Straffesager i underretterne – Kom godt i gang!

De ældste bevarede straffesager er fra 1500-tallet.

Straffesager indeholder oplysninger om

  • Navne på tiltalte og vidner
  • Forhørsreferater
  • Anklagers og forsvarers indlæg
  • Domme

Fra ca. 1800 tillige

  • Personlige oplysninger (dåbsattest, politiets oplysninger om tidligere straffe m.m., eventuelt udtalelser fra myndigheder om personens karakter og åndsevner)
  • Politirapporter
  • Andre beviser og oplysninger i sagen.

Det skal du vide for at finde en straffesag

  • Omtrentligt tidspunkt for straffesagen
  • Området hvor sagen foregik
  • Navn på den tiltalte

Her skal du søge

+ Åben alle- Luk alle
  • Ca. 1500 – ca. 1800

    Straffesagerne behandledes i herredsfogdernes, byfogdernes eller birkernes Justitsprotokoller. Fra ca. 1700 kunne mindre straffesager være behandlet i Politiprotokoller. Større sager kunne være behandlet af særlige kommissionsdomstole. Oplysninger om straffesager kan også søges i amternes Delinkventregnskaber.

    Sådan finder du en straffesag i byfoged-, herredsfoged- eller birkedommerarkiverne

    • Find ud af hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer straffesagen hørte under.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
    • Straffesagerne er indskrevet i den kronologisk førte Tingbog eller Justitsprotokol. Protokollen refererer tingdag for tingdag de forelagte sager. En straffesag skal derfor søges i referaterne af flere tingdage.
    • I 1700-tallet blev skriftlige indlæg i sagerne almindelige. De findes i Justitsdokumenter eller Justitssager til justitsprotokollerne. Sagerne er dog sjældent bevaret før 1750.
    • Fra ca. 1700 kunne mindre straffesager behandles i politiprotokoller.


    På nettet eller på læsesalen

    Arkivskaber XX herred, XX birk, XX byfoged
    Arkivserie Tingb eller Justitsprotokol
    Politiprotokol
    Justitsdokumenter eller Justitssager

    De fleste tingbøger eller justitsprotokoller er skannede. Slå op i arkivdatabasen Daisy og læs dem der. Politiprotokoller, Justitssager m.m. skal bestilles frem til læsesalen via Daisy og læses der.

    Tip: Flere af de ældste tingbøger fra 1500- og 1600-tallene er udgivne med registre. Søg dem på bibliotekerne eller på Rigsarkivets læsesale.

    Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

    Ved vanskelige straffesager kunne kongen nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen. Kommissionerne står i Daisy som arkivskabere. Hvis du har en omtrentlig årstalsangivelse, kan du søge i Daisy. Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv de omtrentlige fra- og til-år. Herefter må du bladre dig igennem den lange liste af hits.

    Arkivskaber Kommission
    Arkivserie Protokol eller Sag

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

    Sådan finder du oplysninger om straffesager i amternes delinkventregnskaber

    • Du kan få et årligt amtsvist overblik over straffesagerne i amternes og stiftsamternes arkivserier, Delinkventomkostninger eller Delinkventsager. Disse sager om fordeling af udgifterne til straffesager indeholder desuden udgiftsbilag, herunder domsudskrifter og nogle gange også forhørsudskrifter.
    Arkivskaber XX Amt, XX Stiftamt
    Arkivserie Delinkvent

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

  • Ca. 1790 – 1897

    Straffesagerne førtes hos herredsfogeder, birkedommere og byfogeder. De førtes som ekstraretssager, eller de mindre som politisager. Sagerne blev oprindelig indskrevet i justitsprotokoller og politiprotokoller, men efterhånden benyttede mange fogeder særlige ekstraretsprotokoller og skrev dommene i domprotokoller. For større straffesager skal sagsdokumentene nogle gange findes i amtsarkiverne. Større sager kunne endelig være behandlet af særligt nedsatte kommisionsdomstole.

