onsdag 9. okt. 2019

Nyt om forskningen – om strafferegistre til undervisningsbrug m.m.

Som et nyt initiativ vil Rigsarkivet cirka fire gange om året udsende "Nyt om forskningen", som informerer om den aktuelle forskning i Rigsarkivet, relevante projekter og nye udgivelser.

Her kan du læse første udgivelse af Nyt om forskningen i Rigsarkivet med beskrivelser af igangværende projekter og forskning. Denne gang kan du fordybe dig i et projekt med indtastning af strafferegistre fra 1800-tallet og muligheden for brugen heraf i undervisning på universiteterne. Læs også om indtastning af mere end 8.000 skolelægejournaler fra Nørrejylland, politiets arkiver – og hvad de kan bruges til – samt om arbejdet med materialer fra De Jessenske Relationer.

+ Åben alle- Luk alle
  • Scannede strafferegistre fra 1800-tallet til undervisningsbrug
    Linker til billede af Strafferegister fra Fredericia Byfoged i fuld størrelse
    Strafferegister fra Fredericia Byfoged

    Med hjælp fra frivillige i Rigsarkivet er både strafferegistre og justitsprotokoller tilgængelige for studerende og offentligheden generelt. De allerede scannede strafferegistre fra 1800-tallet er nu også ved at blive indtastet og gjort søgbare. Arkivaliernes tilgængelighed forventes at indbyde til nye undersøgelser i form af opgaver og/eller specialer.

    Seniorforsker Tyge Krogh har skrevet artiklen om mulighederne for ’nyt’ og spændende undervisningsmateriale.

    Scanning, indtastning og undervisning

    Scanning af arkivalier er for tiden i rivende udvikling. Senest har vi oplevet, hvordan særligt strafferegistre, som byfogeder, herredsfogeder og birkefogeder begyndte at føre fra omkring år 1800 og frem til 1890’erne, har fanget de frivilliges interesse. Rigsarkivets frivillige kræfter sørger for, at 1800-tallets strafferegistrene løbende bliver tilgængelige online og dermed supplerer de allerede scannede justitsprotokoller.

    Samtidig er et crowdsourcing-projekt søsat med indtastning af strafferegistre. Med scannede og tilgængelige  justitsprotokoller og strafferegistre og med indtastningsprojektet, der skal gøre dem søgbare, er der mulighed for ‘nyt’ og spændende undervisningsmateriale, der også kan føre til indhold i større opgaver og specialer.

    Læs her hele artiklen om projektet og mulighederne for samarbejde med Rigsarkivet

  • Ny forskningsartikel om politiets arkiver
    Linker til billede af forsamling af københavnske politibetjente i fuld størrelse.
    ”Har I set dette signalement: ”65 tommer høj, spinkel af lemmer, men temmelig fed, med et rundt, oppustet rødmosset ansigt og spids næse”? ”. Sådan kunne det have lydt, da denne forsamling af københavnske politibetjente kastede sig over det seneste nummer af Danske Politi-Efterretninger (DPE) engang i slutningen af 1800-tallet. Foto: Politimuseet.

    Retsplejeloven fylder 100 år

    Den 1. november 2019 er det 100 år siden, retsplejeloven trådte i kraft. Personalhistorisk Tidsskrift markerer jubilæet med et temanummer, og her bidrager Rigsarkivets seniorforsker Jørgen Mikkelsen med artiklen ”Retsplejeloven og politiets vækst- og reformperiode indtil 2. verdenskrig”.

    I artiklen beskriver han konflikterne i 1910’erne, 20’erne og 30’erne mellem fortalerne for et statsligt enhedspoliti og de politikere og politifolk, som ønskede at fastholde ordenspolitiet som kommunale enheder.

    Politiets arkiver – og hvad de kan bruges til

    Artiklen giver også en introduktion til nogle væsentlige arkivgrupper i politikredsenes arkiver, og den indeholder desuden en præsentation af nogle af de arkivalier, som Rigsarkivet i de seneste år har modtaget fra Politimuseet, Rigspolitiet og flere politiforeninger.

