23.11.2016

Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling og Ringsted byfoged på Arkivalieronline

Materiale fra Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling og Ringsted byfoged er digitaliseret og kommer på nettet 24. november.

Tyske Kancelli, Indenrigske Afdeling (TKIA)

De digitaliserede arkivalier fra Tyske Kancelli, Indenrigske Afdeling består af materiale, der dækker perioden fra 1312 og frem til 1864, og er organisatorisk struktureret i følgende afdelinger:

  • Indenrigske Afdeling, med arkivserier fra perioden 1312 til 1849
  • Ministeriet for Slesvig, med arkivserier fra perioden 1848 til 1864

Materialet indeholder bl.a. følgende arkivserier:

  • Diverse kommissionsakter
  • Korrespondancesager
  • Indkomne breve fra embedsmænd m.m.
  • Brevkopibøger – åbne breve indførtes i kopibøger, kaldet ”Patenten”. Lukkede breve indførtes i ”Inländische Registratur”
  • Kongelige resolutioner skrevet på forestillinger og ansøgninger

Ringsted byfogedarkiv

De digitaliserede arkivalier består af et næsten komplet byfogedarkiv. Materialet dækker perioden fra 1686 og frem til 1919 og består bl.a. af:

  • Justitsprotokoller og – dokumenter
  • Politiprotokoller
  • Auktions- og boopgørelser
  • Fogedsager
  • Journaler og journalsager
  • Skifter samt syns- og taksationsprotokoller
  • Tilgangslister

På Arkivalieronline finder du materialet fra Tyske Kancelli, Indenrigske Afdeling (TKIA) og Ringsted byfogedarkiv under temaet Øvrige samlinger.

Du kan også se de digitaliserede arkivalier ved at søge dem frem i arkivdatabasen Daisy.

Du kan nedenfor læse mere om det digitaliserede materiale:

+ Åben alle- Luk alle
  • Om Tyske Kancelli

    Tyske Kancelli har sin oprindelse i hertug Frederiks kancelli på Gottorp Slot. Da han i 1523 blev dansk konge, Frederik 1., blev Tyske Kancelli den centrale udenrigspolitiske myndighed og det øverste forvaltningsorgan for hertugdømmerne. Førstnævnte blev kaldt Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling og sidstnævnte Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. Fra omkring 1770 blev udenrigssager udskilt i et særligt departement.

    Du kan læse mere om Tyske Kancellis Udenrigske Afdeling her

    Tyske Kancelli ændrede i 1806 navn til Slesvig-holstenske Kancelli og i 1816 til Slesvig-holstensk-lauenborgske Kancelli. I 1848 blev Kancelliet nedlagt og fra 1852 blev Hertugdømmernes sager varetaget af Ministeriet for Slesvig og Minisiteriet for Holsten og Lauenborg

  • Om Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling og arkivalierne

    Da kong Christiern I i 1459/60 arvede hertugdømmet Slesvig og grevskabet Holsten fra den sidste af de Schauenburgske hertuger, voksede regeringens tysksprogede forretninger markant. Det var dog først under kong Frederik I (1523-1533), at kongen udnævnte en særlig tysk kansler, og Tyske Kancellis organisation og forretningsgange inden Enevælden er kun ufuldkomment belyst. Det skyldes navnlig, at størstedelen af dette kancellis kopibøger indtil 1670 er gået tabt.

    Benyttelsen af Tyske Kancellis Indenrigske Afdelings arkiv bliver ikke lettere af, at arkivet er adsplittet mellem Rigsarkivet og Landsarchiv Schleswig-Holstein i Schleswig. Hertugdømmernes afståelse til Preussen efter nederlaget i 1864 førte til, at størstedelen af TKIA’s arkiv blev udleveret til det daværende Statsarkiv i Kiel; som følge af Genforeningen i 1920 blev dele af arkivet tilbageleveret til Rigsarkivet, navnlig akter vedrørende Nordslesvig.

    Delingen af arkivet mellem København og Schleswig er foregået sådan, at de ældre kopibøger indtil 1770 findes på Rigsarkivet i København, mens kopibøgerne efter 1770 findes på Landesarchiv i Schleswig. Ligesom i Danske Kancelli skete sagsbehandlingen i Tyske Kancelli (fra 1711) med udgangspunkt i kancelliforvalterens referat af de indkomne skrivelser i kancelliets supplikprotokoller, som derfor er uvurderlige for at følge sagsgangen; men supplikprotokollerne findes alle på Landesarchiv i Schleswig.

    I modsætning til Danske Kancelli er TKIA’s henlæggelse af sagerne kun i ringe grad knyttet til kopibøgerne, idet kancelliet allerede tidligt søgte at foretage en saglig henlæggelse efter emner. Den nuværende ordning af akterne er i det væsentlige frembragt af Tyske Kancellis arkivar Peter von Sixtel i 1791-1795 og videreført af hans efterfølgere. Den ganske udførlige Vejledende Arkivregistratur VII (1946) er navnlig vigtig for orienteringen i den Sixtelske afdeling af arkivet. Se den her

    Digitaliseringen på Arkivalieronline omfatter kun arkivalier, som beror i Rigsarkivet i København.

  • Om byfogedarkiverne og Ringsted byfogedarkiv

    Byfoged-embederne eksisterede fra middelalderen til 1919, hvor de blev erstattet af byretsdommere og politimestre. Fra og med 1682 blev de hidtidige borgmester- og rådmandsfunktioner desuden varetaget af byfogeden i alle de mindre købstæder, herunder Ringsted.

    I løbet af 1700- og 1800-tallet skete der også mange steder en sammenlægning af embederne som byfoged i en købstad og herredsfoged eller birkedommer i byens opland. Derfor rummer nogle byfogedarkiver ikke blot dokumenter om rets- og politifunktionerne i den pågældende by, men også en del materiale om forholdene i de omgivende landsogne. I Ringsted byfogedarkiv kan man fx finde en del retssager fra både Ringsted herred og Skjoldenæsholm og Svenstrup birker.

    Derimod indeholder byfogedarkivet kun få dokumenter om den kommunale administration i Ringsted før 1919. De øvrige kommunale arkivalier om bl.a. brandforsikring samt fattig-, skole- og skattevæsen findes i Ringsted rådstuearkiv.

    Ligesom mange andre arkiver efter retsbetjente (by- og herredsfogeder m.fl.) spænder Ringsted byfogedarkiv lige fra justitsprotokoller, dvs. rets- og dombøger, og skiftearkivalier til strafferegistre, pas- og tyendeprotokoller, alimentationsjournaler (om faderskab til børn, født uden for ægteskab) og lægdsruller. Ringsted byfogedarkiv er derfor et glimrende eksempel på, at et retsbetjentarkiv kan udnyttes til mange forskellige slags forskning – fra studier af bestemte slægter til undersøgelser af handelsnetværk og kulturhistorie.

    Vigtige hjælpemidler

    Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919, Sorø amt I, 1972. Indeholder mange nyttige anmærkninger om de enkelte arkivserier i Ringsted byfogedarkiv.

    Niels H. Frandsen: Dansegilde og mordbrand. Vejledning om retsbetjentarkiver, 1995. Indeholder gode karakteristikker af de forskellige typer af arkivserier, man kan støde på i et retsbetjentarkiv.