Da demokratiet var for mænd med penge

Vi sætter fokus på den første grundlov – Grundloven af 1849. Undervisningstilbuddet kredser om det tidlige demokrati og demokratiet i dag, samt de kampe der var forbundet med dets tilblivelse.

Undervisningstilbud fra Rigsarkivets skoletjeneste

Eleverne bliver i dette tilbud præsenteret for debatten omkring tilblivelsen af Danmarks første grundlov gennem kilder til en valghandling i Præstø i 1848.

Kilderne giver et godt indtryk af den begyndende ændring af skellet mellem den højere og lavere del af befolkningens indflydelse på magten.

Temaet beskæftiger sig med tiden og debatten inden vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849.

Eleverne får en introduktion til, hvordan revolutioner rundt om i Europa påvirker den danske befolkning og på sin vis medfører det danske folks krav om demokrati. Herefter vil det nærmere fokus være på hvem der havde magten inden Grundloven, hvem der ønskede den og hvorfor.

Eleverne bliver præsenteret for de mest anvendte kildekritiske begreber og i den forbindelse indført i, hvordan man undersøger og arbejder med historien. Dette skal eleverne anvende på en beretning af Professor H. N. Clausen, som 29 år efter mindes valget i Præstø i 1848, og en tekst som er skrevet i forbindelse med en underskriftindsamling, der modsatte sig valget af væver Hans Hansen til Den Grundlovgivende Forsamling. I den forbindelse lægger vi op til en diskussion af, hvordan vi ser på demokratiet og vores politikere i dag.

Inkluderet i tilbuddet er en tur på magasinet, hvor eleverne ser eksempler på autentiske arkivalier.

Klassetrin: 7.-10. klasse

Fag: Historie, samfundsfag

Forberedelse: Vi anbefaler, at elevernes præsenteres for grundlovens og demokratiets betydning inden besøget.

Varighed: 2 timer

Pris: Gratis

Relation til kanonpunkter: Grundloven 1849

Fælles mål

Historie – Kompetencemål: Kronologi og sammenhæng: Eleverne kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder.

Historie – Kompetencemål: Kildearbejde: Eleverne kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Eleverne kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden.

Samfundsfag – Kompetencemål: Politik: Eleverne kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger.

Samfundsfag – Kompetencemål: Sociale og kulturelle forhold: Eleverne kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Faglige læringsmål

Eleverne får viden om, hvem der i denne periode ønsker magten i landet, og hvem der får den, ud fra hvilken betydning revolutionerne rundt om i Europa påvirker det danske folks krav om demokrati, og hvordan de nationale følelser og modsætninger samt de sociale og politiske krav og holdninger har indflydelse på dette.

Gennem arbejdet med kilderne får eleverne et billede af, hvordan de rige og veluddannede ytrede bekymring om den udstrakte valgret.

Eleverne vil ved hjælp af deres kendskab til kildekritiske begreber og fagord kunne vurdere værdi og troværdighed af disse forskellige kilder og udtrykke sig mundtligt om dem.

Øvrige læringsmål

Eleverne får kendskab til Rigsarkivet som institution og en fornemmelse af, hvad et arkiv er, og hvad det kan bruges til.

Eleverne får desuden lov til at se autentiske arkivalier, som styrker deres forståelse af, hvilken slags kilder der befinder sig på arkivets magasiner, hvad man kan bruge dem til, og hvilken viden man kan få ud af dem.

Eleverne får udfordret deres forståelse af, hvordan man arbejder med historie.

 

NB: Vær opmærksom på, at din henvendelse først er gået igennem, når du har modtaget en kvitteringsmail på den oplyste mailadresse.