28.09.2015

Dansker i verdens første krigsførende ubåd identificeret

Pressemeddelelse fra Rigsarkivet d. 28. september 2015 - Nye forskningsresultater viser, at en dansker, Johan Frederik Carlsen fra Ærøskøbing, skrev sig ind i et væsentligt kapitel i den amerikanske militærhistorie. Som et ud af 8 besætningsmedlemmer satte han kurs mod et Nordamerikansk blokadeskib i verdens første krigsførende ubåd under borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne. En borgerkrig der blandt andet førte til, at slaveriet blev afskaffet i Sydstaterne.

Den amerikanske ubåd med den danske sømand

Den 17. februar 1864 lykkedes det for første gang i historien en ubåd at sænke et fjendtligt skib. Ubåden var amerikansk bygget og gik under navnet Hunley. Nu viser det sig, at der ombord i denne ubåd befandt sig en ung dansk mand ved navn Johan Frederik Carlsen. Han var født og opvokset i Ærøskøbing men endte sine dage i Hunley på bunden af havet, ud for Charleston.

Hunleys mission var enkel men livsfarlig for besætningen: De skulle bryde den nordamerikanske skibsblokade ved at angribe blokadeskibet USS Housatonic med sprængstof fastgjort til spidsen af ubåden.

”Det ligner den rene selvmordsmission og der har ikke været meget plads i Hunley”, fortæller Adam Jon Kronegh, dokumentalist i Rigsarkivet og manden bag identifikationen af J. F. Carlsen. ”Kabinen var kun 1,3 meter i højden og én meter bredden, så mændene ombord har været nødt til at sidde krumbøjede. De har drejet et håndsving for at komme frem og angribe det 1.240 ton tunge blokadeskib USS Housatonic, der blev drevet frem af sejl og damp. Skibet havde en besætning på 155 personer, så set i forhold til de 8 personer i ubåden, må det have virket som en ulige kamp. Men missionen lykkedes og Hunley skrev sig ind i historien med et brag!”

Mysteriet om J.F. Carlsen endelig løst

Kort tid efter angrebet forsvandt Hunley. Verdens første krigsførende ubåd sank og først i 2001 blev den udgravet og ført til en omdannet flådebygning i Charleston. Det blev starten på et kæmpe opklaringsarbejde. Man søgte svar på hvorfor Hunley sank og hvem de 8 besætningsmedlemmer var.

Et amerikansk identifikationshold med forskerne Linda Abrams og danskfødte Maria Jacobsen, lavede et omfattende videnskabeligt arbejde med analyser på Hunley og på besætningens jordiske rester. De forsøgte at matche dem med de svar, de kunne finde i arkiverne. På den måde fik de identificeret en del af de 8 besætningsmedlemmer. Dog fik de aldrig endeligt identificeret besætningsmedlemmet J. F. Carlsen. De vidste, at han var mellem 20-23 år, at han havde en nedslidt fortand og en lav mængde kulstof-13 i knoglerne. Sidstnævnte fortalte noget om kosten, og viste at han måtte være indvandret fra Europa relativt kort tid inden, Hunleys skæbnesvangre mission.

I 2007 tog Linda Abrams og Maria Jacobsen til Danmark og mødte Adam Jon Kronegh i Rigsarkivets daværende Landsarkiv. De søgte hjælp til at undersøge arkivalierne i et forsøg på at finde ud af, om besætningsmedlemmet J.F. Carlsen var dansk. Dengang fandt de ikke afgørende resultater, men Adam Jon Kronegh fortsatte sin søgen i arkiverne gennem de næste 8 år. I 2015 fik han sit store gennembrud, men inden da nåede han, at finde cirka ti forskellige ”forkerte” J.F. Carlsen’er i arkiverne, der passede med alderen til ham de fandt i ubåden. De fleste var imidlertid afgået ved døden senere end 1864 og inden for Danmarks grænser og kunne derfor udelukkes.

”I februar i år fandt jeg en Johan Frederik Carlsen, født 9. april 1841 i Ærøskøbing. Han ses på folketællingerne i 1845 og 1860 i Ærøskøbing, hvor han også konfirmeres, men derefter forsvinder han ud af arkivalierne. Hans far var skomager og det passer med J.F. Carlsens ”skrædderskærv”, altså fordybningen i fortanden. Han sandsynligvis har hjulpet sin far med nål og tråd fra barnsben. En anden afgørende ledetråd er, at han i 1860-folketællingen er registreret som matros og vi ved, at han sejler til Amerika med briggen Grethe i 1861. Kaptajnens dagbogsfortegnelser viser, at de i februar 1861 lagde til i Charleston. I de lokalt førte lægdsruller står det registreret, at han deserterede i Charleston i februar 1861, og hermed langt om længe et bevis på, at han er den rigtige Carlsen, der har været ombord på Hunley.”

Adam Jon Kronegh er begejstret for resultatet: ”Det er ikke så ofte, man får lejlighed til at hjælpe med at levere en væsentlig brik i et puslespil med meget stor betydning for amerikansk historie, med meget stor bevågenhed i de amerikanske medier og som har været genstand for flere dokumentarudsendelser og sågar en spillefilm. Så det er en stor ære, at være en del af dette opklaringsarbejde og det er da heller ikke kommet af sig selv. Det har taget mange år og været et sandt detektivarbejde at finde sporene og svarene i de originale dokumenter, der ligger bevaret på Rigsarkivet.”

Historien slutter dog ikke her. Adam Jon Kronegh har hjulpet med arbejdet på at identificere nulevende slægtninge. Det betyder, at man laver en DNA-test for at afgøre, om der er et match mellem besætningsmedlemmet J. F. Carlsen og de nulevende slægtninge. Derved kan man endeligt bekræfte den identitet, man er kommet frem til i arkiverne. Denne del af det videnskabelige arbejde foregår i U.S.A.

Yderligere information og interview med Adam Jon Kronegh

Kontakt venligst presseansvarlig Julie Avery, Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk.

Læs mere om Rigsarkivet

Pressefotos

Find pressefotos her

In English

Press release – J.F. Carlsen from the Hunley identified