De tidligere kgl. privilegerede kroer og brug af krone

Brugen af kongekronen blev reguleret i 1920'erne og 1930'erne. Læs om brug og misbrug af kongekronen og få en kort version af de kongelige privilegerede kroers historie.

Kroernes historie

Statsligt autoriserede landevejskroer opstod som følge af, at statsmagten – kongen – anså det for sin opgave at sørge for, at de rejsendes behov for overnatning og et billigt måltid under rejsen kunne opfyldes.

Et privilegium – en tilladelse på bestemte vilkår – til at holde kro blev udstedt til en bestemt person, og gik ikke i arv. Hver ny krovært skulle ansøge om at få privilegiet fornyet og indehaveren af privilegiet skulle betale en årlig afgift til statskassen. Privilegiet medførte ikke ret eller pligt til at opsætte en kongekrone på kroen. En privilegeret kro var udelukkende til brug for de rejsende, og den lokale befolkning måtte ikke komme der.

Med lov om beværtning og gæstgiveri samt om handel med stærke drikke af 10. maj 1912 indførtes et bevillingssystem, og systemet med kgl. privilegerede kroer forsvandt dermed.

Brug og misbrug af kongekronen

I løbet af 1920’erne og 1930’erne blev brugen af kongekronen reguleret. Straffelovens § 132 bestemmer, at med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner. Det samme gælder for efterligninger af sådanne kendetegn.

I 1933 blev det fastslået, at misbrug af kongekronen falder ind under denne paragraf, og i 1935 at der ikke af private gennem sædvane kan opnås ret til at benytte statskendetegn. Statskendetegn beskyttes internationalt gennem Pariserkonventionen.

Siden 1930’erne har staten jævnligt skredet ind overfor uberettiget brug af kongekronen, rigsvåbenet og det kongelige våben, der nyder særlig beskyttelse som statskendetegn.

Siden 1985 har Rigsarkivet fungeret som Statens Heraldiske Konsulent, og behandler i henhold til arkivloven sager vedrørende brug af rigsvåbenet. Rigsarkivet gennemfører ikke systematisk kontrol af f.eks. brug af kronen, men reagerer på henvendelser udefra.

Ansøg om at anvende kongekronen

Efter en ændring af arkivloven kan kroer, foreninger og virksomheder fra den 1. juli 2016 ansøge om at måtte anvende kongekronen. De skal for at opnå tilladelse opfylde en række betingelser, der er fastsat i den tilhørende bekendtgørelse. Benyttelsen af kongekronen skal kunne begrundes historisk og med henblik på at formidle en del af den danske kulturhistorie.

Bagernes kronede kringle og det kronede posthorn

Bagernes brug af den sammensatte figur, den kronede bagerkringle, sker med hjemmel i gammel sædvane, som Statsministeriet i 1923 og i 1935 forholdt sig til.

Bagere kan ikke bruge kronen alene, men kun sammensat med bagerkringlen.

Post Danmarks anvendelse af den lukkede kongekrone er hjemlet i postlovens § 19, hvor det fremgår, at den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten.