Kriminalitetshistorie

Anholdelsesprotokoller, forhørsprotokoller og strafferegistre: Få inspiration til at skrive opgave i kriminalitetshistorie og find mulige problemstillinger, opgaveforslag og forslag til arkivalier.

Kilder til kriminelle

Første gang vi møder kriminelle i kilderne er i anholdelsesprotokollen, men ofte baserede anholdelserne sig på forudgående anmeldelser fra folk om f.eks. tyverier.

Så snart nogen var blevet arresteret havde politiet og domstolene pligt til at efterforske sagen, og dette arbejde skulle efter 1796 være påbegyndt indenfor det første døgn. Kriminalundersøgelsen baserede sig på anholdelsesprotokollens oplysninger suppleret med de politirapporter, der måtte foreligge.

Derpå gik efterforskningen ud på at forhøre alle, der kunne tænkes at have interessante oplysninger. Disse afhøringer fandt sted i retten og kunne sagtens strække sig over nogen tid. Alle udtalelser noteredes i forhørsprotokoller, og dannede grundlag for myndighedernes beslutning om at rejse tiltale eller henlægge sagen.

Hvis det besluttedes at rejse tiltale bestod det tredje led i kriminalprocessen af dommen. Ved underretterne dømte by- og herredsfogederne samt birkedommerne alene, mens der ved landsretterne og i Højesteret nedsattes en gruppe dommere til at dømme ved flertalsafgørelser. (Se mere om dom- og voteringsprotokoller under Retskilder).

Straks ved påbegyndelsen af afsoningen blev fangerne indført i straffeanstaltens mandtalsprotokol, som rummer en række personoplysninger, naturligvis ikke mindst deres indsættelses- og løsladelsesdatoer.

Vi skal nu se nærmere på de vigtigste af de kilder, der ligger og venter på os langs den kriminelles vej gennem ”systemet”.

Anholdelsesprotokoller

Det at pågribe et andet menneske og spærre det inde i en arrest eller et fængsel har altid været opfattet som en voldsom foranstaltning, og derfor begyndte man også tidligt at registrere disse handlinger. Det skete i særlige anholdelsesprotokoller eller arrestjournaler, som efter 1800 ofte fik trykte rubrikker, således at man var sikker på at få alle relevante oplysninger med.

I protokollerne noteredes anholdelsestidspunktet, personens navn og erhverv, opholds- og fødestedet samt sigtelsen og anholdelsesgrundlaget, der langtfra altid behøvede at være noget direkte kriminelt; drukkenskab og løsgængeri figurerer meget ofte her.

Som regel kan man også her læse navnet på den betjent, der foretog arrestationen, ligesom man også her finder oplysning om løsladelsestidspunktet, da der næsten aldrig førtes separate løsladelsesprotokoller.

Anmeldelsesprotokoller

Efter 1800 spillede politiet en stor rolle i kriminalitetsefterforskningen, og derfor begyndte man at registrere de mange anmeldelser i særlige protokoller. Hos Københavns Politi kaldte man dem i begyndelsen tyvebøger, men i 1863 ændredes navn til anmeldelsesprotokoller, og sådanne protokoller blev efterhånden indført i alle landets politikredse.

Anmeldelsesprotokollerne er ført i kronologisk orden og oplyser anmelderens navn, erhverv og adresse, beskrivelse af det stjålne eller bortkomne, samt oplysninger om de mistænkte, hvis man kendte til sådanne. Endelig fortæller anmeldelsesprotokollerne som regel også om, hvorvidt anmeldelen har udløst en efterfølgende politiefterforskning, eller om den er blivet henlagt.

Forhørsprotokoller

Forhør har altid været meget vigtige for efterforskningen. Særligt fokus var der naturligvis på de mistænkte, som man gennem forhør på forhør forsøgte at få til at tilstå. Selvom den pågrebne straks tilstod sin gerning, havde forhørsdommeren pligt til at undersøge alle sagens omstændigheder til bunds, og derfor er forhørsprotokollerne altid meget interessante.

Da der ofte afhøres mange personer, får man gennem deres forklaringer ganske detaljerede informationer. I store retskredse brugtes flere protokoller parallelt, og derfor kan forhørene i samme sag være spredt i flere bøger. Mange protokolførerne skrev hurtigt og forkortede en del ord, og derfor kan det nogle gange godt volde problemer at tyde tekstens præcise ordlyd. Umiddelbart efter hvert møde blev protokollen oplæst og godkendt af den afhørte.

Fangemandtal

På samme måde som det gjaldt for arrestanter, registreredes alle, der indsattes til strafafsoning, i særlige fangeprotokoller eller mandtalsbøger. For Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets vedkommende er disse ydermere opdelt efter fangekategori og køn.

