Struensee – magt og mennesker i oplysningstiden

Magt, enevælde og oplysningstid. I Rigsarkivets undervisningstilbud om Struensee går vi tæt på den sidste danske statsmand, som blev henrettet af sin monark, der i sine 16 måneder ved magten forsøgte at ændre Danmark fra en konservativ, lidt langsommelig europæisk stat til et brutalt, moderne oplyst mønstersamfund.

Undervisningstilbud fra Rigsarkivets skoletjeneste

I tilbuddet bliver eleverne gennem to forskellige kilder præsenteret for tre historiske personer: Christian den syvende, Dronning Caroline Mathilde og Struensee og i den forbindelse indført i, hvordan man undersøger og arbejder med historien. Tilbuddet vil derfor også beskæftige sig med brugen, fortolkningen og vurderingen af kilder.

Temaet er koncentreret om en 3-årig periode, hvor den enevældige kong Christian den syvende afgiver sin magt til Struensee, der tro mod oplysningstidens idéer anvender magten til at reformere Danmark.

Undervejs bliver eleverne præsenteret for de mest anvendte kildekritiske begreber, som eleverne skal bruge på en udvalgt forordning, Trykkefrihedsforordningen af 1770, og på et smædebillede af Struensee og Dronning Caroline Mathilde.

Med trykkefrihedsforordningen afskaffer Struensee censuren og indfører trykkefrihed. Det gør han med den begrundelse, at trykkefriheden vil være til gavn for alle, fordi den vil blive anvendt til oplysende formål. Dette var dog ikke altid tilfældet, hvilket bliver synliggjort for eleverne via et smædebillede.

Inkluderet i tilbuddet er en tur på magasinet, hvor eleverne ser eksempler på autentiske arkivalier.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Fag: Historie, samfundsfag, kristendomskundskab

Forberedelse: Vi anbefaler, at eleverne præsenteres for enevælden og oplysningstiden inden besøget.

Varighed: 2 timer

Pris: Gratis

Relation til kanonpunkter: Trykkefrihed og samfundsdebat (Demokratikanon), Oplysningstid

Fælles mål

Historie – Kompetencemål: Kronologi og sammenhæng: Eleverne kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Historie – Kompetencemål: Kildearbejde: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Samfundsfag – Kompetencemål: Politik: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

Samfundsfag – Kompetencemål: Sociale og kulturelle forhold: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Kristendomskundskab – Kompetencemål: Kristendom: Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark.

Faglige læringsmål

Eleverne får viden om, hvem der i denne tid har magten i landet, og hvilken betydning både religion og sociale forhold har for, hvem der sidder på magten. Gennem arbejdet med kilder som Trykkefrihedsforordningen af 1770 og et smædebillede får eleverne et billede af, hvordan Struensee i oplysningstidens navn forsøger at ændre dette.

Eleverne vil ved hjælp af deres kendskab til kildekritiske begreber og fagord kunne vurdere værdi og troværdighed af disse forskellige kilder og udtrykke sig mundtligt om dem.

Øvrige læringsmål

Eleverne får kendskab til Rigsarkivet som institution og en fornemmelse af, hvad et arkiv er, og hvad det kan bruges til.

Eleverne får desuden lov til at se autentiske arkivalier, som styrker deres forståelse af, hvilken slags kilder der befinder sig på arkivets magasiner, hvad man kan bruge dem til, og hvilken viden man kan få ud af dem.

Eleverne får udfordret deres forståelse af, hvordan man arbejder med historie.

 

NB: Vær opmærksom på, at din henvendelse først er gået igennem, når du har modtaget en kvitteringsmail på den oplyste mailadresse.