Modstandsbevægelsen

Trods modstandsarbejdets hemmelige karakter findes der mange arkiver i Rigsarkivets samlinger, der belyser det illegale arbejde og dets udøvere. Få inspiration til at skrive opgave i modstandsbevægelsens historie og find mulige problemstillinger, opgaveforslag og forslag til arkivalier.

Om emnet

Under besættelsen af Danmark 1940-45 satte en mindre del af befolkningen sig op mod den danske samarbejdsregering og mod den tyske besættelsesmagt. Modstandsfolkenes illegale kampformer var udgivelse af illegale blade, efterretningsvirksomhed, sabotage, illegale ruter til Sverige, illegale radioforbindelser til England og Sverige, våbenmodtagelser fra luften, likvideringer mv.

Du kan læse mere om emnet på bl.a. danmarkshistorien.dk

Om kilderne

Bemærk at for en stor del af arkivalierne gælder det, at de ikke er umiddelbart tilgængelige, hvorfor der skal søges om adgang til materialet.

Selve det illegale arbejde er meget uensartet belyst i det samtidige materiale. Rigsarkivet har ikke mange af de illegale blade, som udsendtes i stort antal. Disse skal findes på Det Kongelige Bibliotek. Derimod er efterretningsvirksomhed, illegal rutesejlads til Sverige og resultaterne af sabotagehandlinger ganske godt belyst. Ligesom der findes arkivalier, som vedrører de likvideringer, som blev begået af modstandsbevægelsen. Arkivalier vedr. det illegale radioarbejde og våbenmodtagelser fra luften skal findes i deltagernes egne private arkiver.

Dansk og tysk materiale

Det illegale arbejde blev bekæmpet af både danske og tyske myndigheder, hvorfor mange oplysninger om de enkelte modstandsfolk findes i danske myndigheders arkiver, når de blev eftersøgt, arresteret og fængslet af dansk eller tysk politi og måske siden blev deporteret til koncentrationslejr i Tyskland.

Det tyske materiale, som omhandler bekæmpelsen af modstanden, er mere sparsomt. Enten blev det ødelagt ved de engelske bombardementer af Gestapos hovedkvarterer i 1944-45 eller destrueret af tyskerne selv i tiden op til kapitulationen.

Mange danskere flygtede ud af landet under den tyske besættelse. Omkring 20.000 kom til Sverige og et mindre antal kom videre til England, hvor mange indgik i allieret tjeneste.

Efter krigen har et meget stort antal tidligere modstandsfolk samlet deres papirer i et privatarkiv eller har nedfældet deres oplevelser under besættelsen i en beretning. Rigsarkivet har mange af sådanne privatarkiver og beretninger.

Andre institutioner har også materiale

Mange arkiver i Rigsarkivets samlinger indeholder oplysninger, der vedrører den specielle situation, som besættelsestiden var. Men også andre institutioner, fx Det Kongelige Bibliotek, Frihedsmuseet, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Historisk Samling fra Besættelsestiden i Esbjerg mv. ligger inde med arkivalier, der belyser modstanden og de folk, der udøvede den.

Generelt kan problemstillinger suppleres ved at benytte Modstandsdatabasens oplysninger om modstandsfolk og deres illegale arbejde. Her findes også henvisning til relevant litteratur.

Problemstillinger og opgaveforslag

+ Åben alle- Luk alle
  • Efterforskning ag industrisabotagesager

    Efterforskning af sabotager var en del af det danske politi arbejde frem til den 29. august 1943. Sagerne findes i arkivet efter Statsadvokaten for særlige Anliggender, hvor de ligger arkiveret i de såkaldte AS- sager. Disse er geografisk ordnet efter provinsens politikredse i perioden april 1940 til september 1944, hvor politiet blev taget.  For politikredene i det storkøbenhavnske område (0: Staden København, 1: Frederiksberg Birk, 2: Københavns Amt Nordre Birk og 3: Københavns Amt Søndre Birk) befinder sabotagesagerne sig ikke i AS-sagerne, men er samlet i en kronologisk henlagt arkivserie, kaldet Sabotagesager.

    Opgaveforslag:

    Udvælg sagerne fra en politikreds eventuelt i en eller flere perioder og undersøg sabotagerne på mikro-niveau:

    • Hvilke typer virksomheder blev saboteret, arbejdede de for Værnemagten og hvilke var bevogtet og af hvem?
    • Hvilke sabotagemidler blev anvendt, hvornår foregik sabotagerne, var sabotørerne bevæbnet?
    • Hvor stor var skaden?
    • Kan der siges noget om hvor helhjertet den danske politimæssige indsats var?
  • Våbenmodtagelse

    Der eksisterer ikke et samlet arkiv vedr. våbenmodtagelser, men materialet skal findes i deltagernes egne privatarkiver, hvor der bl.a. findes komplette oversigter over nedkastninger og modtagepladser.

