Retshistorie

Retssager handler ikke kun om forbrydelser, men er også gode kilder til almindelige menneskers liv. Få inspiration til at skrive opgave i retshistorie, og find mulige problemstillinger, opgaveforslag og forslag til arkivalier.

Om retshistorie som emne

Retssager handler om lovovertrædelser, men de er også gode kilder til almindelige menneskers liv. Når en anklaget forsvarede sig, og når vidner afhørtes, fortaltes ikke blot om forbrydelserne, men også om de hverdagssituationer, de var foregået i.

Hvert herred og hver købstad havde et ting, hvor bønder og borgere én dag om ugen kunne forelægge deres tvister eller stille anholdte forbrydere for retten.

De fleste sager handlede om økonomi som ejendomstvister og arvestridigheder, men der er også mange straffesager, hvor hverdagen beskrives. I justitsprotokollerne nedskrev tingskriveren, hvad der blev sagt for retten.

De mindre sager om blandt andet ære, slagsmål og overtrædelse af politivedtægten førtes i en særlig protokol, politiprotokollen. Heri er der også mange sager, der belyser hverdagslivet.

Fra 1795 skulle tvister mellem borgere indgives for forligelseskommissioner.

Hæren havde sit eget retssystem. Så retssager mod soldater skal findes i regimenternes justitsprotokoller.

Domprotokoller

Det har altid været en central opgave for enhver ret og domstol at afgøre konflikter og afsige domme. Disse mange afgørelser udtaltes mundtligt. Men de indførtes samtidig også i særlige protokoller, der i ældre tid hed tingbøger, i 1700-1800-tallet justitsprotokoller og i nyere tid dombøger.

Disse ofte tykke protokoller førtes altid kronologisk, så når du kender en domsdato, er det nemt at finde frem til det bind, hvor du kan finde dens fulde ordlyd.

Ud over dommene kan du også i tingbøger og justitsprotokoller finde forhør og vidneforklaringer. Disse sager strækker sig ofte over længere perioder, så her må du bladre en række sider igennem. En del domprotokoller kan være svære at læse, både fordi siderne er tætskrevne, og fordi der bruges mange forkortelser.

I tiden før retsplejereformen i 1919 var det meget almindeligt, at underretsdomme appelleredes til landsretterne og igen videre til Højesteret – således at hele tre retsinstanser behandlede samme sag.

I modsætning til i underretterne, hvor dommene afsagdes af en enkelt person (by- og herredsfogeden eller birkedommeren), blev der altid ved appelinstanserne udpeget en gruppe dommere til at gennemgå sagen og efterfølgende stemme om afgørelsen.

Disse voteringer findes indført i særlige voteringsprotokoller, og gør det således muligt at få indblik i de overvejelser, som dommerkollegiet lagde til grund for deres konkrete afgørelser.

Hjælpemidler

Først ind i 1800-tallet begyndte domstolene at føre lister over alle retssager eller strafferegistre over de straffede personer i retskredsen. For nyere tids vedkommende findes navnekartoteker, domslister og andre søgemidler (indgange) til sagerne.

Specielt for straffesagernes vedkommende vil man du fra 1730’erne og frem til ca. 1900 ofte i amts- og stiftamtsarkiver kunne finde delinkventregnskaber (bøderegnskabsregister), som kan fortælle noget om de kriminelle straffesager.

Domprotokoller findes i arkivdatabasen Daisy i de enkelte byfogeders, herredsfogeders og birkedommerarkivers arkiver. Søg for eksempel på ‘Odense byfoged’ eller ‘Løve herred’ og ‘tingbog’, ‘justitsprotokol’ eller ‘dombog’. For appelinstansernes vedkommende findes domprotokollerne i Højesterets og de forskellige landsretter arkiver. Søg da for eksempel ‘Højesteret’ eller ‘Viborg landsoverret’.

Problemstillinger og opgaveforslag

+ Åben alle- Luk alle
  • Kriminalitetens omfang og udvikling gennem tid

    Kriminalitet, dvs. overtrædelser af de normer, som fællesskabet og samfundet, autoritativt fastlægger, er et fænomen, der har eksisteret til alle tider. Det, der har været betragtet som kriminelt, og som er blevet straffet, har derimod varieret meget over tid og fra land til land. Det er også et velkendt fænomen, at en større eller mindre del af de faktisk forekommende lovovertrædelser aldrig bliver opdaget, påtalt eller straffet. På trods af disse forbehold er det alligevel muligt at få et godt indblik i et større eller mindre områdes kriminalitet, og her udgør tingbøger, justitsprotokoller og dombøger vigtige kilder.

