torsdag 16. apr. 2020

Nyt om forskningen – nye udgivelser, epidemier og virusser m.m.

Mens vi passer på hinanden ved at blive hjemme, kan du her læse seneste nyt om forskningen i Rigsarkivet med beskrivelser af igangværende projekter og forskning.

Denne gang kan du bl.a. fordybe dig i omtaler af nye udgivelser, undervisningstilbud om epidemier og virusser gennem historien, og hvordan du kan bidrage til det kommende temanummer af Erhvervshistorisk Årbog.

Husk at alle Rigsarkivets digitale tilbud og tjenester er i almindelig drift – der er masser du kan dykke ned i online!

+ Åben alle- Luk alle
  • Ny bog - Ingeniørforeningen IDAs første 25 år

    Seniorforsker ved Rigsarkivet Peter Fransen og direktør for Museum Sønderjylland Henrik Harnow udgiver den 15. maj bogen Ingeniørforeningen IDAs første 25 år – Teknologisk viden og netværk i forening.

    Her analyserer Ingeniørforeningen IDAs 25 første år med et historisk perspektiv på foreningens udvikling og kultur, der strækker sig bagud fra før foreningens etablering. Værket fortæller om foreningens ”sjæl” og de forandringer og dagsordener, foreningen har gennemlevet.

    Kildematerialet

    Det sker på primært på baggrund af foreningens omfattede kildemateriale, som giver mulighed for at komme helt tæt på beslutningerne og de konflikter, som også er en del af foreningens virkelighed.

    Kildematerialet er for den ældste dels vedkommende afleveret på papir til Rigsarkivet, men for den nyeste del er materialet elektronisk og befinder sig stadig hos foreningen.

    Perspektiverne

    Foreningens historie ses i et større perspektiv, og der gives et blik på ingeniørforeningen i videnssamfundets tid. For at forstå forløbet, følges først den historiske baggrund og kontekst tilbage til de tidligere ingeniørforeninger fra slutningen af 1800-tallet, men hovedvægten ligger på IDAs virke siden dannelsen i 1995.

    ""

    Repræsentantskabets møde i 2019

    Forfatternes indledning til bogen lyder således:

    IDA – Ingeniørforeningen i Danmark – er med 126.000 medlemmer en af landets største og vigtigste faglige organisationer. Foreningen samlede i 1995 to gamle, hidtil adskilte foreninger i én og er siden blevet meget større. I dag optager IDA også andre højtuddannede teknikere og har gennem den 25-årige periode været inde i en forandringsproces, som stadig pågår. IDA er ikke blot interessant, fordi det er en stor forening i vækst, men også fordi foreningen meget bevidst arbejder på at have en stærk og synlig rolle i dagens Danmark. Gennem hele foreningens 25 år lange historie har den målrettet søgt indflydelse på samfundsudviklingen og på samme tid kæmpet for at sikre bedre forhold for foreningens medlemmer. Det er i sig selv nok til at påkalde sig interesse i et omfang, der begrunder at ingeniørerne og deres forening er genstand for en mere omfattende historisk undersøgelse. Træder vi et skridt tilbage og ser IDAs historie i et længere og større perspektiv, er der flere vægtige grunde til at se nærmere på den store forening.

    Ønsker du at høre mere om bogprojektet, kan du kontakte: Peter Fransen – pf@sa.dk

  • Ny bog - Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936

    Historisk Samfund for Sønderjylland og Sprogforeningen har udgivet den nye bog Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936.

    Forfatteren, Rigsarkivets forskningsleder Hans Schultz Hansen, har dermed afsluttet sit to-binds værk om de dansksindede sønderjyders førstemand H.P. Hanssen.

    Grænsespørgsmålet

    Allerede under verdenskrigen satte H.P. Hanssen de første streger til en ny grænse, men virkede mest for at hjælpe sønderjyder i nød. Ved Tysklands nederlag i efteråret 1918 rejste han grænsespørgsmålet.

    Med Aabenraa-resolutionen tegnede han den bærende konstruktion for Genforeningen: folkeafstemningen i to zoner. Som minister for sønderjyske anliggender 1919-20 samordnede han forberedelserne til landsdelens indlemmelse i Danmark. Tegningens mange detaljer kom på plads.

    Grænsestriden og genforeningen

    Samtidig blev han hovedperson i den bitre grænsestrid. Han stod fast på folkenes selvbestemmelsesret og trodsede stemningsbølgen for en sydligere grænse. Det kostede dyrt. Han blev afskediget og trængt til side under genforeningsfesterne, og hans plan om en sønderjysk rigsdagsgruppe mislykkedes. Men hans grænsepolitik sejrede og lagde fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere.

