9. april 1940 – Invasionen

Danmark besættes

9. april 1940 blev Danmark invaderet af Tyskland.

Operation Weserübung er kodeordet for den tyske invasion af Danmark og Norge den 9. april. Et hemmeligt og nøje planlagt angreb, der sikrer Hitler magten over Vestskandinavien og holder briterne ude.

I døgnets tidlige timer overskrider den tyske hær, marine og luftvåben de danske grænser. Samtidig med at den tyske hær rykker frem, landsættes tyske soldater i de større danske havnebyer. Kort efter bliver et af verdens første faldskærmsangreb udført mod Masnedøfortet ved Vordingborg.

Et militært uforberedt Danmark bliver ramt af den tyske Blitzkrieg og overgiver sig hurtigt til overmagten.

Denne webudstilling fokuserer på den 9. april 1940. Det er en dag, der har efterladt mange aftryk i den nationale bevidsthed og i Rigsarkivets samlinger. Du kan finde et udvalg af de kilder, der fortæller om begivenhederne og om nogle af de personer, der stod i forreste linje – personligt, militært og politisk.

"Under disse for vort Fædreland så alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og på Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark"

CHRISTIAN R. Amalienborg, den 9. April 1940.
9. april 1940 - Soldater i stilling på Sønderbro i Haderslev / FOARK

Fotos fra Aabenraa, Haderslev og Vanløse d. 9. april 1940. Aftryk af fotografier fra invasionsdagen blev indsamlet og en del motiver går igen i flere steder - bl. a. indgår hyppigt motiver fra den flittige Aabenraa fotograf Th. Christesen.

Se albummet på flickr.

9. april 1940 - Dansk motorcykeldeling v. Sønderport i Aabenraa / Foto: Th. Christesen

Denne samling af fotografier er oprindelig indkøbt fra Th. Christesens fotoatelier i Aabenraa. Han solgte sin billedserie umiddelbart efter invasionen og den opnåede stor udbredelse.

Se albummet på flickr.

Borgere i Aarhus studerer politibekendtgørelse 9.4.1940 / fotograf: ukendt

Fotoalbum med billeder fra Besættelsen og Befrielsen i Aarhus.

Se albummet på flickr.

Tyske tropper rykker frem gennem Aabenraa / Rigsarkivet

Emneordnede fotos fra Danmarks besættelse.

Se hele albummet på flickr.

Tyskerkursen

Adolf Hitler / Bundesarchiv, Bild 183-H1216-0500-002 / CC-BY-SA
Adolf Hitler / Bundesarchiv, Bild 183-H1216-0500-002 / CC-BY-SA

“Kongeriget Danmark og det tyske Rige vil i intet Tilfælde skride til Krig eller til nogen Art af Magtanvendelse mod hinanden.”

Sådan lyder de første linjer i ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland fra maj 1939. Det skulle vise sig at være et tomt løfte fra Hitler. Traktaten skulle understøtte den danske neutralitetsstrategi, og den var et forsøg på at gentage politikken fra 1. Verdenskrig. Her lykkedes det Danmark at sikre freden og handelslivet, imens stormagterne blødte på slagmarkerne.

Fundamentet i dansk udenrigspolitik op gennem 1930’erne er at undgå krig med Tyskland. Den selvforståelse præger dansk politik. Den forstærkes, da England i 1937 tilkendegiver, at Danmark ikke vil få militærhjælp fra briterne. De nordiske lande er samtidig uenige om et fælles forsvar. For at undgå at provokere Tyskland, forbliver formålet med det danske forsvar at kunne stoppe mindre, territoriale krænkelser.

Imens vokser Tyskland militært og gør krav på landområder med tyske mindretal. Det skaber et pres på Danmark i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland. Handelspolitisk er hensynet til Tyskland stort, fordi landet er Danmarks største og nærmeste handelspartner.

Forsvar mod overmagten

Dagene før angrebet bliver præget af modsigende rygter om en tysk invasion. Det skaber hektisk mødeaktivitet på højeste niveau. Det politiske flertal vælger ikke at mobilisere hæren eller opstille forsvarsværker, fordi Tyskland ikke må provokeres.

Den 9. april er styrkeforholdet ulige. Mere end 30.000 tyske soldater, 70 lette kampvogne, 240 fly og andre enheder står overfor en næsten uforberedt dansk styrke på omkring 16.000 mand og syv kampfly.

Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, der blev indgået d. 31.5 i 1939 er en del af Rigsarkivet samlinger.

Se hele dokumentet i albummet på flickr:
https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/sets/72157651680805182/

Protype til medaljen for krigsdeltagelse d. 9. april. / Rigsarkivet

Familierne til de 16 faldne danskere d. 9. april modtog en mindemedalje. Man overvejede også en medalje til deltagerne i kampene, men den blev ikke til noget.

