Kvinder og tyendes valgret

1915 var året hvor kvinder – men også en masse mænd – fik valgret. Undervisningstilbuddet sætter fokus på demokratiets udvikling og kampen for valgret i perioden omkring 1915.

Undervisningen foregår på Rigsarkivet, København.

Undervisningstilbud fra Rigsarkivets skoletjeneste

Eleverne bliver i dette tilbud gennem en række kilder præsenteret for den debat, der var omkring kvinder og tyendes kamp for valgret.

Ved at diskutere relevante avisartikler, løbesedler, pamfletter, taler mm., som knytter sig til hhv. en arbejderfamilie og en borgerlig familie, får eleverne et billede af de forskellige aspekter af debatten, som har forbindelse til afsenderens køn og/eller klasse.

Temaet er todelt i den forstand, at den første del af tilbuddet beskæftiger sig med en arbejderfamilie og en borgerlig familie for at skabe en forståelse af, at disse to familier og deres medlemmer har haft meget forskellige vilkår for at deltage i demokratiet.

Anden del er en introduktion til forskellige argumenter for og imod kvinder og tyendes valgret gennem en landstingstale af politiker Carl Ploug og en pamflet af kvindesagsforkæmper Elna Munch og dernæst avisartikler fra en række aviser, som varetog forskellige dele af befolkningens interesser.

Eleverne bliver præsenteret for de mest anvendte kildekritiske begreber og i den forbindelse indført i, hvordan man undersøger og arbejder med historien. Tilbuddet beskæftiger sig derfor med brugen, fortolkningen og vurderingen af kilder. Dette skal eleverne anvende på Carl Plougs tale, Elna Munchs pamflet og de forskellige avisartikler og løbesedler.

Inkluderet i tilbuddet er en tur på magasinet, hvor eleverne ser eksempler på autentiske arkivalier.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Fag: Historie, samfundsfag, dansk

Forberedelse: Vi anbefaler, at eleverne præsenteres for den kamp for valgretten, der fandt sted i perioden op til vedtagelsen af Grundloven af 1915, og hvem der deltog i den.

Brug evt. Rigsarkivets tidslinje om kvindernes vej til stemmeret.

Det er desuden en fordel, hvis eleverne har kendskab til demokratiets udvikling i Danmark, men det er ikke en nødvendighed.

Varighed: 2 timer

Pris: Gratis

Relation til kanonpunkter: Kvinders valgret 1915, (Kvindebevægelsen (Demokratikanon))

Fælles mål

Historie – Kompetencemål: Kronologi og sammenhæng: Eleverne kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Historie – Kompetencemål: Kildearbejde: Eleverne kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Eleverne kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Samfundsfag – Kompetencemål: Politik: Eleverne kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

Samfundsfag – Kompetencemål: Sociale og kulturelle forhold: Eleverne kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Dansk – Kompetencemål: Læsning: Eleverne kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge

Dansk – Kompetencemål: Fremstilling: Eleverne kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer.

Dansk – Kompetencemål: Fortolkning: Eleverne kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster.

Faglige læringsmål

Eleverne får viden om, hvem der i perioden op til vedtagelsen af Grundloven af 1915 kæmper for valgret, og hvilke forskellige aspekter og interesser der indgår i den.

Gennem arbejdet med kilderne får de kendskab til  de forskellige argumenter, der har været for og imod kvinder og tyendes valgret.

Eleverne vil ved hjælp af deres kendskab til kildekritiske begreber og fagord kunne vurdere værdi og troværdighed af disse forskellige kilder og udtrykke sig mundtligt om dem.

Øvrige læringsmål

Eleverne får kendskab til Rigsarkivet som institution og en fornemmelse af, hvad et arkiv er, og hvad det kan bruges til.

Eleverne får desuden lov til at se autentiske arkivalier, som styrker deres forståelse af, hvilken slags kilder der befinder sig på arkivets magasiner, hvad man kan bruge dem til, og hvilken viden man kan få ud af dem.

Eleverne får udfordret deres forståelse af, hvordan man arbejder med historie.

 

NB: Vær opmærksom på, at din henvendelse først er gået igennem, når du har modtaget en kvitteringsmail på den oplyste mailadresse.