    Et af de mest markante arkiver er Politimesterforeningens store arkiv, der dækker hele foreningens levetid (1919-2006) og er forsynet med gode journaler og kartoteker m.v. Politimesterforeningen spillede en vigtig rolle i dansk rets- og politihistorie, og foreningens arkiv er da også allerede blevet brugt en del i de seneste års politihistoriske forskning. Jørgen Mikkelsen håber, at endnu flere nu får øjnene op for politiarkivets anvendelsesmuligheder.

    Forudgående artikler om politiarkivalier

    Artiklen i årets nummer af Personalhistorisk Tidsskrift er Jørgen Mikkelsens femte artikel af vejledende art om politiarkivalier. De øvrige, der blev bragt i Personalhistorisk Tidskrift 2011, 2015 og 2016 samt i antologien Visdom og gamle arkivalier (festskrift til Svend Ahrensbach, 2013) handler om arkivserier i Københavns Politis arkiv indtil 1940, politiets journalplaner og Rigsarkivets indsamling af politiarkiver indtil ca. 2010, politiets interne meddelelsesblad Danske Politi-Efterretninger 1867-ca. 1980 samt Statspolitiets og Rigspolitiets udlændingesager indtil 1983.

    Selv om slægtsforskere og andre forskere med personalhistoriske interesser har været den primære målgruppe, er andre forskere samt universitetsstuderende en relevant målgruppe for arbejdet. Eksempelvis er særligt sundheds- og sædelighedspolitiets sager i fokus i Jørgen Mikkelsens artikel om Københavns politi (der kom i 2011), da emner inden for disse områder ofte er genstand for studenteropgaver.

    Vil du vide mere om tilblivelsen af den kommende forskningsartikel “Retsplejeloven og politiets vækst- og reformperiode indtil 2. verdenskrig,” er du velkommen til at kontakte arkivar og seniorforsker Jørgen Mikkelsen på mail: jm@sm.dk.

  • Projekt Helbredskort - mere end 8.000 skolelægejournaler indtastes
    Linker til billede fra Nordjyllands Kystmuseum i fuld størrelse
    Billede: Nordjyllands Kystmuseum

    I forbindelse med digitaliseringsprojektet Projekt Helbredskort har Rigsarkivet Sundhed scannet og indtastet mere end 8.000 skolelægejournaler fra Nørrejylland.

    Projektet er blevet til på baggrund af forskerhenvendelser og har derfor også en følgegruppe bestående af syv forskere fra forskellige universiteter, institutioner og centre.

    Projektet skal bidrage til forskningen

    Projektet skal ende ud i et datasæt beregnet til forskningsbrug. Datasættet vil indeholde data fra 21 forskellige skoledistrikter i perioden fra 1909-2012. Ingen af skolerne dækker imidlertid hele perioden, og fra 1984 er målingerne ikke længere årlige.

    Derudover vil datasættet bestå af longitudinelt højde- og vægtmålinger af skolebørn samt oplysninger om forældre, søskende, fødselsvægt og vaccinationer. De indtastede variabler er nøje udvalgt i samarbejde med en forskerfølgegruppe for at sikre udarbejdelsen af et brugbart datasæt. Forskerfølgegruppen er samtidig en del af kvalitetssikring af datasættet, da Rigsarkivet Sundhed i samarbejde hermed vil fortage datatjek.

    Status på projektet

    Projektet er i sin indtastningsfase, som blev startet op ultimo juni 2019. Det forventes, at projektet vil være afsluttet ultimo 2021, hvor datasættet vil være klar til udlevering.

    Har du spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakte arkivar Lindie T. Andersen på mail lta@sa.dk.

  • De Jessenske Relationer - om arbejdet med en antologi og kildeudgivelse af indberetninger fra 1740'erne
    Linker til billede af embedsmands besvarelse af Jessens spørgsmål om lokalbefolkningens "Egenskaber" og "Inclination" i fuld størrelse.
    En embedsmands besvarelse af Jessens spørgsmål om lokalbefolkningens “Egenskaber” og “Inclination”.