    Nedenstående liste over arkiver i Rigsarkivet vedr. våbenmodtagelser er dog ikke fuldstændig:

    Ove Høegh-Guldberg: Våbenmodtagelse ved Løgstør

    Marinus Hansen: Våbenmodtagelse ved Løgstør

    Knud Hansen: Eureka-arbejdet på Agerø

    Erik Frandsen: Våbenmodtagelse på Fyn (oversigter)

    Erik Christiansen: Våbenmodtagelse på Sjælland (oversigter)

    Svend Erik Christensen: Instruktioner vedr. Eureka-sendeanlæg

    Niels Otto Brorly: Våbenmodtagelse på Sjælland (oversigter)

    Stig Erik Jensen: Våbenmodtagelse på Sjælland

    Anton Jens Toldstrup: Våbenmodtagelse i Jylland (oversigter)

    Vælg et af personarkiverne, som omhandler en landsdel, og undersøg materialet Pladsbøger, Pladskartotek og fortegnelser over modtagepladser.

    Opgaveforslag:

    • Hvor mange modtagepladser fandtes i hvilke områder?
    • Hvilke og hvor mange våben- og sabotagesendinger blev nedkastet og modtaget?
    • Kan der siges noget om, hvor våben og sprængstof blev sendt hen?

    Suppler eventuelt med oplysninger om personer fra de illegale modtagegrupper ved udtræk fra Modstandsdatabasen

  • Likvideringer af danske i tysk tjeneste

    Modstandsbevægelsen likviderede under besættelsen omkring 400 danskere som arbejdede for tyskerne – de såkaldte stikkerlikvideringer. Efter krigen blev en række af disse likvideringer undersøgt, hvilket skete efter kritik fra pårørende til de dræbte, som ønskede en begrundelse for drabet.

    Materialet findes i Frode Jakobsens ministerarkiv i journalsagerne under O (likvideringer) fra 1945-47 og i journalsagerne i Justitsministeriet 3. og 6. Kontor.

    Opgaveforslag:

    • Hvem var de dræbte?
    • Hvornår og hvordan blev drabene begået, og hvilke begrundelser for drabet giver myndighederne?
  • Deporterede danske politifolk

    Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi og deporterede næsten 2.000 politifolk til koncentrationslejre i Tyskland.

    I Udenrigsministeriets gruppeordnede sager under gruppe 84.A.29 (Deporterede politifolk), findes lister og oversigter danske politifolk i tyske lejre.

    Opgaveforslag:

    • Undersøg hvor mange, hvornår og hvorhen de deporterede politifok blev transporteret?
  • Illegale ruter til Sverige

    Den organiserede illegale rutesejlads til Sverige tog sin begyndelse i efteråret 1943 og fortsatte til befrielsen. Man regner med, at de kendte ruter transporterede omkring 6-7.000 flygtninge, hertil kom ca. 6.000 jødiske flygtninge, som kom til Sverige, før ruterne fik fast form.

    På grund af ruteorganisationernes placering i Sverige var det muligt at etablere egentlige arkiver uden fare for afsløring. Rigsarkivet opbevarer flere af disse rutearkiver. Enkelte arkiver bærer navn efter ruteorganisationens navn, men flere er afleveret af enkeltpersoner, som deltog i det illegale rutearbejde og er henlagt på personens navn. Disse arkiver kan derfor være vanskelige at lokalisere.

    I listen nedenfor er en række relevante arkivskabere med rutenavne:

    Poul Lauritz Skibsted Prom: Marinens Ruter

    Jørgen Stilling: Marinens Ruter

    Werner Gyberg: Dansk Hjælpetjeneste

    Verner Jensen: Dansk Hjælpetjeneste

    Frederik Christian Bangsbøll: Marinens Ruter

    Arne Sejr: Studenternes Efterretningstjeneste

    Aage Skjoldby: Speditøren

    Ebbe Munck: Bl. a. Dansk-Svensk Flygtningetjeneste, Øresundstjenesten, Dansk Hjælpetjeneste

    Dansk-Svensk Flygtningetjeneste: Dansk-Svensk Flygtningetjeneste

    Nordisk Shipping: Nordisk Shipping

    Øresundstjenesten: Øresundstjenesten

    Arkiverne er meget uens i størrelse – fra 1 læg til 14 pakker – og indholdet varierer. Størst er Dansk-Svensk Flygtningetjenestes Arkiv med fyldig korrespondance og passagerlister.

    Bemærk, at der skal søges om adgangstilladelse til flere af arkiverne.

    Se også Ole Barfoeds samling af beretninger og materiale vedr. de illegale ruter til Sverige (Håndskriftssamlingen IV.T.48).

    Opgaveforslag:

    • Undersøg hvem der var passagerer, hvornår de rejste og med hvilke skibe.
    • Undersøg også hvordan aftaler om sejladser blev foretaget.

Video: Foredrag om modstandsfolk og værnemagere i arkiverne

Se foredrag fra 2015 v/ Rigsarkivets seniorforsker Peter Birkelund om de arkivalier man kan bruge til historien om både modstandsfolk og det illegale arbejde samt af landssvigerne og bekæmpelsen af modstandsbevægelsen. I 2015 var det 75 år siden Danmark blev besat. Personfølsomt materiale i arkiverne bliver frit tilgængeligt efter 75 år. I foredraget kan du også høre om tilgængelighed og om at søge om adgang til ikke umiddelbart tilgængeligt materiale: