Din historie er danmarkshistorie
Din historie er danmarkshistorie
En verden uden kilder er en verden uden hukommelse. På Rigsarkivet findes de originale kilder til samfundets udvikling i tekst, billeder og tal. Rigsarkivet rummer historier om høj og lav, om hverdagsliv og store begivenheder.
Arkivet er en grænseflade til fortiden, hvor historien aktivt forhandles, anfægtes og bekræftes. Her indsamles, sikres og bevares kulturarven for fremtiden. Fri digital og fysisk adgang til kilderne er en demokratisk grundsten. Det har betydning for forskere, studerende og borgere der vil inspireres, gå på opdagelse og lære af historien.
Webudstillingen viser glimt af både de store historier og de hverdagshistorier, som Rigsarkivet rummer kilderne til. Du kan møde nogle af de mennesker, der bruger kilderne og arbejder med dem for at blive klogere på sig selv og på fortidens begivenheder.
Alle fotos af fotograf Tom Jersø.
De store historier
Nogle kilder opfattes som vigtigere eller større end andre. Det kan være store og flotte dokumenter som Kong Christian den Femtes Danske Lov eller den farverige uniformstegning til artillerikonstabler i Dansk Guinea. Men det kan også være småtryk fra Christiania, Kong Christian den Fjerdes barnetegninger eller dokumenterne, der beskriver retssagen mod Danmarks sidste dømte heks.
De ældste kilder i Rigsarkivet er udtryk for fortidens forkærlighed for konger, fyrster og andre betydningsfulde magtfigurer i historiefortællingerne. Her dukker hverdagen kun op i glimt. Fælles for alle kilderne er, at de i samtiden opfattes som særligt vigtige for vores forståelse af samfundet og hvem vi er.
Christian den Fjerde
Den danske konge Christian den Fjerde var meget omhyggelig med at føre dagbøger. Han noterede og tegnede flittigt; om rejser han foretog, storke han så i luften og spil han tabte.
Brev fra Paven
Brevet fra paven Cølestin den Tredje, 1193 er Rigsarkivets ældste dokument. Det forbyder enhver Roskildebisp at afhænde borgen
Havn – senere byen København. Pergamentet er skrevet i Rom og forsynet med pave Cølestin den Tredjes blysegl.
Den sidste dømte heks
Den 27. september 1692 blev den 74 årige bondekone Anne Palles dømt til døden for trolddom. Sagen gik
over i historien, da hun var den sidste kvinde der blev dømt til døden for hekseri i Danmark. Sagen kan følges i den afbildede tingbog og Højesterets voteringsprotokol.
Danmarks Riges Grundlov 1915
Grundloven af 5. juni, 1915. De vigtigste ændringer i 1915 angik valgretten, der blev lige og almindelig idet den kom til at gælde for kvinder og tjenestefolk. Desuden indførtes muligheden for at lægge vigtige spørgsmål ud til folkeafstemning.
Danske Lov
Christian den Femtes sølvindbundne Danske Lov. Lovbogen der er dateret 15. april 1683, bygger i vidt omfang på ældre dansk ret, men er den første samlede lovbog for hele det danske rige.
Fristaden Christiania
Siden 1971 har et gammelt kaserneområde i København fungeret som et særligt byområde - af beboerne selv kaldt Fristaden Christiania. Rigsarkivet har indsamlet en del arkivmateriale fra Christiania, for at kunne dokumentere bydelens historie.
Sønderjyske modstandsfolk
Historisk Samfund indsamlede efter 2. verdenskrig beretninger fra modstandsfolk fra Region III i Sønderjylland. Sønderjylland havde et stort tysk mindretal, og der var mange spændinger i befolkningen. I beretningen her anføres det, at to ud af fem medlemmer i det lokale sogneråd var nazister.
Dansk Guinea
I midten af 1600-tallet etablerede Danmark en koloni på den afrikanske guldkyst. Handelsfolk byttede sig til guld og elfenben. Men fra 1700-tallets begyndelse tiltog eksporten af slaver til Vestindien. Det anslås at Danmark var med til, at transportere ca. 100.000 mennesker over Atlanten.
Hverdagshistorier
Rigsarkivet passer på mere end 800 års historier om danskerne. Her findes arkivæsker og tykke protokoller i kilometervis. Arkivet rummer i dag mere end 445 kilometer danmarkshistorie og 78 terabyte digitale arkivalier.
Langt størstedelen af arkivalierne består af kilder til hverdagens historie. Det er i nogle tilfælde breve, notater og beretninger, der er blevet afleveret af enkeltindivider. Langt de fleste er dog journaler, protokoller, tabeller og skemaer fra myndighederne. I hver enkelt arkivæske, og i hver enkelt protokol, findes dokumentationen for det enkelte liv – fra vugge til grav.
