Din historie er danmarkshistorie

Din historie er danmarkshistorie

En verden uden kilder er en verden uden hukommelse. På Rigsarkivet findes de originale kilder til samfundets udvikling i tekst, billeder og tal. Rigsarkivet rummer historier om høj og lav, om hverdagsliv og store begivenheder.

Arkivet er en grænseflade til fortiden, hvor historien aktivt forhandles, anfægtes og bekræftes. Her indsamles, sikres og bevares kulturarven for fremtiden. Fri digital og fysisk adgang til kilderne er en demokratisk grundsten. Det har betydning for forskere, studerende og borgere der vil inspireres, gå på opdagelse og lære af historien.

Webudstillingen viser glimt af både de store historier og de hverdagshistorier, som Rigsarkivet rummer kilderne til. Du kan møde nogle af de mennesker, der bruger kilderne og arbejder med dem for at blive klogere på sig selv og på fortidens begivenheder.

Alle fotos af fotograf Tom Jersø.

Arkivet er en grænseflade til fortiden, hvor historien aktivt kan forhandles, anfægtes og bekræftes. Her indsamles, sikres og bevares kulturarven for fremtiden. Den frie adgang til kulturarven - fysisk og digitalt - er en grundsten i et demokratisk samfund.

De store historier

Nogle kilder opfattes som vigtigere eller større end andre. Det kan være store og flotte dokumenter som Kong Christian den Femtes Danske Lov eller den farverige uniformstegning til artillerikonstabler i Dansk Guinea. Men det kan også være småtryk fra Christiania, Kong Christian den Fjerdes barnetegninger eller dokumenterne, der beskriver retssagen mod Danmarks sidste dømte heks.

De ældste kilder i Rigsarkivet er udtryk for fortidens forkærlighed for konger, fyrster og andre betydningsfulde magtfigurer i historiefortællingerne. Her dukker hverdagen kun op i glimt. Fælles for alle kilderne er, at de i samtiden opfattes som særligt vigtige for vores forståelse af samfundet og hvem vi er.

Hverdagshistorier

Rigsarkivet passer på mere end 800 års historier om danskerne. Her findes arkivæsker og tykke protokoller i kilometervis. Arkivet rummer i dag mere end 445 kilometer danmarkshistorie og 78 terabyte digitale arkivalier.

Langt størstedelen af arkivalierne består af kilder til hverdagens historie. Det er i nogle tilfælde breve, notater og beretninger, der er blevet afleveret af enkeltindivider. Langt de fleste er dog journaler, protokoller, tabeller og skemaer fra myndighederne. I hver enkelt arkivæske, og i hver enkelt protokol, findes dokumentationen for det enkelte liv – fra vugge til grav.

Hverdagens historie dokumenteres gennem den daglige administration af samfundet. Det er livets store og små begivenheder og kontaktpunkterne med samfundets institutioner, der er registreret her. Derfor findes historien om det levede liv både i kirkebøger, folketællinger, militære kilder, skolernes protokoller samt i skilsmisse- og faderskabssager. De kan også findes i forbryderalbums, patientjournaler, fattigvæsenets arkiver, ind- og udvandringsprotokoller og mange andre steder.

/

Historien i brug

Hvem benytter Rigsarkivets kilder? Hvorfor er de vigtige og hvad skal de bruges til?

Der er lige så mange måder at bruge Rigsarkivets kilder på, som der er forskellige typer kilder.

På arkivets læsesale, både de digitale og analoge, møder vi slægtsforskeren, der søger sine rødder i historien. Vi møder brugeren, der er på jagt efter dokumentation, der ikke findes andre steder. Vi møder skoleeleven, der er på dannelsesrejse. Vi møder forskeren, der skriver historie – og måske finder nye måder at fortolke historien på? Vi møder den studerende og dramatikeren, der finder inspiration i fortiden.

Rigsarkivet bygger bro mellem fortid, nutid og fremtid. De digitale og analoge læsesale er aktive og nutidige grænseflader til fortiden, hvor kilderne til historien hele tiden er åbne for fortolkning og diskussion. Arkivet er et historisk værksted og et demokratisk rum, der danner grundlaget for vores forståelse af, hvem vi er.

En særlig tak skal rettes til de mange arkivbrugere – uden jer ville historien ikke være den samme.