mandag 16. dec. 2019

Nyt om forskningen – markering af Genforeningen m.m.

Inden året går på hæld, kan du her læse seneste nyt om forskningen i Rigsarkivet med beskrivelser af igangværende projekter og forskning. Denne gang kan du fordybe dig i Genforeningen 1920 enten med en bog i hånden eller ved at gå på opdagelse i Rigsarkivets nye tidslinje til undervisningsbrug.

Læs også om Historier fra arkivet, nye afleveringer fra privatarkiver, forskellige dataprojekter i Rigsarkivet samt nye åbningstider på “Forskningslæsesalen” i København.

+ Åben alle- Luk alle
  • Genforeningen 1920 – ny bog og nyt undervisningsmateriale
    100 Danmarkshistorier, Hans Schultz Hansen, Genforeningen
    Bogen Genforeningen er en del af Aarhus Universitetsforlags serie 100 Danmarkshistorier og udkom den 2. december.

    100-året for Genforeningen – forsker i Rigsarkivet udgiver ny bog

    I Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier har Rigsarkivets forskningsleder, dr.phil. Hans Schultz Hansen, Aabenraa, skrevet en kompakt fremstilling om Genforeningen i 1920 – på 100 sider.

    Bogen tager udgangspunkt i festligholdelsen af Genforeningen i juli 1920 og de brudflader, der lå under overfladen i forbindelse med festerne. Den følger tanken om folkenes selvbestemmelsesret, det vil sige løsningen af grænsekonflikter gennem folkeafstemning, tilbage til revolutionstidens Frankrig og lægger navnlig vægt på tankerne om en deling af hertugdømmet Slesvig. Efter det tyske nederlag i Første Verdenskrig blev metoden taget i anvendelse flere steder i Europa – og heriblandt ved den dansk-tyske grænse.

    Voksende krav – og et tydeligt resultat

    Kravet om en afstemning blev fremsat i efteråret 1918 af de dansksindede sønderjyder i Aabenraa-resolutionen, som først og fremmest var deres førstemand, H.P. Hanssens, værk. Den danske regering sluttede sig kravet, og det blev bestemmende for udformningen af Versaillestraktatens slesvigske bestemmelse – og dermed for folkeafstemningerne i februar og marts 1920. Imidlertid voksede kravene om en sydligere grænse i styrke, enten langs den historiske grænsevold Danevirke dybt nede i Sydslesvig eller i det mindste syd om Flensborg. Afstemningsresultatet var dog så klart, at det ikke var til at komme udenom. Grænsen blev lagt, hvor den stadig ligger.

    Hans Schultz Hansen følger det tyske og det danske mindretal, som opstod henholdsvis nord og syd for den nye grænse og deres forhold til flertalsbefolkningerne og den danske og tyske stat. Han undersøger endvidere, hvorledes Genforeningen er blevet brugt til flere forskellige historiefortællinger.

    Få en smagsprøve på “Genforeningen” hos Aarhus Universitetsforlag.

    Ny tidslinje om Genforeningen 1920 til undervisningsbrug

    Samtidig lancerer Rigsarkivet et nyt undervisningstilbud, der muliggør, at elever i udskolingen såvel som på gymnasiet/hf kan dykke ned i Genforeningen 1920 gennem originale kilder.

    Ud af magasinernes mange gemmer har Rigsarkivet nemlig fundet traktater, erindringer, dagbøger, breve og andre kilder, der bringer eleverne helt tæt på de historieskabende mennesker, som oplevede genforeningen 1920 med egne øjne.

    Læs mere om den nye tidslinje om Genforeningen 1920.

    Tidslinje - genforeningen

  • Historier fra arkivet – et formidlingsmodul, der forhåbentlig kan give inspiration til ny forskning
    En kostumetegning af en nar og to dværge
    En nar og to dværge har fundet vej til Rigsarkivets hjemmeside. Hvorfor? Svaret får du ved at klikke ind på historien ”Kostumetegneren Bernhard Olsen, der skabte Frilandsmuseet nord for København”.

    Fra arkivalie til historie – og ny forskning

    Hvert år forøges Rigsarkivets samlinger med adskillige hyldekilometer papirarkivalier og mange tusind gigabyte med data fra digitalt skabte arkivalier.