Se prototypen i albummet på flickr:
https://www.flickr.com/photos/statensarkiver/sets/72157651276949899/

Den tyske invasion

Vigtige tidspunkter

Danmarks funktion i den tyske operation er at være trædesten for hovedmålet: Norge. Tyskland vil opnå, at de allierede holdes ude af Skandinavien. Samtidig vil de sikre forsyningen af jernmalm og anlægge ubådsbaser.

Ifølge den første strategi skal Danmarks neutralitet kun krænkes kortvarigt. Fra februar 1940 besluttes det imidlertid, at hele landet skal besættes. Hitler giver ordre til angrebet den 1. marts. Danmark skal fredsbesættes, men hverken angrebet eller resten af besættelsen bliver fredelig.

9. april 1940

  • Kl. 4.15

    overskrider tyske tropper den danske grænse syv steder. De støttes af det tyske luftvåben. Samtidig landsættes styrker på Fyn, Sjælland og Falster.

  • Kl. 4.20

    overrækker den tyske gesandt, Renthe-Fink, et ultimatum til den danske udenrigsminister, P. Munch. Tyskerne kræver betingelsesløs overgivelse.

  • Kl. 4.40

    Dansk motorcykelenhed / Foto: Th. Christesen
    Dansk motorcykelenhed / Foto: Th. Christesen

    indledes de første kampe mellem små danske enheder og den tyske invasionsstyrke i Sønderjylland.

  • Kl. 5.00

    angribes Kastellet i København, og der udbryder ildkampe omkring Amalienborg.

  • Kl. 5.10

    besætter faldskærmssoldater Storstrømsbroen og kystfortet på Masnedø ved Vordingborg.

  • Kl. 5.30

    afholdes hastemøde i regeringen, der efter en kort diskussion beslutter at overgive sig kl. 6. Ordren når først frem til Sønderjylland ved 8-tiden.

  • Kl. 6.00

    Flyvrag, Værløse Flyvestation / Foto: ukendt
    Flyvrag, Værløse Flyvestation / Foto: ukendt

    bombes Værløse lufthavn. En halv time senere indtages Aalborg Lufthavn af faldskærmstropper.

  • Kl. 8.00

    Efter afvæbningen 9. april 1940

    er den danske overgivelse en realitet, og kampen er slut.

Cyklist-tropper fotograferet i Aabenraa 9.4.1940. Foto: Museum Sønderjylland.

Blitzen på Sønderjylland

Tre grænsegendarmer bliver skudt af den tyske efterretningstjeneste i Padborg kl 4.00, og de andre tages til fange. Så er kysten klar. Kl. 4.10 oplyses grænselandets morgenhimmel af lyskugler fra tyske signalpistoler. De tyske soldater rykker frem over grænsen syv steder.

Soldaterne fra Søgård Kaserne

Alarmen går kl. 4.17 på Søgård kaserne. Otte minutter efter rykker 600 danske soldater ud. Det sker i Nimbus med sidevogn og rekylgevær, på cykel og til fods. I små delinger møder de tyskerne fra hurtigt opsatte stillinger i området. Ved Lundtoftbjerg står slaget i 15 minutter, før delingen må trække sig væk fra panservognenes fremrykning. Ved Hokkerup kæmper 34 mand mod overmagten indtil 100 tyske soldater stormer stillingen. Kanonstillingerne ved Bjergskov nedkæmpes hurtigt af tysk panser og ved Bredevad kommer 60 mand fra Søgård i kamp. Fra en stilling i en baghave lykkedes det at stoppe fire pansrede mandskabsvogne, men så forsøges en mislykket tilbagetrækning.

Fra Søgård kaserne falder seks soldater og 14 bliver såret.

Kampe efter kapitulationen

Flere af kampene sker efter Danmarks kapitulation kl. 6, men beskeden når ikke Sønderjylland. Kommunikationslinjerne er klippet over ved Lillebælt af tyskerne. Resten af soldaterne fra Søgård når til Haderslev. De fortsætter mod nord, fordi soldaterne fra Haderslev kaserne er gået i stilling. Efter 10 minutters kamp når kapitulationsbudskabet Haderslev. I de fatale minutter dør yderligere fire danske soldater og tre civile.

På de fire timer invasionen varer, dør 16 danske soldater. De tyske tab kendes ikke.