Her noteredes fangernes navne, erhverv og ofte også fødselsdag og fødeste samt i henhold til hvilken dom, de var indsat til afsoning. Og forbrydelsen findes som regel oplyst. Derudover nævnes både indsættelses- og løsladelsestidspunktet, idet der som nævnt for anholdelsesprotokollernes vedkommende ikke førtes særlige løsladelsesprotokoller.

Strafferegistre

Allerede i slutningen af 1700-tallet begyndte man ved flere domstole at føre registre over de straffede personer, og disse strafferegistre blev efterhånden almindelige overalt. Da Danske Lov (1683) for en række almindelige forbrydelsers vedkommende, bl.a. tyveri og indbrud, påbød skærpede straffe i gentagelsestilfælde, var det meget vigtigt for dommeren at kende de tiltaltes evt. forudgående meritter for at kunne afsige den rigtige dom.

I 1896 blev det bestemt, at samtlige oplysninger om en persons strafbare forhold skulle registeres i strafferegisteret i den retskreds, hvor vedkommende var født. Da strafferegistrene normalt er forsynet med navneregistre, er det hurtigt og nemt her at få et samlet overblik over en kriminels domme og straffe. Strafferegistrene overtoges i 1919 af politiet, bortset fra i København, hvor de videreførtes af Københavns Byret.

Problemstillinger og opgaveforslag

+ Åben alle- Luk alle
  • Hvem gribes af politiets lange arm?

    I anholdelsesprotokollerne møder vi alle de personer, der dag for dag arresteredes af politiet, og selvom mange af dem falder ind under det, vi forstår ved kriminelle, var flertallet i hvert fald for Københavns vedkommende erhvervsløse, løsgængere og fulde mænd.

    Anholdelsesprotokollerne kan således ikke blot bruges til at følge politiets ageren i kriminelle efterforskningssager, men de kan også give et godt indblik i de sociale forhold f.eks. i situationer med lavkonjunktur og høj arbejdsløshed.

    Opgaveforslag:

    Udvælg en rets- eller politikreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå de relevante anholdelsesprotokoller og registrer, hvilke personer, der anholdes.

    • Hvem er de (køn, alder, erhverv, bopæl), og hvad har udløst deres anholdelse?
    • Hvem er den ”typiske” anholdte, bor han/hun bestemte steder?
    • Hvilken socialklasse tilhører han/hun?
    • Hvad sker der videre med disse sager?
    • Endte de med løsladelse inden grundlovsforhøret, eller blev anholdelserne opholdt?
  • Hvem går til politiet med oplysninger?

    I anmeldelsesprotokollerne registreredes alle de informationer, som politiet dagligt modtog fra borgerne. Det kunne være oplysninger om kriminelle forhold, men det kunne også være efterlysninger af personer eller ting, man havde tabt eller på anden måde mistet.

    Anmeldelsesprotokollerne kan således belyse relationerne mellem politiet og borgerne, samtidig med at vi kan følge, hvordan politiet reagerede og fulgte op på de enkelte anmeldelser.

    Opgaveforslag:

    Udvælg en rets- eller politikreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå de relevante anmeldelsesprotokoller og registrer, hvilke forhold, der anmeldes.

    • Hvor meget eller hvor lidt skal der til, før man griber til anmeldelse?
    • Hvem er anmelderne (køn, alder, erhverv, bopæl)?

    Undersøg om kriminaliteten efter anmeldelsesprotokollerne at dømme er større i visse områder og kvarterer end i andre.

  • Hvem blev kriminel?

    I 1896 blev det et krav, at alle en persons kriminelle forhold skulle registreres i strafferegistret i den politikreds, hvor den pågældende var født. Det gør det muligt nemt at få et samlet overblik over en persons hele kriminelle løbebane, og samtidig kan den relateres til den pågældendes baggrund, som født og for det meste opvokset på samme egn.

    Opgaveforslag:

    Udvælg en rets- eller politikreds og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå de relevante strafferegistre og udvælg dig nogle personer, som du gerne vil undersøge nærmere. Prøv ved hjælp af kirkebøger, folketællinger og andre kilder at skaffe dig flest mulige oplysninger om deres liv.

    • Hvorfor kom de ind på en kriminel løbebane?
    • Prøvede de at komme på rette vej igen, eller hvordan forløb deres videre liv?
    • Kan deres livsbane relateres til mere generelle udviklingstræk i samfundet?
  • Hvordan var det at være fange?

    I ældre tid var der mulighed for at idømme en lang række forskellige fængselsstraffe, hvor det hårdeste var rasphusstraffen og den mindst hårdeste forbedringshusfængsel.

    Opgaveforslag:

    Udvælg en straffeanstalt og afgræns den tidsperiode, du vil undersøge.

    Gennemgå de relevante fangemandtal og straffejournaler.

    • Hvor gamle er fangerne ved ankomsten, og hvor mange år sidder de fængslet?
    • Løslades de først efter den fulde straffetid eller benådes de med løsladelse før tid?
    • Hvilke disciplinærstraffe idømmes der for hvilke overtrædelser?