    1920erne – 1930erne

    1920’erne blev et antiklimaks for H.P. Hanssen. Som nationalpolitiker trivedes han ikke i dansk partipolitik. Tiden som folketingsmand for Venstre blev kort. I stedet lagde han sine kræfter i forsvaret for den nye grænse. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 blev grænsespørgsmålet atter betændt. H.P. Hanssen blev forgrundsfigur i kampen mod grænseflytning og nazisme.

    Se også omtale af bogen her    

  • Ny artikel om ulovlig handel på landet 1800-1850

    Landprang – en kriminel handling

    Frem til midten af 1800-tallet var det ulovligt for landboerne at handle indbyrdes med købmandsvarer – dem skulle bonden købe i købstaden, hvor købmændene havde privilegium på denne handel.

    I nogle dele af landet ser det imidlertid ud til at have været helt almindeligt, at nogle få bønder tog loven i egen hånd og indkøbte købmandsvarer i større partier og solgte dem videre til naboerne. Det hed landprang og var en kriminel handling.

    Seniorforsker Asbjørn Romvig Thomsen fra Rigsarkivet har skrevet en artikel om dette fænomen i den seneste udgave af Erhvervshistorisk Årbog.

    Hvorfor fik landprang lov at foregå?

    Artiklens hovedspørgsmål er, hvorfor denne ulovlige handel tilsyneladende fik lov at foregå forholdsvis uforstyrret, selv om den brød med de helt grundlæggende principper for befolkningens inddeling i stænder og disse stænders indbyrdes arbejdsfordeling: Bønderne dyrkede jorden og købstadens borgere drev handel og håndværk.

    Svaret er, at langt de fleste af de involverede aktører – landprangere, kunder, leverandører og embedsmænd – havde en interesse i, at landprangen ikke blev retsforfulgt. Og kun få havde den modsatte interesse.

    Læs mere i artiklen, der er frit tilgængelig i netudgaven af Erhvervshistorisk Årbog her

    ""
    I 1823 anmeldte købmændene i Skive (rød cirkel) 19 landboer fra halvøen Salling til herredsfogeden for landprang. Som det ses, boede landprangerne geografisk spredt ud over det meste af halvøen – og havde dermed hver deres lokale opland. 17 af dem blev tiltalt (sort), to gjorde ikke (blå).
  • Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970

    Det er en kendt sag, at kvindebevægelsen i 1970’erne satte fokus på mænds vold mod kvinder i det nære samliv. Men hvad med årtierne før? Var det da acceptabelt, når kvinder blev udsat for vold i ægteskabet eller i parforholdet? Var vold ligefrem en legitim del af en kvindes liv?

    Kulturhistorisk undersøgelse af parternes og politiets håndtering af volden

    En ny undersøgelse foretaget af seniorforsker Mette Fransiska M. Seidelin (Rigsarkivet) sætter fokus på parternes (de voldsramte kvinder og deres mænd) og politiets håndtering og italesættelse af vold mod kvinder i familielivet før 1970.

    Der er tale om en kulturhistorisk undersøgelse af, om mænds vold mod kvinder blev anset for at være en (moralsk og juridisk) legitim del af familielivet, og den tager fat både på politiets juridiske fortolkning af vold – var det lovligt/ulovligt at slå sin kone eller kæreste – og på betjentenes, parternes og de nære omgivelsers kulturelle forståelse af vold: Var vold mod kvinder var en acceptabel handling i samtiden. Eller med andre ord: Blev kvinder set som ofre, når manden slog, og blev manden set som en voldsmand?

    Voldens kontekst

    Undersøgelsen bygger på mere end 500 husspektakelsager og 46 voldssager fra henholdsvis Ordenspolitiet og Kriminalpolitiet i Odense og København.

    Husspektakelbegrebet blev anvendt som en administrativ kategori af Ordenspolitiet, og rummede formelt set ikke-strafferetslige sager, der var foregået i den privates sfære.

    Undersøgelsen viser imidlertid, at i mere end halvdelen af husspektakelsagerne omtaler kvinderne, at de havde været udsat for vold, uden at det fra politiets side blev undersøgt nærmere. Kun få anmeldelser om vold mod en kvinde i hjemmet gik videre til Kriminalpolitiet til en egentlig efterforskning og endnu færre endte med en domfældelse af manden.

    Undersøgelsen går i den forbindelse tæt på politiets argumenter for henlæggelse af de konkrete sager som ”husspektakler”, og her har det vist sig, at politiet sjældent begrundede det med voldens karakter, men derimod i omstændighederne omkring volden. To scenarier blev i den forbindelse bragt i spil i bedømmelsen af voldens legitimitet: kvinden som offer for en brutal ægtemand eller kvinden som part i et ulykkeligt ægteskab med fejl på begge sider.

    Voldens legitimitet til forhandling

    Undersøgelsen viser, at vold ikke i sig selv placerede parterne i rollerne som offer eller voldsmand. De to kategorier (offer og voldsmand) var i stedet noget, parterne kunne ”gøre” sig til – eller forsøge ikke at blive gjort til – i mødet med politiet.

