Nielsine Nielsen – og retten til uddannelse

Kildesættet om retten til uddannelse beskriver Nielsine Nielsens lange vej til en medicinsk kandidatgrad på Københavns Universitet. Allerede optagelsen på universitetet krævede en særlig indsats af hende som kvinde.

Nielsine Nielsen skrev i januar 1874 og spurgte Kirke- og Undervisningsministeriet, om der var noget i vejen for, at hun kunne aflægge studentereksamen med henblik på optagelse på det medicinske fakultet. At gå op til eksamen forudsatte nemlig, at studentereksamenen blev brugt på en akademisk uddannelse. Da endnu ingen kvinder havde haft deres gang på et dansk universitet, var der derfor heller ingen kvindelige studenter.

Med sin forespørgsel var Nielsine Nielsen ikke kun med til at sætte kvinders adgang til universitetet på dagsordenen. Også kvinders mulighed for at tage en studentereksamen blev aktualiseret.

På baggrund af de originale kilder skal du udrede, hvordan Nielsine Nielsen lykkedes med sit forehavende, og hvilken modstand hun mødte.

Nielsine Mathilde Nielsen blev født i Svendborg den 10. juni 1850 som den yngste af seks søskende. Hendes far var skipper, og familien var nogenlunde velstillet. I Nielsines barndom døde en bror ved et skibsforlis og en søster af tyfus. 18 år gammel flyttede Nielsine Nielsen til København og tog en uddannelse som lærerinde og blev derefter privatlærerinde. Dette erhverv havde hun også, da hun i 1873 besluttede at blive læge.

Nielsine Nielsen døde ugift i 1916.

Kilderne til Nielsine Nielsens vej til uddannelse

Kort fortalt kan man sige, at kilderne er delt mellem Nielsine Nielsens egne udsagn – og, i hovedsagen, mændenes reaktion på hendes ansøgning og færden mellem de lærde.

Nielsines holdninger kender vi fra to kilder, dels hendes håndskrevne ansøgning til Kirke- og Undervisningsministeriet, dels hendes erindringer, som vi faktisk ikke helt ved, hvornår hun har skrevet, men i hvert fald engang efter 1889.

Ledelsen af Københavns Universitet, dekanerne på de enkelte afdelinger eller fakulteter, fik mulighed for at udtale sig om kvinders adgang til universitetet. Disse udtalelser viser en vis spændvidde i holdningerne til kvinder og uddannelse.

+ Åben alle- Luk alle
  • Forespørgsel fra Nielsine Mathilde Nielsen til Kirke- og Undervisningsministeriet januar 1874

    Da Nielsine Nielsen i januar 1874 skrev til Kirke- og Undervisningsministeriet, blev hendes brev i ministeriet ført ind i en protokol, en journal. Dermed var sagen ”S-40-1874” oprettet, og alle breve i denne sag blev samlet i en sagsmappe under samme journalnummer.

    Et sådant system med journal og journalsager er hovedindholdet i mange offentlige myndigheders arkivdannelse. Det gør det muligt at finde en sag og i sagen gemme alle modtagne oplysninger, notater og evt. kopier af myndighedens egne breve

    Se billeder af Nielsine Nielsens ansøgning til Kirke- og undervisningsministeriet – original (PDF)

    Se transskribering af Nielsine Nielsens ansøgning til Kirke- og undervisningsministeriet (PDF)

  • Juridisk Fakultets svar til Københavns Universitets Konsistorium den 18. april 1874

    Svaret fra Juridisk Fakultet til Konsistorium (universitetets øverste ledelse) ligger ligesom Nielsine Nielsens brev i Kirke- og Undervisningsministeriets journalsag nr. S-40-1874. Når den er endt der, skyldes det, at Konsistorium har videresendt Juridisk Fakultets svar til ministeriet.

    Baggrunden er nemlig, at Kirke- og Undervisningsministeriet har bedt Konsistorium om at undersøge mulighederne for kvinders adgang til universitetet.

    Se billeder af Juridisk Fakultets svar til ministeriet – original (PDF)

    Se transskribering af Juridisk Fakultets svar til ministeriet (PDF)

  • Bilag til Sagen om Kvinders adgang til Universitetet (høringssvar fra fakulteterne)

    Mens Det juridiske Fakultet svarede på de juridiske aspekter af kvinders adgang til universitetet, blev de øvrige fakulteter spurgt til deres holdning, set ud fra netop deres fakultets synsvinkel.

    Høringssvarene blev trykt og indgår i Kirke- og Undervisningsministeriets sag (S-40-1874) og har været brugt ved vurderingen af, om og hvordan der skulle udfærdiges en lov om kvinders adgang til universitetet.

    Se billeder af høringssvarene – original (PDF)

  • Anordning angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet. 25. juni 1875

    En anordning har samme funktion som en lov eller bekendtgørelse i dag.
    Anordningen findes trykt i Lovtidende, men findes også i pjeceform i sagen, som i Kirke- og Undervisningsministeriet blev startet ved Nielsine Nielsens forespørgsel i januar 1874. Med anordningen 1½ år efter var vejen banet for, at hun kunne gå op til studentereksamen – for derfra at gå videre til medicinstudiet.

    Se billeder af anordningen fra 1875 – original (PDF)

  • Københavns Universitet, lægevidenskabelig eksamen: Hovedkarakterprotokol 1875-1886, januar 1885, s. 340-341.

    Mange uddannelsesinstitutioner fører en karakterprotokol, hvor de elev for elev registrerer eksamens- og/eller årskarakterer. Det var også tilfældet ved det lægevidenskabelige fakultet i 1885, da Nielsine Nielsen gik op til eksamen.

    Princippet bag den primære karakter (det, vi i dag ville kalde ”gennemsnittet”) var et system, der skrev sig tilbage til 1775. Det bestod af fire karakterer: Laudabilis (rosværdig) svarende ca. til 10 og 12 på 7-trinsskalaen. Haud Illaudabilis (ikke urosværdig), svarende til 7 og 4, Non Contemnendus (ikke at foragte), svarende til 02 og Rejectus (afvist), som var dumpekarakteren.

    Dette system blev understøttet af en form for pointsystem for de enkelte fag. For at opnå 1. karakteren laudabilis skulle der samles et vist antal point.

    Se billede af opslag fra hovedkarakterprotokollen – original (JPG)

    Se transskribering af opslag fra hovedkarakterprotokollen (PDF)

  • Nielsine Mathilde Nielsen: Erindringer

    Størstedelen af Nielsine Nielsens erindringer blev udgivet i 1941, 25 år efter hendes død, men selv på det tidspunkt vakte de forargelse i lægekredse. Man anså dem for at være et pinligt angreb på endnu levende personer og kolleger, jf. www.kvinfo.dk

    Desværre ved vi ikke meget om det manuskript, som i uddrag ligger her på gymnasiepakken. Manuskriptet har været opbevaret hos et barnebarn af Nielsines søster og blev afleveret til Rigsarkivet i 1977. Om det er Nielsines originalmanuskript ved vi altså ikke.

    Se billeder herunder fra Nielsine Nielsens erindringer – originaler

    Side 12-14: Beslutningen (PDF)

    Side 23-24: Unge Nielsine og kvindesagen (PDF)

    Side 40-41: Faderens holdning (PDF)

    Side 75-76: Om Saxtorph (PDF)

    Side 83-84: Kvindesagens interesse i Nielsine (PDF)

    Side 103-104: Blandt kolleger (PDF)

    Side 111-113 + 116-117: Ønsket om at blive gynækolog strander hos Howitz (PDF)