Rigsarkivet/Mød Danmarks historie/Webudstillinger/Din historie er danmarkshistorie

Din historie er danmarkshistorie

En verden uden kilder er en verden uden hukommelse. På Rigsarkivet findes de originale kilder til samfundets udvikling i tekst, billeder og tal. Rigsarkivet rummer historier om høj og lav, om hverdagsliv og store begivenheder.

Arkivet er en grænseflade til fortiden, hvor historien aktivt forhandles, anfægtes og bekræftes. Her indsamles, sikres og bevares kulturarven for fremtiden. Fri digital og fysisk adgang til kilderne er en demokratisk grundsten. Det har betydning for forskere, studerende og borgere der vil inspireres, gå på opdagelse og lære af historien.

Webudstillingen viser glimt af både de store historier og de hverdagshistorier, som Rigsarkivet rummer kilderne til. Du kan møde nogle af de mennesker, der bruger kilderne og arbejder med dem for at blive klogere på sig selv og på fortidens begivenheder.

Alle fotos af fotograf Tom Jersø.

Arkivet er en grænseflade til fortiden, hvor historien aktivt kan forhandles, anfægtes og bekræftes. Her indsamles, sikres og bevares kulturarven for fremtiden. Den frie adgang til kulturarven - fysisk og digitalt - er en grundsten i et demokratisk samfund.

De store historier

Nogle kilder opfattes som vigtigere eller større end andre. Det kan være store og flotte dokumenter som Kong Christian den Femtes Danske Lov eller den farverige uniformstegning til artillerikonstabler i Dansk Guinea. Men det kan også være småtryk fra Christiania, Kong Christian den Fjerdes barnetegninger eller dokumenterne, der beskriver retssagen mod Danmarks sidste dømte heks.

De ældste kilder i Rigsarkivet er udtryk for fortidens forkærlighed for konger, fyrster og andre betydningsfulde magtfigurer i historiefortællingerne. Her dukker hverdagen kun op i glimt. Fælles for alle kilderne er, at de i samtiden opfattes som særligt vigtige for vores forståelse af samfundet og hvem vi er.

Christian den Fjerde

Den danske konge Christian den Fjerde var meget omhyggelig med at føre dagbøger. Han noterede og tegnede flittigt; om rejser han foretog, storke han så i luften og spil han tabte.

Brev fra Paven

Brevet fra paven Cølestin den Tredje, 1193 er Rigsarkivets ældste dokument. Det forbyder enhver Roskildebisp at afhænde borgen
Havn – senere byen København. Pergamentet er skrevet i Rom og forsynet med pave Cølestin den Tredjes blysegl.

Højesterets voteringsprotokol samt tingbog, 1692 / Foto: Tom Jersø — Den sidste dømte heks

Den 27. september 1692 blev den 74 årige bondekone Anne Palles dømt til døden for trolddom. Sagen gik
over i historien, da hun var den sidste kvinde der blev dømt til døden for hekseri i Danmark. Sagen kan følges i den afbildede tingbog og Højesterets voteringsprotokol.

Danmarks Riges Grundlov 1915

Grundloven af 5. juni, 1915. De vigtigste ændringer i 1915 angik valgretten, der blev lige og almindelig idet den kom til at gælde for kvinder og tjenestefolk. Desuden indførtes muligheden for at lægge vigtige spørgsmål ud til folkeafstemning.

Danske Lov

Christian den Femtes sølvindbundne Danske Lov. Lovbogen der er dateret 15. april 1683, bygger i vidt omfang på ældre dansk ret, men er den første samlede lovbog for hele det danske rige.

Småbladstryk fra Fristaden Christiania, 1970'erne / Foto: Tom Jersø — Fristaden Christiania

Siden 1971 har et gammelt kaserneområde i København fungeret som et særligt byområde - af beboerne selv kaldt Fristaden Christiania. Rigsarkivet har indsamlet en del arkivmateriale fra Christiania, for at kunne dokumentere bydelens historie.

Beretning fra besættelsestiden, 1946. / Foto: Tom Jersø — Sønderjyske modstandsfolk

Historisk Samfund indsamlede efter 2. verdenskrig beretninger fra modstandsfolk fra Region III i Sønderjylland. Sønderjylland havde et stort tysk mindretal, og der var mange spændinger i befolkningen. I beretningen her anføres det, at to ud af fem medlemmer i det lokale sogneråd var nazister.

