Webudstilling

Generation Kold Krig belyser ungdomsgenerationen der voksede op i 1940’erne og 1950’erne  – i skyggen af den kolde krig.

Den kolde krig ændrede danske unges tilværelse. Ikke alene blev de bombarderet med nyheder om en truende krig mellem de vestlige lande og den kommunistiske østblok. Mange skulle også aftjene en lang og slidsom militærtjeneste. På sidelinjen vågede en nervøs forældregeneration over, at de unge ikke blev inspireret af farlige ideer fra vest eller øst. Ideer, der, måske kunne gøre ungdommen egoistisk eller oprørsk over for det etablerede samfund.

Hjemmeværnet bliver formelt oprettet i 1949 for at mobilisere den bredere befolkning i et frivilligt forsvar af Danmark. Der er titusinder der vil deltage i forsvaret af Danmark. (Hjemmeværnets arkiv, Rigsarkivet)

Frygten for krigen

I slutningen af 1940’erne og i 1950’erne frygter de fleste danskere, at det kommunistiske styre i Sovjetunionen vil angribe Vesteuropa. Derfor beslutter folketinget at melde Danmark ind i den vestlige Atlantpagt og at forlænge den tid, unge danske mænd skal være soldater. Det medfører, at unge arbejdere og lærlinge må finde sig i en lave lønninger og lang arbejdstid. Pengene skal i stedet bruges på forsvaret og udviklingen af danske virksomheder. Visse politikere og debattører mener, at de unge er uansvarlige og skal disciplineres, hvis de skal kunne forsvare Danmark mod fremmede fjender og skabe økonomisk fremgang.

Frygten for ungdommen

Trods 50’ernes krigsfrygt bliver mange danske unge fascineret af impulser fra udlandet. Meningsdannere fra både højre- og venstrefløjen advarer derfor imod, at de unge kan blive asociale eller voldelige, hvis de påvirkes for meget af amerikanske tegneserier, film og musik. Samtidig frygter borgerlige og socialdemokratiske politikere, at unge vil blive fristet til at støtte de danske kommunister. Bl.a. på grund af den lange militærtjeneste og de dårlige leveforhold, der præger mange unges liv. Frygten vokser især, da en gruppe værnepligtige går i proteststrejke på Sjælland.

  • 5. marts 1946

    Winston Churchill holder sin ”jerntæppe” tale

  • 12. marts 1947

    Truman-doktrinen

  • 1948-1952

    Marshallplanen

  • April 1948-maj 1949

    Luftbro til Berlin

  • 4. april 1949

    Nato oprettes

  • 5. maj 1949

    Bundesrepublik Deutschland (BRD), bedre kendt som Vesttyskland, etableres.

  • 14. maj 1955

    Warszawapagten

  • 25. juni 1950

    Korea-krigen starter

  • 15. august 1961

    Berlin-muren bliver opført og deler Berlin op i to dele

  • 14.- 28. oktober 1962

    Cubakrisen

  • 1965-1975

    Vietnam-krigen

  • 9. november 1989

    Murens fald

  • 1991

    Sovjetunionen opløses

Kold Krig på arbejdspladsen

I 1950’erne får unge på store arbejdspladser den kolde krig tæt ind på livet. I fabrikshaller og kantiner kæmper unge socialdemokrater og ungkommunister om at blive tillidsmænd eller klubformænd for lærlinge og ungarbejdere. Begge grupper er ivrige for at kræve social retfærdighed og bedre vilkår for dem, der tjener mindst. Men da kommunisterne støtter Sovjetunionen, mens socialdemokraterne bakker op om den vestlige alliance, kommer de faglige kampe også til at handle om holdninger til øst og vest.

En ung mand kommer i klemme - sagen om Niels Nielsen

Anders Dalsager fortæller om den 18-årige Niels Nielsen der i 1959 bliver skældt ud i aviserne.

Supermagter på charmeoffensiv

USA og Sovjetunionen vil gerne vinde danske unges opbakning i den kolde krig. Men mens de fleste af 50’ernes unge sukker efter amerikanske film, plader og bøger, støtter kun de færreste Sovjetsystemet.

Alligevel frygter USA’s regering, at unge danskere vil opfatte amerikanerne som imperialistiske, barbariske eller voldelige, hvis de kun bliver oplevet gennem dramatiske avisoverskrifter, westernfilm og rock’n’roll-musik. Derfor prøver det amerikanske udenrigsministerium at få Danmarks Radio til at sende propagandaudsendelser om USA’s hjælp til Europa. Ministeriet sender også den anerkendte amerikanske jazz-opera Porgy og Bess til Århus.

Sovjets kulturpropaganda over for unge består ofte af rejser, festivaler og sportsarrangementer. De bliver fremhævet af de danske kommunister, men får kun begrænset gennemslagskraft i Danmark.

Fest hos fjenden

Ungdomsorganisationerne kæmper en benhård kamp om ungdommens gunst under den kolde krig. De hårdeste konflikter findes mellem Danmarks Socialdemokratiske Ungdom og Konservativ Ungdom på den ene side og ungkommunisterne på den anden. Mens ungkommunisterne søger at tiltrække unge med Østblokkens internationale festivaler og rejser, advarer de unge borgerlige og socialdemokrater mod kommunistiske kampagner. Da ungkommunisterne i 1956 støtter Sovjetunionens blodige invasion i Ungarn, får de fleste andre ungdomsorganisationer også nok. De bliver enige om at afvise samarbejde med ungkommunisterne og udelukker dem af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Adgang til arkivalier om Den Kolde Krig

Gamle aviser kan du finde på Det Kongelige Bibliotek, men hvis du er interesseret i at undersøge arkivalier, der omhandler koldkrigsperioden, så skal du søge om arkivadgang. Som hovedregel skal du søge om adgang til arkivalier, når de er under 75 år gamle. Læs om, hvordan du søger om tilladelse til at se arkivalierne.