    Opgaveforslag

    Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå retskredsens dombøger og registrer den kriminalitet, som der dømmes for. Siden 1828 er alle domme løbende blevet indsamlet og udgivet i en årlig kriminalitetsstatistik. Brug evt. denne statistiks kriminalitetsinddeling til din egen optælling.

    For tiden efter 1828 kan du også bruge den trykte statistik til både at følge kriminalitetens omfang og sammensætning over tid  og til at sammenligne kriminaliteten i forskellige dele af landet.

    Find arkivalier fra retsvæsnet på Arkivalieronline.

  • De kriminelle - hvem er de?

    I stedet for at fokusere på kriminaliteten er de kriminelle det interessante i denne problemstilling. Hvem er de, hvad er deres alder og køn, hvor bor de, og hvilken beskæftigelse har de? Er de tidligere dømte, eller er det første gang, de står for retten?

    Opgaveforslag

    Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå retskredsens dombøger og registrer de personer, der dømmes.

    Find arkivalier fra retsvæsnet på Arkivalieronline.

    I mange tilfælde og særligt i ældre tid finder du kun få personoplysninger, så her må du i gang med at indsamle supplerende oplysninger fra andre kilder, blandt andet kirkebøger, folketællinger og lægdsruller (fortegnelser over værnepligtige), som alt sammen findes digitalt.

    Find kirkebøger på Arkivalieronline.

    Find folketællinger på Arkivalieronline.

    Find lægdsruller på Arkivalieronline.

    For tiden efter ca. 1850 vil du også kunne bruge de såkaldte strafferegistre, der indeholder oplysninger om de straffede personer. Strafferegistrene findes under den enkelte politikreds. Efter 1896 blev alle straffede kun registeret i den politikreds, hvor de var født.

  • Vejen gennem retssystemet

    Før 1919 var det meget almindeligt, at domme appelleredes til landsretterne og videre til Højesteret. Det betyder, at samme sag kan være behandlet af hele tre retsinstanser, og ofte ændredes både domsvurderingen og strafudmålingen af appeldomstolene. Retssagernes forløb og den samlede sagsbehandlingstid kan også undersøges, ligesom det er muligt at analysere, hvorvidt appelleringer førte til strengere eller mildere domme.

    Opgaveforslag

    Udvælg den landsret eller Højesteret, du vil undersøge, og afgræns tidsperioden.

    Gennemgå rettens dom- og voteringsprotokoller, og registrer de retsforløb, som du gerne vil undersøge. Her vil du finde henvisning til både domsdatoen og indholdet af den appellerede dom samt naturligvis navnene på den eller de domstole, der tidligere har behandlet og pådømt sagen.

    Det er altid en god idé at begynde med den højeste og ikke ved den laveste retsinstans, idet der altid henvises til de tidligere domme. Gælder det de alvorligste straffesager som mord, drab m.m. vil du ofte kunne finde udførlige gennemgange af hele procesforløbet trykt i Collegialtidende (1798-1848) og Departementstidende (1849-70). Du finder dem på biblioteket.

    Undersøg, i hvilket omfang dommene begrundes med henvisning til konkrete lovparagraffer.

    Find arkivalier fra retsvæsnet på Arkivalieronline.

  • Forlig frem for dom

    I nyere tid har forligsmægling, også kaldet retsmægling eller mediation, igen vundet indpas i det danske retssystem, når det gælder civilsager. Her handler det om, at en mægler i fortrolighed hjælper sagens parter til selv helt frivilligt at finde frem til en løsning, som så ophøjes til afgørelse.

    Forligsmægling kendes også fra ældre tid, idet der i 1795 blev oprettet et landsdækkende net af forligskommissioner, som skulle behandle en lang række sager, før disse kunne indbringes for en domstol. Denne mægling var for mange sagers vedkommende, fx for eksempel separations- og skilsmissesager, tvungen, men det forudsatte naturligvis parternes frivillige medvirken, hvis der skulle træffes afgørelse.

    Opgaveforslag

    Udvælg dig en retskreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå forhandlingsprotokollerne og undersøg, hvilke sager det handlede om, og hvor ofte det endte med forlig. Det er også muligt at få indblik i en række sociale problemstillinger, idet forligsmæglerne lagde vægt på at finde ind til konflikternes kerne, da dette som regel var forudsætning for, at der kunne etableres forlig.

    Find arkivalier fra retsvæsnet på Arkivalieronline.