Godkendt uniformstegning til en artillerikonstabel i Dansk Guinea, 1828. / Foto: Tom Jersø — Dansk Guinea

I midten af 1600-tallet etablerede Danmark en koloni på den afrikanske guldkyst. Handelsfolk byttede sig til guld og elfenben. Men fra 1700-tallets begyndelse tiltog eksporten af slaver til Vestindien. Det anslås at Danmark var med til, at transportere ca. 100.000 mennesker over Atlanten.

Hverdagshistorier

Rigsarkivet passer på mere end 800 års historier om danskerne. Her findes arkivæsker og tykke protokoller i kilometervis. Arkivet rummer i dag mere end 445 kilometer danmarkshistorie og 78 terabyte digitale arkivalier.

Langt størstedelen af arkivalierne består af kilder til hverdagens historie. Det er i nogle tilfælde breve, notater og beretninger, der er blevet afleveret af enkeltindivider. Langt de fleste er dog journaler, protokoller, tabeller og skemaer fra myndighederne. I hver enkelt arkivæske, og i hver enkelt protokol, findes dokumentationen for det enkelte liv – fra vugge til grav.

Hverdagens historie dokumenteres gennem den daglige administration af samfundet. Det er livets store og små begivenheder og kontaktpunkterne med samfundets institutioner, der er registreret her. Derfor findes historien om det levede liv både i kirkebøger, folketællinger, militære kilder, skolernes protokoller samt i skilsmisse- og faderskabssager. De kan også findes i forbryderalbums, patientjournaler, fattigvæsenets arkiver, ind- og udvandringsprotokoller og mange andre steder.

Detalje af aftegnet tatovering fra Christianshavns Straffeanstalt fra 1920'erne. Protokollen rummer en lang række aftegnede tatoveringer, der skulle lette senere identifikation af personen.

På fattiggården kunne de fattige få mad og husly mod at arbejde. Til gengæld for den offentlige forsørgelse mistede beboerne retten til at stemme, til at stille op til valg og til at gifte sig.

Alle i København blev indført i folketællingen i 1885 - både høj og lav. Kongen Christian den Niende blev anført som husfader med erhvervet konge af Danmark og dronning Louise som husmoder med erhvervet dronning af Danmark.

Sønderjyderne fik som preussiske statsborgere 1. verdenskrig at føle på egen krop. Ingeborg Hynding meldte sig som frivillig sygeplejerske i krigen, men pådrog sig så stærke traumer, at hun aldrig kom til at arbejde igen.

I kirkebøgerne registreres de store begivenheder i livet: fødsler, vielser og dødsfald. I Hjordkær sogn brugte præsten særlige symboler for de enkelte begivenheder. I dag føres kirkebogen elektronisk.

Holger Drachmann blev i 1902 indlagt på Middelfart statshospital med et nervesammenbrud. Det anføres, at han har haft en omflakkende og uregelmæssig livsførelse. Blandt journalerne fra samme år findes også skagensmaleren P. S. Krøyer og komponist og orkesterleder G. A. Lumbye.

Mennesker fødes og mennesker dør. Når livet rinder ud, skal boet gøres op. Boets aktiver listes i skifteprotokoller, og der indhentes oplysninger om testamentariske ønsker og arvinger.

Pensumbog fra Horsens Statsskole, 1920-1932 og eksamensprotokol fra Ålborg Katedralskole, 1932-1939. Uddannelse er en vigtig forudsætning for samfundets udvikling. Pensaprotokollerne viser, hvad eleverne blev undervist i og eksamensprotokollerne, hvordan det gik eleverne.

Historien i brug

Hvem benytter Rigsarkivets kilder? Hvorfor er de vigtige og hvad skal de bruges til?

Der er lige så mange måder at bruge Rigsarkivets kilder på, som der er forskellige typer kilder.

På arkivets læsesale, både de digitale og analoge, møder vi slægtsforskeren, der søger sine rødder i historien. Vi møder brugeren, der er på jagt efter dokumentation, der ikke findes andre steder. Vi møder skoleeleven, der er på dannelsesrejse. Vi møder forskeren, der skriver historie – og måske finder nye måder at fortolke historien på? Vi møder den studerende og dramatikeren, der finder inspiration i fortiden.

Rigsarkivet bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. De digitale og analoge læsesale er aktive og nutidige grænseflader til fortiden, hvor kilderne til historien hele tiden er åbne for fortolkning og diskussion. Arkivet er et historisk værksted og et demokratisk rum, der danner grundlaget for vores forståelse af, hvem vi er.

En særlig tak skal rettes til de mange arkivbrugere – uden jer ville historien ikke være den samme.