    Sådan finder du en straffesag

    • Find ud af hvilken byfoged, herredsfoged eller birkefoged straffesagen hørte under.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
    • Kender du navn på en straffet, kan du søge i fogedernes strafferegister eller navneregister til justitsprotokol, politiprotokol eller ekstraretsprotokol. De henviser med sidetal eller domsdato til domprotokol, justitsprotokol, ekstraretsprotokol eller politiprotokol.
    • Kender du dommens dato kan du gå direkte til Justitsprotokol, Politiprotokol, Ekstraretsprotokol eller Domprotokol.
    • Du kan søge eventuelle sager i arkivserier benævnt Justitssager/Justitsdokumenter, Politisager/politidokumenter eller Ekstraretssager/Ekstraretsdokumenter. Sagerne ligge som regel efter domsdato.
    Arkivskaber XX herred, XX birk, XX byfoged
    Arkivserie Strafferegister / Navneregister
    Justits
    Politi
    Ekstraret
    Domprotokol

    På nettet eller på læsesalen

    En del Strafferegistre, frem til 1860 de fleste Justitsprotokoller og nogle Domprotokoller er skannede. Slå op i arkivdatabasen Daisy og læs dem der. Materiale, der ikke er skannet, bestilles frem til læsesalen via Daisy.

    Sådan finder du en straffesag i amtsarkiverne

    • Fra omkring år 1800 og helt frem til omkring år 1900 kan straffesager også være henlagt i amtsarkiverne. Søg arkivserier benævnt Domsakt eller Justitssag. Sagerne ligger normalt efter domsdato.
    Arkivskaber XX Amt, XX Stiftamt
    Arkivserie Domsakt eller Justitssag

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

    Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

    • Ved vanskelige straffesager kunne kongen nedsætte en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen. Kommissionerne står i Daisy som arkivskabere. Hvis du har en omtrentlig årstalsangivelse, kan du søge i Daisy. Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv de omtrentlige fra- og til-år. Herefter må du bladre dig igennem den lange liste af hits.
    Arkivskaber Kommission
    Arkivserie Protokol eller Sag

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

  • 1897-1919

    Straffesagerne førtes hos herredsfogeder, birkedommere eller byfogeder. De førtes som ekstraretssager eller de mindre som politisager. Sagerne blev oprindelig indskrevet i justitsprotokoller og politiprotokoller, men efterhånden benyttede mange fogeder særlige ekstraretsprotokoller og skrev dommene i domprotokoller. Større straffesager kunne undersøges og pådømmes af en Kommissionsdomstol.

    Sådan finder du en straffesag

    • Kender du en straffet persons navn og fødested, kan du søge i fogedernes Navneregister til strafferegister og Strafferegister. Strafferegistrene var dele af et landsdækkende registersystem. En straffet blev indført i strafferegisteret i sin fødejurisdiktion. Den ret, som dømte forbryderen sendte oplysninger om straffen til fødejurisdiktionen. Registrene indeholder dermed et landsdækkende overblik over en persons straffedomme. Registrene henviser med retskreds og domsdato til straffeakten.
      Tip: Kender du ikke navnet på det herred eller birk, som personens bopæl hørte under, kan det findes på det historisk administrative kort DigDag.
    • Kender du en straffet persons navn og hvor forbrydelsen er begået, kan du søge straffesagen i arkivet efter den byfoged, herredsfoged eller birkedommer hvor straffesagen blev ført.
    • Søg efter den straffedes navn i Register/Kartotek til Straffeakter, som henviser til Straffeaktfortegnelse/Straffeaktjournal. Fortegnelsen/journalen henviser med domsdato eller et sagsnummer til arkivserier benævnt Justitssager/Justitsdokumenter, Politisager/politidokumenter, Ekstraretssager/Ekstraretsdokumenter eller Straffeakter.
    • Bemærk, at en persons tidligere straffesag kan være tilakteret en ny sag, hvis personen straffes på ny. En tilaktering vil være oplyst i Straffeaktfortegnele/Straffeaktjournal.
    • Selve dommen kan også søges på domsdato i Justitsprotokol, Politiprotokol, Ekstraretsprotokol eller Domprotokol.
    Arkivskaber Xx herred, Xx birk, Xx byfoged
    Arkivserie Navngivningen af arkivserierne i de enkelte retskredse varierer meget. De relevante arkivserier bør blive vist ved søgning på:
    Straffe
    Justits
    Politi
    Ekstraret
    Dom

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

    Sådan finder du en kommissionsdomstolssag

    • Ved vanskelige straffesager kunne nedsættes en kommissionsdomstol til at undersøge og dømme i sagen. Kommissionerne står i Daisy som arkivskabere. Hvis du har en omtrentlig årstalsangivelse, kan du søge i Daisy. Angiv som arkivskaber: kommission, og angiv de omtrentlige fra- og til-år. Herefter må du bladre dig igennem den lange liste af hits.
    Arkivskaber Kommission
    Arkivserie Protokol eller Sag

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

  • 1919-1988

    Behandlingen af straffesager er delt mellem politi og domstole. Straffeakterne såvel som henlagte og uopklarede sager ligger i politiarkiverne. Domme kan også søges i retskredsenes Kriminalretter.