Se eksempler på dagens indberetninger fra de lokale politimynidgheder:

"Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden. For Landets Sikkerhed mot engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaate"
Fra "Oprop!", Tysk flyveblad fra 9. april 1940

Tysk morgenvækning

Klokken 03.30 den 9. april ringer telefonen hos udenrigsminister Peter Munch. Det er den tyske gesandt Cecil von Renthe-Fink, der melder sin ankomst klokken 4.20. Ankommet hos Munch, giver han besked om, at Danmark lige nu bliver angrebet flere steder. Munch får overrakt Tysklands begrundelse for angrebet og 13 ultimative krav til den danske regering.

Tyskland vil beskytte Danmark, lyder et hovedargument. Samtidig bliver Danmark forsikret om, at angrebet ikke krænker landets territorium og politiske uafhængighed. Det er et kontrafaktisk paradoks, som politikerne forstår at udnytte. De 13 krav er primært rettet mod det danske forsvar. Kravene fremføres under trussel af et luftangreb.

Pistoldiplomati

Truslen kan høres og ses i de tidlige morgentimer over København. Hærchefen, generalløjtnant Prior, mener, at der skal kæmpes mere. Regeringsspidserne Stauning, Munch, Alsing Andersen og søværnets øverstbefalende, Rechnitzer, taler for kapitulation. Kong Christian X og prins Frederik går med flertallet. Danmark overgiver sig klokken 6.00, og på halvanden time er slaget om Danmark formelt set forbi. Den besked når dog først til Sønderjylland klokken 8.00.

Neutralitetsfiktionen

I et diplomatisk svar til Tyskland, anerkender Danmark angrebsargumenterne. I svaret hævdes det, at kun neutraliteten er blevet krænket – ikke territorium eller politisk uafhængighed. Derfor kan der på politisk plan argumenteres for, at der ikke har været nogen krigshandling. Det kaldes meget rammende for neutralitetsfiktionen. Den diplomatiske enighed om at ignorere de faktiske forhold, lagde samtidig grundstenen til besættelsestidens samarbejdspolitik.

Udkast til 9. april medalje / Rigsarkivet

Besat af besættelsen

Samlingsregeringer på tværs af de store partier forsøger at styre landet igennem besættelsen indtil august 1943, hvor regeringen træder tilbage. Det såkaldte departementschefstyre sørger for, at forvaltningsapparatet bliver på danske hænder og fortsætter indtil 5. maj 1945.

Fortolkningen og mindekulturen omkring den 9. april og besættelsestiden begynder allerede kort efter invasionen. I maj stilles spørgsmålstegn ved flådens involvering. Admiral Rechnitzer går af som en direkte konsekvens af kritikken. De sårede bliver hædret og de første mindesten planlægges og bliver opsat i 1941. Kampen om historien er begyndt.

Kampen om historien

Dét som Danmark og danskerne gør – og ikke gør – i de fem år, er blevet debatteret lige siden. Perioden 1940-1945 er blevet stemplet med forskellige prædikater som: forhandlingspolitik, tilpasningspolitik, samarbejdspolitik og kollaboration.

Debatten efter Frihedsmuseet nedbrændte i 2013 viser, at besættelsestiden stadig udløser en livlig og følelsesladet debat. Ikke kun om dét der skete men også om, hvordan historien skal fortolkes. Spørgsmålene er mange. Hvilke konsekvenser og fordele havde samarbejdspolitikken? Skulle Danmark have gjort som Norge? Hvad var modstand og hvem udførte den? Hvem var med i modstandsbevægelsen? Og hvem var nazist?

Langt de fleste arkivalier kan du se 20 år efter, de er skrevet og afleveret til Rigsarkivet. Men nogle arkiver er først frit tilgængelige efter længere tid. Det gælder fx materiale, der indeholder personfølsomme oplysninger, blandt andet information om personers politiske overbevisning, økonomi eller CPR-nummer. De er først frit tilgængelige, når de er ældre end 75 år.

Find din historie!

Du finder din og Danmarks historie i Rigsarkivets millioner af dokumenter. De spænder fra 1000-tallets pergamenter til nutidens digitale arkivalier.

Vi har ikke en samlet sag om hver enkelt person. Vil du finde sagsakter om en bestemt person, skal du vide i hvilket arkiv, der findes noget om ham eller hende. Rigsarkivet rummer arkiver fra myndigheder, institutioner og private personer. Der findes materiale fra mere end 100.000 af sådanne arkivskabere.

Find modstandsmanden og værnemageren i arkiverne

Der findes materiale fra besættelsestiden og retsopgøret i mange forskellige arkiver. Kom godt i gang med at finde det du leder efter med disse kvik-guides.

Her får du hjælp til at finde de arkiver, der er relevante for det, du søger. Du kan også se, hvordan du søger om adgang til materiale, der endnu ikke er umiddelbart tilgængeligt. Du er altid velkommen på læsesalen. Der sidder en arkivar klar til at hjælpe dig – både med at finde kilderne til besættelsestiden og til resten af historien.