    De Jessenske Relationer

    I april 1743 udsendte Danske Kancellis oversekretær Johan Ludvig Holstein et spørgeskema til samtlige stiftamtmænd og amtmænd i Danmark, Norge, Island og Færøerne. Spørgsmålene drejede sig om alt fra vejrlig, sygdomme, lægeurter, skove og vandløb til havne, toldsteder, slotte, offentlige bygninger, lokale talemåder og særlige drenge- og pigenavne. Nogle spørgsmål krævede eksakte svar, mens andre var bredt anlagte og åbne for fortolkninger. Til sidstnævnte kategori hørte bl.a. spørgsmålene om indbyggernes egenskaber og ”hvad andre kuriositeter og mærkværdigheder i amtet findes”.

    Tiltænkt et storværk om monarkiet

    De indberetninger, der blev udarbejdet som svar på kancelliets forespørgsel, går ofte under fællesbetegnelsen De Jessenske Relationer. De er opkaldt efter Erik Johan Jessen, som var sekretær i kancelliet fra 1739 til sin død i 1783, og som arbejdede flere årtier på at indsamle og bearbejde materialet.

    Tanken var, at indberetningerne skulle danne grundlag for et storværk om monarkiets mange landsdele. Jessen nåede imidlertid kun at udsende et enkelt bind om Norge, men de indsendte tekster, hvoraf nogle ligger i Rigsarkivet, mens andre befinder sig på Det Kongelige Bibliotek og flere norske institutioner, er siden blevet udnyttet i en del lokalhistoriske artikler m.m., og i årene 2003-2008 blev alle de bevarede indberetninger fra Norge udgivet i fem store bind under fællestitlen ”Norge i 1743”.

    Arbejdsgruppe bearbejder det danske materiale

    I disse år er en arbejdsgruppe, bestående af 13 arkivarer, universitetslærere og slægtsforskere m.fl., i gang med at bearbejde det danske materiale, som omfatter mange og ofte fyldige indberetninger fra Sjællands, Fyns, Viborg og Ribe stifter, mens der kun er lidt eller intet bevaret fra Aalborg og Aarhus stifter.

    Alle tekster er nu digitaliserede og vil blive lagt på nettet, og flere af gruppens medlemmer samt en række frivillige medhjælpere har transskriberet alle købstadsberetninger samt en del af de øvrige indberetninger. Arbejdsgruppen følger de bogstavrettede transskriptionskrav, der anvendes af Kildeskriftselskabet, som står for udgivelsen.

    Kildeudgivelsen suppleres af en antologi

    Det vurderes, at det vil tage uforholdsmæssigt lang tid at få alle indberetninger afskrevet og korrekturlæst, og det er derfor kun de kilder, som er transskriberet på nuværende tidspunkt, der udgives. Der er således ikke tale om en fuldstændig kildeudgivelse som i Norge.

    Til gengæld bliver den danske kildeudgivelse suppleret af en antologi, hvor en række af arbejdsgruppens medlemmer bidrager med artikler, der ud fra De Jessenske Relationer belyser emner såsom landskabsforhold, klima, sygdomme, købstædernes befolkning, oldtidsminder samt sted- og personnavne. Dertil kommer artikler om den danske topografiske tradition samt Jessen og hans arbejdsmetoder.

    Vil du vide mere om projektet?

    Arbejdet med antologien og kildeudgivelsen ledes af arkivar og seniorforsker Jørgen Mikkelsen og overassistent Michael Dupont, begge fra Rigsarkivet, og yderligere to af Rigsarkivets tidligere eller nuværende medarbejdere (Charlotte S.H. Jensen og Ronny Andersen) har bidraget.

    Ønsker du at høre mere om projektet kan du kontakte:

    Jørgen Mikkelsen – jm@sa.dk

    Michael Dupont – mid@sa.dk