Sønderjyllands historie 1864-1920

I Rigsarkivet findes der et omfattende materiale om de dansksindede sønderjyders vilkår under det preussiske herredømme, Få inspiration til at skrive opgave i Sønderjyllands historie og find mulige problemstillinger, opgaveforslag og forslag til arkivalier.

Om emnet – Sønderjyllands historie

I Rigsarkivet findes der et omfattende materiale om de dansksindede sønderjyders vilkår under det preussiske herredømme, herunder deres arbejde for at bevare deres danske nationalitet og støtten nordfra. Der findes også materiale om de tyske myndigheders håndtering af den dansksindede befolkningsdel.

Efter nederlaget i krigen i 1864 blev hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg ved Wienerfreden afstået til Østrig og Preussen. I 1867 blev Slesvig og Holsten indlemmet i Preussen. Dermed blev de dansksindede sønderjyder i det nordlige Slesvig borgere i en tysk stat.

Det var de ikke til sinds at affinde sig med. Kampen for en genforening med Danmark og for at bevare den danske nationalitet begyndte. Deres hovedmodstander var de preussiske myndigheder, i anden række de tysksindede slesvigere.

Myndighederne slog fra starten ned på den danske agitation og forbød danske flag, farver og sange og holdt den danske presse i kort snor med talrige straffe til dansksindede journalister. Derimod gik de længe langsomt frem over for selve den danske nationalitet. Først fra 1880’erne blev det målet for den preussiske politik at fortyske de dansktalende og dansksindede sønderjyder, bl.a. ved at gøre folkeskolen tysk.

De dansksindede sønderjyders modsvar blev en gennemgribende organisering med Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig (Sprogforeningen) fra 1880, Vælgerforeningen for Nordslesvig fra 1888 og Den nordslesvigske Skoleforening fra 1892. Andre elementer i kulturforsvaret var lokale foredrags- og gymnastikforeninger og forsamlingshuse.

Det lykkedes at stabilisere danskheden i de landbrugsdominerede nordlige, nordvestlige og østlige egne, mens det kneb mere mod syd og sydvest, hvor tyskheden traditionelt var stærkere, og i købstæderne. Således gik Flensborg tabt for den danske bevægelse omkring 1890 i takt med, at industrialiseringen tog fart og førte til et stærkt modsætningsforhold mellem arbejdere og arbejdsgivere, der overlejrede den nationale kløft.

Under Første Verdenskrig 1914-18 måtte også de dansksindede soldater gøre tjeneste i den tyske hær, hvorved ca. 5.300 mistede livet og ca. 4.000 blev krigsinvalider. Det tyske nederlag i efteråret 1918 muliggjorde imidlertid, at det sønderjyske grænsespørgsmål blev genrejst. Det blev en del af den overordnede fredsslutning i Versailles. I henhold hertil fandt der i februar og marts 1920 folkeafstemninger sted, som resulterede i den nuværende grænse.

Du kan læse mere om emnet på bl.a. danmarkshistorien.dk og www.graenseforeningen.dk, men først og fremmest i Hans Schultz Hansen og Henrik Becker Christensen: Sønderjyllands Historie 2: Efter 1815 (2009) og i Inge Adriansen m.fl. (red.): Sønderjylland A-Å (2011).

Om kilderne

Kildematerialet falder hovedsagelig i fire grupper:

De preussiske myndigheders arkiver, som befinder sig på Rigsarkivet Aabenraa (navnlig landråder, herredsfogder og amtsforstandere) og i Landesarchiv Schleswig-Holstein (overpræsidentens og den kgl. regerings arkiver). Disse arkiver afspejler primært myndighedernes politik og forholdsregler, men også den danske og den tyske bevægelses aktiviteter, da myndighederne holdt skarpt øje med de første og støttede de andre.

Foreningsarkiver fra de danske og tyske organisationer. Rigsarkivet Aabenraa har en rig samling heraf, mens andre kan findes på Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg og Archiv/Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe Nordschleswigs i Aabenraa. Disse arkiver afspejler primært de to konkurrerende bevægelsers mangesidede aktiviteter.

Private personarkiver fra de fremtrædende personligheder i nationalitetskampen, bl.a. H.P. Hanssen, Jens Jessen m.fl. Om dem gælder det samme som om foreningsarkiverne, dog findes der også her nogle personarkiver i Rigsarkivet København.

Foreningsarkiver fra foreninger og personer i Kongeriget, som støttede danskheden syd for grænsen fra 1864. Dette materiale findes hovedsagelig i Rigsarkivet København.

Kildematerialet i alle fire grupper er umiddelbart tilgængeligt. Materialet fra myndighedernes arkiver er altovervejende skrevet på tysk. Gotisk håndskrift er det almindelige. Personalet på arkivernes læsesale kan i en vis udstrækning hjælpe med læsningen heraf.

Udover arkivmaterialet kan mange oplysninger findes i samtidens dansk- og tyskorienterede aviser. Den danske Flensborg Avis er digitaliseret, se www.fla.de.

Problemstillinger og opgaveforslag

+ Åben alle- Luk alle
  • Mikrostudium i de nationale modsætninger på lokalt plan (et slogan, en flække, en købstad)

    I H.V. Clausens arkiv kan du finde lister over alle jordejere (gårdmænd og husmænd) og deres nationale sindelag m.m. i årene ca. 1890-1901. Her kan du også finde skemaer med oplysninger om nationale forhold i de enkelte sogne.

    I landrådsarkiverne kan der være bevaret valglister, der viser, hvordan vælgerne stemte ved de preussiske landdagsvalg. I vid udstrækning kan du således komme helt ned på individniveau.