    Sådan finder du en straffesag afgjort ved dom

    • Find den politikreds, hvor forbrydelsen blev begået. Politikredsene var administrativt opdelt i et ordenspoliti og et kriminalpoliti. Kredsen kunne også have lokale afdelingskontorer. En stor del af arkivserierne er dog ikke delt mellem disse underafdelinger, men findes under politikredsen.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk-administrative kort DigDag.
    • Kender du den straffedes navn og hvor forbrydelsen er begået, kan du søge i politikredsens Register til straffeakter eller kartotek over straffeakter. Disse navneregistre over tiltalte førtes ved de enkelte politikredse. Registeret/kartoteket oplyser også hvis straffeakten er udlånt til en ny straffesag mod personen
    • Straffeakter er henlagt efter domsdato eller straffeaktnummer.
    • 1919-1962: Kender du den straffedes navn og fødested, kan du søge i Strafferegister og navneregister til strafferegister. Heri registreredes straffede, som var fødte i politikredsen. Den dømmende politikreds sendte altså oplysninger om straffen til den politikreds, hvor den straffede var født. Registrene giver dermed et landsdækkende overblik over en persons domme. Registeret var delt i et kronologisk ført strafferegister og et navneregister hertil. Strafferegisteret oplyser dommens dato og den dømmende politi/retskreds. Med denne oplysning kan du søge straffesagen gennem register til straffeakter i den dømmende politikreds, se ovenfor.
    • 1963-1983: Kender du straffedes navn og fødested, kan du søge i Strafferegisterkort og navneregister til strafferegisterkort. I 1963 afløstes registerprotokollerne af strafferegisterkort for hver straffet person. Oplysninger om straffe, en person havde modtaget før 1963, blev overført til det nye strafferegisterkort når en ny straffesag opstod. Strafferegisterkortene henlagdes efter fødselsdato, og der førtes et navneregister til strafferegisterkort som indgang. På øerne og i Sønderjylland findes navneregistrene i politikredsenes arkiver. For Nørrejylland er registrene samlet i Rigspolitiets arkivserie: navnekort til det centrale strafferegister, Nørrejylland.
    • 1867-1954: Ved du ikke hvor i landet en forbrydelse er begået kan du søge i Statspolitiets, fra 1938 Rigspolitiets arkivserier Danske politiefterretninger og registre til Danske politiefterretninger. Efterretningerne indeholder lister over efterlyste personer, tyvekoster, anholdte og løsladte personer, og efterhånden også idømte bøder. Efterretningerne fik ekstra efterforskningsværdi med de typisk femårige navneregistre hertil. Navneregistrene er en landsdækkende indgang til mistænkte og dømte personer i straffesager.
    Arkivskaber XX politi (f.eks. Århus politi)
    Rigspolitiet
    Arkivserie Register til straffeakter / Kartotek over straffeakter
    Straffeakter
    Strafferegister
    Navneregister til strafferegister
    Navnekort til det centrale strafferegister, Nørrejylland
    Registre til Danske politiefterretninger
    Danske politiefterretninger

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

    Sådan finder du mindre sager og henlagte/uopklarede sager

    • Du kan søge mindre straffesager, der henlagdes eller afgjordes med et bødeforlæg i politikredsens Hovedjournal og register til hovedjournal. Denne indeholdt især andre sager end straffesager. I nogle politikredse havde hovedjournalen andre navne. Journalerne er ofte delt efter emner.
    • Du kan søge uopklarede sager og henlagte sager gennem Register til anmeldelsesjournal over anmeldere og mistænkte. Registeret henviser til Anmeldelsesjournal Heri blev alle anmeldelser indført med oplysning om, hvorvidt der rejstes en sag.
    • Saglister. Dette er kronologiske fortegnelser over sigtede i straffesager. Listerne anfører sagens nummer, navn på tiltalte og resumerer sagens forløb. Arkivserierne med uopklarede og henlagte sager kan ligge efter saglistenummer.
    • Serierne af uopklarede, sluttede eller henlagte sager kan ligge efter anmeldelsesjournalnummer, saglistenummer eller hovedjournalnummer.
    Arkivskaber XX politi (f.eks. Århus politi)
    Arkivserie Register til hovedjournal
    Hovedjournal
    Register til anmeldelsesjournal
    Anmeldelsesjournal
    Sagliste
    Uopklarede / sluttede / henlagte sager

