Danmarks Riges Grundlove

Danmarks Riges Grundlove

5. juni 1849 får Danmark sin første grundlov.

Grundloven fra 1849 afløser enevældens forfatning fra 1665. Grundloven fra 1953 er Danmarks nuværende forfatning. Den står over alle andre love der vedtages. Alle grundlovene findes i Rigsarkivet.

Danmarks første grundlov, Junigrundloven, vedtages af den grundlovgivende forsamling, 5. juni 1849.

Med grundloven bliver Danmark et konstitutionelt monarki med demokratisk styreform. Den afløser Kongeloven fra 1665, der er Danmarks forfatning under enevælden hvor Kongens magt var legitimeret af Gud.

Med junigrundloven får Danmark formelt en tredeling af magten. Kongen (og hans regering) er den udøvende magt. Rigsdagen, der består af Landstinget og folketinget, er den lovgivende magt, mens domstolene, med uafsættelige dommere er den dømmende magt.

Med Grundloven får 15 % af Danmarks befolkning stemmeret i 1849. Det er i europæisk sammenhæng en meget bred, demokratisk valgret.

Med Grundloven får 15 % af Danmarks befolkning stemmeret i 1849. Det er i europæisk sammenhæng en meget bred, demokratisk valgret.

Se hele grundloven på Flickr.

Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar, medmindre han:

a) uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt;

c) er ude af Raadigheden over sit Bo;

d) ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad, hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.

Grundloven 1866

I 1866 kommer den første grundlovsrevision. Det sker på baggrund af Wienerfreden efter 2. slesvigske Krig. Danmark har da reelt 2 forfatninger; Junigrundloven fra 1849 og Novemberforfatningen fra 1863, der gælder fællesanliggender for Danmark og Slesvig.

Valgretten ændres ikke i 1866. Det er fortsat ca. 15 % af Danmarks befolkning, der har stemmeret. Men den gennemsete grundlov giver mere magt til kongen, godsejerne og de øverste lag i samfundet. Det sker ved at ændre på reglerne for, hvem der kan optages i Rigsdagen, og hvordan valgene foregår.

Landstinget og Folketinget er reelt ligestillede. Men med et vedvarende konservativt Landsting, bliver det stadig sværere for det liberale Folketing at få vedtaget love. Grundloven adresserer ikke, hvordan uenigheder mellem Landsting og Folketing skal håndteres. Det fører til forfatningskampen mellem partierne Højre og Venstre, som ender med systemskiftet i 1901.

Foto: Karsten Bundgaard, Det Kgl. Bibliotek

Detalje af §39 fra grundloven af 1866. 12 af Landstingets 66 medlemmer skulle udnævnes af Kongen, som livstidsmedlemmer. Man skulle have en vis indtægt for at kunne stille op. Det nye valgsystem favoriserede godejere og de mest velhavende.

Se hele grundloven på Flickr.

Grundloven 1915

Opgøret med den priviligerede valgret – kvinder og lønmodtagere uden egen husstand får politisk indflydelse.

I 1915 indføres den lige og almindelige valgret i Danmark. Kvinder og tyende får deres egen stemme, og kvinder kan nu vælges til Folketinget. Grundloven af 1915 er et opgør med husbondretten, hvor det mandlige overhoved repræsenterer alle i sin hustand – både sin kone, børn og sine ansatte. Valgretten individualiseres.

På grund af verdenskrigen træder den nye Grundlov først i kraft i april 1918, efter fredsslutningen. Samme måned går danske kvinder for første gang til valgurnerne ved et folketingsvalg.

Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre vedkommende:

a) ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling uden at have faaet Æresoprejsning,

b) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,

c) er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.
Grundloven 1915, foto: Rigsarkivet

Detalje af kongens segl.

Se hele 1915 Grundloven på Flickr.

Grundloven 1953

I 1953 indføres kvindelig arvefølge i Kongehuset og bestemmelser, om hvornår Danmark kan afgive suverænitet.

Med grundlovsændringen i 1953 afskaffes Rigsdagens andetkammer, Landstinget, og det danske parlament består nu udelukkende af Folketinget. Ved folkeafstemning om ændringen bestemmes at valgretsalderen sættes ned til 23 år, og at bestemmelser om valgretten flyttes over i Valgloven, som herefter kan ændres uden en grundlovsændring.

Parlamentarismen – altså at regeringen er afhængig af at have et flertal i Folketinget – indføres i Grundloven. Og i lyset af de mange nye internationale organisationer efter anden verdenskrigs afslutning, indføres bestemmelser om, hvornår Danmark kan afgive suverænitet.

Sidst, men ikke mindst vigtig for valgdeltagelsen til folkeafstemningen, indføres betinget kvindelig arvefølge i Kongehuset.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.