    Når det gælder den danske bevægelses lokale ledere, kan du bruge de mange nekrologer i Sprogforeningens Almanak (1894-1994 med registre).

    Medlemskab af de nationale foreninger, både de regionale og de lokale, fremgår af disses medlemsprotokoller og –lister, og hvis de ikke er bevaret, kan du bruge de medlemslister, som foreningerne i henhold til den preussiske foreningslov skulle indsende til politiet (landråds-, herredsfoged- og amtsforstanderarkiverne).

    De samme arkiver belyser de nationale foreningers aktiviteter i lokalområdet. Her kan aviserne også være til stor hjælp.

    Du kan se et eksempel på, hvordan mikrostudier kan gennemføres, i Hans Schultz Hansen: Det nordslesvigske landbrug og den danske bevægelse 1880-1914 (1985) samt i Ensted sogns historie (1987) og Løjt sogns historie (1988).

  • Casestudy i den pressiske politik overfor de danske sønderjyder

    På grundlag af en enkelt myndigheds arkiv (typisk et landrådsarkiv) kan du klarlægge, hvordan de skiftende embedsmænd i de forskellige faser af nationalitetskampen håndterede den dansksindede befolkning i myndighedens område.

    De preussiske arkiver er opdelt efter emne, således at sager om samme emne er samlet i ét akthæfte. En akthæftefortegnelse gør det nemt at finde frem til de relevante akthæfter.

    Her vil der typisk være indberetninger fra underordnede embedsmænd, f.eks. gendarmer og amtsforstandere, og kladder til indberetninger til de overordnede instanser, ligesom der kan være korrespondance med den danske bevægelses ledere og intern korrespondance mellem de forskellige myndigheder.

    Bemærk, at de nationalpolitisk brisante sager fra landrådsarkiverne – bortset fra Tønder – befinder sig i Landesarchiv Schleswig-Holstein. Et godt tip er også at se de samme sager hos den overordnede myndighed. Her kan indberetningerne være lettere at læse, og her kan du finde de overordnede retningslinjer.

    Du kan læse mere om preussiske arkiver og brugen af dem i Hans Schultz Hansen: Preussiske arkiver fra Nordslesvig 1867-1920 (1999).

  • Interne politiske brydninger i den danske bevægelse

    Den danske bevægelse samlede mange forskellige grupperinger og personligheder, som var enige om det overordnede mål: landsdelens genforening med Danmark og forsvaret for den danske nationalitet.

    Men meget andet var de uenige om, herunder om den rette strategi og taktik over for det preussiske styre. Nogle foretrak en stejl protestlinje, andre at få det bedste ud af de bestående muligheder. Uenigheden udspandt sig navnlig på de indre linjer, så du kan ikke regne med at se den omtalt i pressen, og i hvert fald ikke i dens fulde udstrækning.

    Men i de mange personarkiver fra danske ledere som Hans Krüger, J.P. Junggreen, Gustav Johannsen, Jens Jessen, H.P. Hanssen, Ernst Christiansen, A. Svensson og mange flere kan du finde et stort antal breve, hvori aktørerne åbenhjertigt viser deres sympatier og antipatier og holdninger til tidens presserende spørgsmål.

    Du kan her finde oplysninger, som kan give et andet billede end det, der fremtræder af de pågældendes egne erindringer. Bemærk, at nogle breve er udgivet, f.eks. brevvekslingen mellem H.P. Hanssen og H.V. Clausen og mellem førstnævnte og A.D. Jørgensen.

    Private breve ligger i vid udstrækning til grund for bl.a. Hans Lunds fremstilling i Sønderjyllands Historie bind V (1932-33) og Inger Svanes: Vælgerforeningen og de dansksindede nordslesvigeres politik 1906-1910 (Sønderjyske Årbøger 1973).

    Den danske bevægelse samlede mange forskellige grupperinger og personligheder, som var enige om det overordnede mål: landsdelens genforening med Danmark og forsvaret for den danske nationalitet.

    Men meget andet var de uenige om, herunder om den rette strategi og taktik over for det preussiske styre. Nogle foretrak en stejl protestlinje, andre at få det bedste ud af de bestående muligheder. Uenigheden udspandt sig navnlig på de indre linjer, så du kan ikke regne med at se den omtalt i pressen, og i hvert fald ikke i dens fulde udstrækning.

    Men i de mange personarkiver fra danske ledere som Hans Krüger, J.P. Junggreen, Gustav Johannsen, Jens Jessen, H.P. Hanssen, Ernst Christiansen, A. Svensson og mange flere kan du finde et stort antal breve, hvori aktørerne åbenhjertigt viser deres sympatier og antipatier og holdninger til tidens presserende spørgsmål.

    Du kan her finde oplysninger, som kan give et andet billede end det, der fremtræder af de pågældendes egne erindringer. Bemærk, at nogle breve er udgivet, f.eks. brevvekslingen mellem H.P. Hanssen og H.V. Clausen og mellem førstnævnte og A.D. Jørgensen.

    Private breve ligger i vid udstrækning til grund for bl.a. Hans Lunds fremstilling i Sønderjyllands Historie bind V (1932-33) og Inger Svanes: Vælgerforeningen og de dansksindede nordslesvigeres politik 1906-1910 (Sønderjyske Årbøger 1973).

  • Dit eget emne

    Har du selv udtænkt dig et emne – henvend dig til Rigsarkivet i Aabenraa, hvor du vil få nærmere vejledning.