Hverdagens historie dokumenteres gennem den daglige administration af samfundet. Det er livets store og små begivenheder og kontaktpunkterne med samfundets institutioner, der er registreret her. Derfor findes historien om det levede liv både i kirkebøger, folketællinger, militære kilder, skolernes protokoller samt i skilsmisse- og faderskabssager. De kan også findes i forbryderalbums, patientjournaler, fattigvæsenets arkiver, ind- og udvandringsprotokoller og mange andre steder.
Historien i brug
Hvem benytter Rigsarkivets kilder? Hvorfor er de vigtige og hvad skal de bruges til?
Der er lige så mange måder at bruge Rigsarkivets kilder på, som der er forskellige typer kilder.
På arkivets læsesale, både de digitale og analoge, møder vi slægtsforskeren, der søger sine rødder i historien. Vi møder brugeren, der er på jagt efter dokumentation, der ikke findes andre steder. Vi møder skoleeleven, der er på dannelsesrejse. Vi møder forskeren, der skriver historie – og måske finder nye måder at fortolke historien på? Vi møder den studerende og dramatikeren, der finder inspiration i fortiden.
Rigsarkivet bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. De digitale og analoge læsesale er aktive og nutidige grænseflader til fortiden, hvor kilderne til historien hele tiden er åbne for fortolkning og diskussion. Arkivet er et historisk værksted og et demokratisk rum, der danner grundlaget for vores forståelse af, hvem vi er.
En særlig tak skal rettes til de mange arkivbrugere – uden jer ville historien ikke være den samme.
Poul Westh fra Orlogsmuseets Modelbyggerlaug
Rigsarkivets arkivalier fra søværnet er uvurderlige for Orlogsmuseets Modelbyggerlaug. Lauget bygger skibsmodeller til Orlogsmuseet ud
fra originale skibstegninger. Formanden, Poul Henrik Westh, viser en tegning til linjeskibet Dannebroge fra 1692. Skibet er rekonstrueret af Poul Beck efter forskning af marinehistorikeren Niels Probst.
Lif Jacobsen, forsker ved Rigsarkivet
Rejserapporten viser danske embedsmænds bevidste uvidenhed om formålene med visse amerikanske forskningsprojekter i Grønland. Forsker ved Rigsarkivet Lif Jacobsen undersøger hvordan videnskabsfolk som seismologen Inge Lehman, der opdagede jordens indre kerne, blev inddraget i militære forskningsprojekter under den Kolde Krig.
Historiker og forfatter Ulrik Langen
Niels Heidenreich stjal Guldhornene i 1802 fra det Kgl. Kunstkammer. Forfatter og historiker Ulrik Langen har anvendt arkivalier til at skrive ”Tyven”. En medrivende fortælling om danmarkshistoriens mest berømte tyveri, og om manden der på kynisk vis omsmeltede de berømte oldtidsklenodier.
Skoleeleven Annika
Rigsarkivets digitale skoletjeneste åbner op for at skoleelever kan opleve det historiske kildemateriale på en helt ny og levende måde. Annika på 10 år gransker 2. verdenskrigs historie. Hun synes at arbejdet med arkivalier er meget spændende.
Slægtsforsker Georg Brandt Christensen
I alimentationsprotokollen for Randers 1913, findes bl.a. beretningen om, hvem faderen til et uægte barn var. Han hævdede det var hans
kammerat der var faderen. Da han blev dømt til at være far valgte han at gå i fængsel frem for at betale underholdsbidrag. Georg Brandt Christensen anvender hyppigt arkivalier til sin slægtsforskning.
Seniorforsker Tyge Krogh og Dramatiker Nikoline Werdelin
Tyge Krogh er seniorforsker på Rigsarkivet og har arbejdet sammen med tegneren og dramatikeren Nikoline Werdelin i forbindelse med de to anmelderroste teaterstykker ”Natmandens Datter” (2006) og ”Visen om Sidsel” (2015).
Studerende Yusuf Cakin
Studerende ved Ålborg Universitet Yusuf Cakin står med en del af fødselskartoteket for udlændingesager. Rigsarkivet rummer alle danskeres historie. Hvad enten forfædrene har levet på dansk jord i mange generationer, eller de kom her til langt senere, så vil vores fælles spor være at finde i arkivet.
Lektor Claus Bundgaard Christensen
I bogen ”Danskere på Vestfronten 1914-1918” fokuserer historiker og lektor ved Roskilde Universitet Claus Bundgård Christensen på de ca. 2500 sønderjyder der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Bogen, der blev kåret som årets historiebog i 2009, går tæt på soldaternes oplevelser i skyttegravene og bygger bl.a. på de store mængder feltpost, der er bevaret på Rigsarkivet.
Print