    Begge parter inddrog i deres beskrivelse af hændelsesforløbet samtidens kønsnormer og familieidealer som målestok for deres egen og modpartens opførsel.

    Mændene legitimerede typisk volden ved at positionere kvinderne som den uperfekte hustru/husmor/mor. Dermed efterlod de det indtryk, at kvinderne ikke havde været sagesløse ofre, men derimod parter i en konflikt, som de selv havde været med til at skabe.

    Kvinderne delegitimerede til gengæld volden ved at positionere mændene som uperfekte ægtemænd, der kom berusede hjem i tide og utide, drak pengene op og tyede til vold, når kvinderne påpegede deres fejl.

    I undersøgelsen argumenteres der for, at de tidsbundne kulturelle forestillinger om køn og familieliv også påvirkede politiets praksis. Ikke sjældent beskrev politiet hændelsesforløbet som ”slagsmål” eller som ”ægteskabsskærmydsler”, ligesom kvinderne i flere sager beskrives som hysteriske – med denne sprogbrug gjorde politiet reelt begge parter ansvarlige for volden uagtet, at det var kvinden, der havde lagt krop til fysisk afstraffelse.

    Når familielivet var ”gerningssted” for volden aktiveredes således en række kulturelle forestillinger om familielivet – det private rum – som et arnested for kaos og ufred, hvor begge parter kunne klandres for deres opførsel mod hinanden set i forhold til, hvordan de ideelt set burde have opført sig. Dermed smuldrede positionerne som ”offer” og ”gerningsmand” og tilbage stod et ”dårligt” ægteskab, hvor politiet så det som sin primære opgave at stifte fred mellem parterne fremfor at retsforfølge manden.

    Manuskriptet er blevet accepteret af Århus Universitetsforlag og forventes at udkomme i 2021

  • Epidemier og virusser gennem historien

    I 2019 blev Kina ramt af Corona-virussen (COVID-19), og den har efterfølgende sat sit aftryk over det meste af verden. Men det er ikke første gang, at verden er ramt af en smitsom virus.

    Arkivarerne Jørgen Mikkelsen og Mads Thilsing-Engholm har i samarbejde med Rigsarkivets Undervisningsteam udarbejdet undervisningstilbud i epidemier og virusser gennem tiden, hvor eleverne kan dykke ned i udvalgte historiske data og originale kilder.

    Undervisningsmaterialet omfatter Pest, Kolera, kopper og koldfeber, Mæslinge-epidemi, Den spanske syge og AIDS.

    Du kan se og læse materialet her

  • Erhvervshistorisk Årbog : Bidrag til temanummer om Erhverv og den lille bys modernitet

    Temanummer om Erhverv og den lille bys modernitet

    Temanummeret er en særudgave af Erhvervshistorisk Årbog, der udkommer som nr. 1-2, 2020, i december 2020. Samarbejdet er inspireret af seminaret Den lille bys historie 1850-2000, der blev afholdt 23. januar 2020 i Den Gamle By i Aarhus.

    Foredragene her viste det frugtbare i at anskue mindre byers udvikling i et modernitetsperspektiv, herunder et grundigt blik på betydningen af erhverv i bred forstand. Både købstæder, stationsbyer og andre mellemstore byer er de mest typiske i vores historie, men på flere måder også oversete.

    Manuskripter om koblingen koblingen mellem den lille bys historie og erhvervsudviklingen

    Vi efterspørger derfor manuskripter, der beskæftiger sig med koblingen mellem den lille bys historie og erhvervsudviklingen. Det kan være industri, håndværk og handel, men også private eller offentlige institutioner, som i kraft af arbejdspladser m.m. har spillet en særlig rolle i udviklingen af mindre byer.

    Det kan være cases begrænset til enkelte lokaliteter, men også mere tværgående analyser af specifikke erhvervs betydning for sammenlignelige mindre byer. Vi modtager meget gerne artikelforslag fra museer, universitetsforskere, arkiver o. lign.

    Kontakt

    Send gerne idéer inden 15. juni, også hvis du er i tvivl om relevansen. Alle godkendte artikler bliver fagfællebedømt, og endelig deadline er derfor 15. september 2020.

    Skrivevejledningen skal følges. Bidrag skal ikke indsendes via OJS, men pr. mail til kt@sa.dk.

    Temanummeret redigeres af Kenn Tarbensen (Rigsarkivet) og Mikkel Thelle (Dansk Center for Byhistorie).

    Redaktørerne kan kontaktes pr. mail: kt@sa.dk og iksmikkel@cas.au.dk.

    Om Erhvervshistorisk Årbog

    Erhvervshistorisk Årbog blev startet i 1949. Siden 2012 har årbogen været et digitalt tidsskrift, der er frit tilgængeligt for læsning og kan downloades på tidsskrift.dk.