Vaccinationsprotokoller, blanketregnskaber m.m. på Arkivalieronline

En række mikrofilm, der består af bl.a. vaccinationsprotokoller, blanketregnskaber og korrespondancesager fra den danske regering i Stade, er nu digitaliseret og kommer på nettet 6. oktober 2016.

Arkivalierne består af:

• Vaccinationsprotokoller 1812 til 1925 fra sjællandske og lollandske lægedistrikter Se arkivalierne under Lægedistrikter m.m.
• Waterschoutsprotokol/ Forhyringsprotokol 1746 – 1871 fra Waterskouten i København Se arkivalierne underWatersschout i København og Helsingør
• Registre over ikke-værnepligtige og udlændinge 1904 – 1945 fra Mønstringskontoret i København Se arkivalierne her
• Blanketregnskaber 1870 – 1947, Ekstraktprotokol vedr. blanketregnskaber 1848 – 1869 samt Fortegnelse over anmeldte navne 1904 – 1905 fra Justitsministeriet, 1. Ekspeditionskontor  Se arkivalierne under Justitsministeriet
• Diverse korrespondancesager 1712 – 1715 fra Den danske regering i Stade Se arkivalierne under Den danske regering i Stade eller Øvrige samlinger – Den danske regiering i Stade
• Visitatsberetninger og protokoller 1741 – 1881 fra Generalsuperintendenten for Slesvig Stift Se arkivalierne under Generalsuperintendenten
• Historisk tegningsarkiv 1600 – 1950 fra Forsvarets Bygningstjeneste Se arkivalierne under Orlogsværftets tegninger

Samtidig kommer der en lille, blandet gruppe arkivalier på nettet:

• Tamperretsprotokol 1717 – 1797 fra Tamperretten Se arkivalierne under Øvrige samlinger – Tamperetten
• Generalregister over indlagte patienter 1852 – 1932 fra Århus Amtskommune, Psykiatrisk hospital Risskov Se arkivalierne her
• Register til Kaldsbreve for præster og degne 1796 – 1837 fra Århus Stift, Bispeembedet Se arkivalierne her
• Album over løsagtige fruentimmere med fotos 1904 – 1906 fra Ålborg byfoged Se arkivalierne her
• Protokol over løsagtige fruentimmere 1875 – 1897 fra Ålborg byfoged Se arkivalierne her

 

Du kan nedenfor læse nærmere om nogle af arkivaliegrupperne:

+ Åben alle- Luk alle

• Vaccinationsprotokoller 1812-1925

  Arkivalierne består af koppevaccinationsprotokoller 1812 – 1925 fra Sjælland og Lolland.

  I Danmark blev der i 1810 indført offentlig vaccination mod den smitsomme sygdom kopper – eller børnekopper – for at begrænse de smitsomme epidemier, som florerede i hele landet med dødsfald til følge.

  Embedslægerne eller andre, f.eks. en sognepræst, som udførte vaccinationerne, skulle i autoriserede vaccinationsprotokoller indføre den vaccineredes navn, fødested, fødselsdato eller alder, almene sundhedstilstand samt faderens navn. Den vaccinerede fik udleveret en attest med oplysninger om, hvornår vaccinationen var blevet udført og af hvem.

  Det var vigtigt at passe på attesten, idet det fra henholdsvis 1811 og 1812 blev et krav, at sognepræsterne i forbindelse med vielse og konfirmation skrev vaccinationsdato samt navnet på den, der havde vaccineret, ind i kirkebogen. Også i andre forbindelser skulle attesten fremvises som bevis for, at man var vaccineret, f.eks. fra 1871 inden et barn skulle begynde at gå i skole.

  Dermed er der mulighed for at komme på sporet af, hvor ens forfædre stammer fra – vel at mærke, hvis vaccinationsprotokollerne er bevaret.

  Koppevaccination ophørte i Danmark i 1977.

• Blanketregnskaber 1870-1947

  Fra 1800 og frem fik amtmændene generel kongelig tilladelse til at udstede visse bevillinger i kongens navn (“ad mandatum regis”), dog kun på særlige dertil udleverede blanketter.

  Amtmændene skulle efterfølgende gøre regnskab for brugen af blanketterne (og for de pen­ge, som bevillingens modtager skulle betale – for fattigfolk var det dog gratis).

  Til brug for revisionen skulle amtmændene endda kvartalsvis indsende sagsakterne til Danske Kancelli (1800–1848) henholdsvis Justitsministeriet (1848–1966), dvs. de kan selv kun beholde kladden (“kon­cepten”) til bevillingen, så de kan udstede en officiel genpart, hvis originalen bliver væk.

  Det er selve blanketregnskaberne 1870-1947 fra Justitsministeriet, 1. ekspeditionskontor, der er digitaliseret, ikke sagsakterne.

  Ved udgangen af 3. kvartal 1966 skulle der ikke indsendes sagsakter overhovedet, og kun for adoptionsbevillingerne skulle der stadig indsendes specificere­de fortegnelser på navn, ellers nøjes man med statistik over blanketforbruget.

  Sagsakterne for bevillinger 1800–1947 er i Danske Kancellis arkiv henholdsvis Justitsministe­riets arkiv i Rigsarkivet under arkivserien Bilag til blanketregnskaberne, idet man i disse år beholdt dem.

  Derimod er sagsakterne 1948–1966 af ministeriet returneret til amterne efter revisionen, og de skal derfor i disse år alligevel søges i amternes egne arkiver.

• Den danske regering i Stade – korrespondancesager 1712-1715

  Ved den Westfalske Fred 1648, som afsluttede Trediveårskrigen, fik Sverige tilkendt de tidligere fyrstebispedømmer Bremen og Verden, som blev til verdslige hertugdømmer.

  Den Store Nordiske Krig 1700-1721 betød enden på Sveriges stilling som dominerende stormagt i Norden og Østersøegnene. Det militære pres på Sverige førte til, at størstedelen af de svenske tropper i Bremen og Verden blev overført til krigsskuepladserne i Østersøområdet, og da danske tropper i 1712 invaderede hertugdømmerne, mødte de ingen nævneværdig modstand.

• Generalsuperintendenten for Slesvig stift - Visitatsberetninger og protokoller 1741 – 1881

  Slesvig by nævnes første gang som sæde for en biskop i 948. Efter Reformationen blev titlen biskop afskaffet, og både i kongeriget og i Sønderjylland fik man i stedet superintendenter. I Sønderjylland benyttede man sig selv i nyere tid af denne betegnelse.

  1544-1713 var Slesvig stift delt i en kongelig og en gottorpsk del med hver sin generalsuperintendant. I 1848 blev embedet på ny delt i to, med en generalsuperintentent for den dansktalende og en for den tysktalende del af stiftet.

  Det slesvigske bispeembede: I 1854 blev der på ny udnævnt en biskop for hele Slesvig stift med sæde i Flensborg. Han blev afskediget i 1864, og der blev på ny ansat en biskop ved domkirken i Slesvig by.