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

    Sådan finder du dommen i kriminalretternes arkiver

    • Kender du den tiltaltes navn og retskredsen, hvor en dom er afsagt, kan du også eftersøge en sag gennem retskredsens Kriminalret. Kriminalretterne indeholder Dombog med afsagte domme og Retsbog med referat af retsmøder. Indgangen hertil er de kronologiske Saglister for henholdsvis straffesager og politisager. I nogle kriminalretter er der ført Navneregister til saglisterne.
    Arkivskaber XX Kriminalret (f.eks. Århus Nordre Kriminalret)
    Arkivserie Sagliste
    Navneregister til sagliste
    Dombog
    Retsbog

    På nettet eller på læsesalen

    Materialet skal bestilles gennem Daisy og læses på læsesalen.

  • 1988-

    Rigsarkivet har modtaget straffeakter og henlagte og sluttede sager frem til ca. 2000.

    Der er foretaget omfattende kassationer. Straffesagerne er opdelt efter ca. 1000 gerningskoder, og det er kun sager med bestemte udvalgte gerningstyper, som er bevaret.

    Herudover blev yderligere bevaret:

    • Alle akter og sager, der vedrørte dømte og sigtede, som var født den 1. i en måned.
    • Særakter for dømte, som var født den 1. i måneden.
    • Alle akter og sager fra Hjørring og Gråsten politikredse.

    Sådan finder du straffesager, der førte til dom

    • Straffeakterne ligger i Politikredsene. Straffeakter / Hovedakter indeholder hele sagen. De er henlagt efter år og gerningskode-journalnummer. Hertil er der Særakter. Disse indeholder kun kopier af ’personlige oplysninger’ samt domsudskrifter. Særakterne er henlagt efter cpr-nummer.
    • Rigsarkivet har søgemidler til straffesagerne, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle. Søg i stedet om adgang til den straffesag, du søger.

    Sådan finder du straffesager, der ikke førte til dom

    • De uopklarede sager samt opklarede sager, der sluttede uden at der blev rejst tiltale, ligger i Politikredsene i arkivserier benævnt Henlagte sager og Sluttede sager. Sagerne er henlagte efter gerningskode-journalnummer. Større sager kan være udskilt i særlige arkivserier.
    • Rigsarkivet har visse søgemidler til Henlagte og sluttede sager, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle. Søg i stedet om adgang til den straffesag, du søger.

    Sådan finder du domme i retternes arkiver

    • I retskredsenes arkiver ligger retsbøger, hvor forhørene ved retten er indskrevet og dombøger med domme. Begge er ført kronologisk. Dombøgerne er opdelt i flere serier således ofte dombog for straffesager og dombog for politisager, som er de mindre straffesager.
    • Rigsarkivet har visse søgemidler til Henlagte og sluttede sager, men søgemidlerne indeholder rent private oplysninger. Derfor kan de ikke benyttes af brugere til enkeltopslag før de er 75 år gamle. Søg i stedet om adgang til den straffesag, du søger.
  • Særlige forhold i Sønderjylland før 1920

    Sådan finder du en sønderjysk straffesag i perioden før 1867

    • Find ud af hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer straffesagen hørte under.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
    • Straffesagerne er indskrevet i den kronologisk førte Tingprotokol/Tingbog, Justitsprotokol eller Retsprotokol. Protokollen refererer tingdag for tingdag de forelagte sager. En straffesag skal derfor søges i referaterne af flere tingdage.
    • Fra ca. 1840 kunne mindre straffesager behandles i byfogedernes, herredsfogedernes og birkefogedernes Politiprotokoller.
    • Amtmændene havde politimæssige beføjelser. I amterne er der Forhørsprotokoller Justitssager og Politisager.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort DigDag.
    • Appelretten som dømte i alle alvorligere straffesager var overretten på Gottorp (Obergericht zu Gottorf). Overrettens arkiv ligger på Landesarchiv Schleswig-Holstein i Tyskland.
    Arkivskaber XX herred, XX birk, XX byfoged
    XX amt (fx Haderslev amt)
    Arkivserier Tingbog/tingbog, Justitsprotokol, Retsprotokol
    Politiprotokol
    Forhørsprotokol
    Justitssager
    Politisager

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste tingbøger, justits- og retsprotokoller er skannede. Find og læs dem i Daisy. Amternes forhørsprotokoller og sager skal bestilles gennem Daisy og ses på læsesalen.

    Tip: Flere af de ældste tingbøger fra 1500- og 1600-tallene er udgivne med registre. Søg dem på bibliotekerne eller på Rigsarkivets læsesale.

    Sådan finder du en sønderjysk straffesag i perioden 1867-1920

    • Mindre straffesager, som førte til bødestraf kan søges i amtsretterne i arkivserierne Straffesager eller Strafferetssager.
    • Politiopgaver blev varetaget af landråderne, der i udstrækning svarer til amterne. Søg efter arkivserie Politi eller Polizei.
    • Under det preussiske styre overgik straffesager generelt til Kreisgericht Flensburg, fra 1879-1920 Landgericht Flensburg, hvis arkiver ligger i Tyskland på Landesarchiv Schleswig-Holstein.
    Arkivskaber XX Amtsret
    XX Landråd
    Arkivserier Straffesager eller Strafferetssager
    Politi eller Polizei

    På nettet eller på læsesalen

    Amtsretternes og landrådernes arkivserier skal bestilles gennem Daisy og ses på læsesalen.

    Efter 1920

    Efter 1920 indrettedes politi- og retskredse på samme måde som i resten af Danmark.

Det må du se – straffesager

Straffesager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at se en straffesag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang.

Du kan søge om adgang via Rigsarkivets online ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.

Vi svarer senest 14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.

Om straffesager

Straffesager kan indeholde ubehagelige oplysninger om personer og kan berette om tragedier, men de er samtidig spændende kilder til konkrete begivenheder i de involverede personers liv og ind imellem træder sider af deres personlighed også frem i forhørene.

De findes i byfogedernes og på landet herredsfogedernes eller birkefogedernes tingbøger eller justitsprotokoller. Heri indførte tingskriverne hvad der blev sagt på de ugentlige tingdage. Straffesagerne findes blandet mellem ejendomstvister og andre civile sager. I tingbøgerne blev refereret forhør af tiltalte og af vidner, og fogedernes domme blev indskrevet. Fra omkring år 1800 blev det almindeligt at indføre dommene i særlige domprotokoller.

I 1700-tallet blev skriftlige indlæg i sagerne almindelige. De blev ikke indskrevet i tingbogen, men findes i justitsdokumenter eller justitssager til justitsprotokollerne. Sagerne er dog sjældent bevaret før 1750. I 1800-tallet fik justitsdokumenterne eller senere straffeakterne større betydning. Fra omkring 1900 indeholder straffeakterne alt af betydning for sagen, herunder udskrifter af forhør og domme i sagen. Hvis en straffet person tiltaltes på ny tilakteredes den gamle sag til den nye sag. Det skete også hvis personen blev tiltalt ved en anden ret.

I 1700-tallet fik herreds- birke- og byfogederne også politimæssige opgaver udenfor København. Mindre straffesager blev herefter behandlet i politiprotokoller. Fra 1782 kunne fogederne fremskynde behandlingen af straffesager ved at føre dem for en ekstraret, dvs. i en ekstraretsprotokol. Ekstraretten kunne holdes uden for de faste tingdage og krævede færre stokkemænd, dvs. vitterlighedsvidner.

Straffesager i amtsarkiverne

I 1700-tallet indførtes amtsvis og stiftamtsvis fordeling af udgifterne til alvorlige straffesager. Amtmanden/stiftamtmanden modtog årligt retssagernes udgiftsbilag, herunder domsudskrifter og nogle gange også forhørsudskrifter, hvorefter han reparterede, dvs. fordelte udgifterne. Amternes, og stiftamternes arkivserier med repartition af delinkventsager indeholder derfor ofte mange oplysninger om alvorlige straffesager, som kan supplere de mangelfuldt bevarede retsarkiver fra 1700-tallet.

Amtmanden var også ansvarlig for dommenes udførelse og skulle tage stilling til sagernes appel til overretten.  Fra omkring år 1800 og helt frem til omkring år 1900 kan domsakterne eller kun domsakterne i større sager derfor være henlagt i amtsarkiverne. Det er f.eks. tilfældet i Københavns amt.

Straffeanstalter

Førte sagen til en dom på straffearbejde kan der yderligere findes domsudskrifter i straffeanstalternes arkiver.