 og 1943 var de store år for kanineksporten. 595.435 kg blev eksporteret til Tyskland i 1943, men i 1944 aftog hjemmemarkedet langt det meste kaninkød.

Fjerkræeksporten var alt i alt lav i forhold til de andre varegrupper, som blev eksporteret i perioden. Alligevel må den betegnes som værdifuld sammenlignet med afløseren for fjerkræet, som var kaninkødet, der havde en langt lavere værdi.

Konsekvenserne af eksporten

Konsekvenserne af landbrugseksporten til Tyskland var både positive og negative. Eksporten var så vigtig, at besættelsesmagten på intet tidspunkt stillede ødelæggende krav. Tyskland krævede på intet tidspunkt, at alle dyr blev ført til Tyskland eller tvangsslagtet. Det står i kontrast til mange øvrige besatte lande, hvor landbruget var i ruiner efter krigen.

I Danmark var der en stabil produktion til hjemmemarkedet under hele besættelsen, som sikrede at befolkningen ikke led voldsomt af fødevaremangel. Eksporten skabte en øget indtjening til landbruget, og en række nyinvesteringer kunne derfor foretages efter krigen. Produktionsmulighederne forblev intakte og landbrugets eksport blev efter krigen omdirigeret til andre markeder.

Eksporten sikrede stabile leverancer af fødevarer til det nazistiske Tyskland, og ydede dermed et bidrag til krigens aggressor. På den anden side var de samme leverancer garanten for, at Danmark ikke blev udsultet. Samtidig forblev landbruget intakt, hvorfor briterne allerede i de sidste besættelsesår forhandlede med Danmark om fødevareleverancer til efter krigsafslutningen. De allierede signalerede dermed, at de havde interesse i, at fødevareproduktionsapparatet overlevede krigen.

30'ernes finanskrise rammer dansk landbrug

Det var børskrakket i 1929, der var baggrunden for dannelsen af landbrugets eksportudvalg. Der blev dannet i alt 10, og de varetog dansk landbrugs interesser under 1930’ernes økonomiske krise, og tog sig også af en lang række praktiske eksportproblemer. Udvalgene videreførte deres arbejde under besættelsen.

Børskrak førte til eksportudvalgenes oprettelse

Wall-Streets børskrak i oktober 1929 medførte en verdensomspændende, økonomisk krise, der også ramte dansk landbrug. Eksporten blev stærkt begrænset, da alle lande på forskellig vis forsøgte at beskytte egne producenter.

I perioden fra 1932-1936 blev der nedsat i alt 9 eksportudvalg, mens et tiende blev tilføjet i 1942. De fik til opgave at regulere produktionen og eksporten af landbrugsvarer. Udvalgene forankredes i staten, men styredes reelt af landbrugsorganisationerne. Det understreges af, at de fleste udvalg, havde adresse ved landbrugsrådet i København.

Fjerkræudvalget – et eksempel på udvalgenes praktiske arbejde

“Udtarmningen, der lettest foretages på det ganske friskslagtede fjerkræ, bør foretages med omhu og alene ved fingrenes hjælp”. Således lyder det blandt andet i slagterivejledningen om fjerkræ, der er udsendt af Fjerkræeksportudvalget. Eksportudvalgene udstak de praktiske retningslinjer for slagtning, kategorisering og pakning i forbindelse med eksporten.

Et af de væsentligste formål for udvalgene var kontrollen med, at den eksportmængde, der var aftalt mellem Danmark og Tyskland, blev overholdt. Derudover fulgte udvalgene også nøje prisudviklingen for varegrupperne. Samtidig blev det på slagteriniveau fulgt, hvor meget der blev slagtet og solgt.

De praktiske problemer angående eksporten blev også varetaget af eksportudvalget. I Fjerkræudvalget skulle der eksempelvis rådes bod på, hvordan vognene til transport af levende høns skulle indrettes, og der skulle sørges for foderleverancer til producenterne.

Udvalgsarbejdet fortsatte under besættelsen

Landbruget sørgede under besættelsen for, at danskere og tyskere nød godt af den danske landbrugsproduktion. Danskernes forbrug blev holdt på et konstant niveau, mens den overskydende produktion fra 9. april 1940 stort set udelukkende blev solgt i det nazistiske Tysklands magtområde.

Den største forskel fra før besættelsen var, at Storbritannien ikke længere aftog danske varer. Eksporten blev derfor stort set ensrettet mod Tyskland. Staten stod bag denne politik, der sikrede både indtægter og en velfungerende fødevareproduktion gennem hele besættelsesperioden.

Udvalgene førte i den forbindelse en række direkte forhandlinger med tyske repræsentanter, mens de større forhandlinger blev ført i Landbrugsministeriet. Der var en tæt og åben dialog mellem udvalgene og Landbrugsministeriet der arbejdede for samme sag: så stor eksport som muligt under forudsætning af, at hjemmemarkedet ikke led overlast. Det var en strategi der lykkedes.

Schweizerne spiste også danske æg under krigen

Tyskland var ikke den eneste aftager af dansk fjerkræ og æg, det var både de tyske allierede Italien, de Skandinaviske lande, samt Schweiz. Efter besættelsen omstillede landbruget hurtigt og rationelt sin eksport til de allierede.

Stabil eksport af æg og fjerkræ til andre lande

Ægeksporten til andre lande end Tyskland var i 1940 på 92 millioner æg, hvilket er meget lidt i forhold til de over 900 millioner æg, der blev leveret til det tredje rige. Selvom eksporten faldt kraftigt til Tyskland, forblev leverancerne til andre lande forholdsvis stabile. Schweiz modtog eksempelvis 50.000 kilo æg hvert år i perioden 1942-1944.

Fjerkræeksporten til andre lande lå på ca. 20% af den samlede eksport. Modtagerlandene var Norge, Finland, Sverige, Schweiz og Italien. Modsat eksporten til Tyskland var den stort set stabil gennem hele besættelsesperioden, hvor Sverige var den største importør udover Tyskland

Det må betegnes som en succes for både fjerkræ – og ægeksportudvalget, at det lykkedes at opretholde stabile eksporttal til andre lande end Tyskland. Tyskland kunne have udnyttet sin magtposition og krævet eksporten omdirigeret.

Landbrugets lynhurtige omstilling

I februar 1945 fik ægeksportudvalget fremsendt en fortrolig underretning, der redegjorde for de britiske behov for landbrugsvarer. Udsigten i rapporten var, at England efter krigen ville kigge mod “de gamle, gode markeder i Skandinavien”. I marts fulgte en yderligere indberetning om, hvorledes priserne ville blive fastsat.

Ægeksportudvalget og landbruget i øvrigt var derfor allerede inden krigens afslutning ved at orientere sig mod de kommende markeder. Omstillingsparatheden illustreres af eksporttallene i 1945. I juni og august 1945 blev 3.905 tons æg eksporteret til London, US. Army i Antwerpen, Norge, Holland og Frankrig.

På regnskaberne for 1945 figurer således salg af æg til både tyske og allierede tropper i Danmark. Samarbejdspolitikkens ene partner var blot blevet udskiftet med en række nye, og landbruget havde hurtigt omstillet sig til den nye situation.