    For at give indtryk af, hvad nogle disse arkivalier rummer, og hvad de kan bruges til, etablerede Rigsarkivet i 2010 et modul med titlen ”Nyt i arkivet”. Modulet har nu taget navneforandring til ”Historier fra arkivet” for at gøre det muligt også at præsentere spændende arkivalier, som Rigsarkivet har modtaget i ældre tid. Langt de fleste af historierne tager dog udgangspunkt i arkivalier, som er kommet til Rigsarkivet siden 1990’erne.

    En skattekiste med mere og mere indhold

    I øjeblikket ligger der 21 tekstsæt på dette site. Heraf er de 7 lagt på i løbet af 2019. Der er tekster om så forskellige emner som 1700-tallets videnskabshistorie, homoseksualitetens historie, tegninger og manuskripter i Det Kongelige Teaters arkiv, Christianias første leveår og flugt fra DDR til Danmark under Den Kolde Krig. Vi håber, at der bliver tid til at forøge samlingen i de kommende år.

    Hvert tekstsæt består af en eller flere fortællinger – for eksempel om et spændende begivenhedsforløb – hvor vi gør brug af arkivalier i Rigsarkivets samlinger. Desuden er der en side med omtale af de pågældende arkivalier, og her er der i mange tilfælde links til relevante arkivpakker, for vi håber, at teksterne giver inspiration til videre udforskning på Rigsarkivets læsesale.

    Find alle historier fra arkivet.

  • Nye privatarkiver i Rigsarkivet

    Nye afleveringer fra privatarkiver

    Der er ca. 20.000 privatarkiver i Rigsarkivet, og hvert år kommer endnu flere til. Bare i 2019 har vi fået 160 henvendelser og indgået 60 aftaler med privatpersoner, virksomheder og organisationer. Det er blandt andet blevet til afleveringen af e-mails fra en række afgående Folketingsmedlemmer, som kan være med til at belyse det danske demokrati og det politiske liv på borgen.

    De nyeste afleveringer tæller også digitalt bestyrelsesmateriale fra perioden 2009-2018 fra legetøjsgiganten Top-Toy, der gik konkurs ultimo december sidste år. Arkivet fra den sundhedsteknologiske virksomhed Radiometer går helt tilbage til den spæde start og indeholder blandt andet bestyrelsesprotokoller og salgskorrespondance, mens Videnskabernes Selskabs belyser de mange internationale forbindelser og forskernetværk, som selskabet har skabt, men dokumenterer også arbejdet med den første grundige topografiske opmåling af Danmark og udgivelsen af en dansk ordbog.

    Senest har Rigsarkivet i efteråret 2019 modtaget første aflevering fra DGI – Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers arkiv.

    Det danske samfund dokumenteret af privatarkiver

    Privatarkiver kan komme fra virksomheder, organisationer, foreninger, bevægelser og personer. Rigsarkivets indsamling er fokuseret på landsdækkende aktører, som har haft betydning for udviklingen af det danske samfund. Privatarkiver giver et andet indblik i samfundet, end hvad blot de offentlige arkiver ville kunne dokumentere.

    Læs nyheden om de nye afleverede privatarkiver i Rigsarkivet.

  • Rigsarkivets forskningsdata nu søgbart på CESSDA

    Rigsarkivets data har fået fornemt europæisk selskab

    I oktober 2019 blev Rigsarkivets samling af forskningsdata muligt at fremsøge gennem den europæiske søgeportal CESSDA Data Catalogue blandt andre samfundsvidenskabelige datasæt fra Europas lande.

    Rigsarkivets samling indeholder over 3000 forskningsdatasæt dateret tilbage til 1960’erne. Samlingen består hovedsageligt af surveydata – altså resultaterne fra spørgeskemaundersøgelser, som kom med sammenlægningen mellem Rigsarkivet og Dansk Data Arkiv.

    I Europa samarbejder forskningsdataarkiverne for samfundsvidenskab i et konsortium – CESSDA (Consortium for European Social Science Data Archives), hvor Rigsarkivet naturligvis spiller en rolle som national Service Provider udpeget af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

    Rigsarkivets fremtidige rolle i CESSDA

    ”Fremtiden byder på mange spændende søgeværktøjer fra CESSDA,” uddyber CESSDA koordinator i Rigsarkivet Lea Sztuk Haahr. ”Bl.a. bliver CESSDA Data Catalogue udbygget med flere søgekriterier i fremtiden, så man kan søge med større detaljeringsgrad i fremtiden.”

    Rigsarkivet spiller faktisk en større og større rolle i CESSDA, hvor vi tidligere var meget i den IT-tekniske del, har vi bevæget os mere over i kommunikation og træning. Næste år skal Rigsarkivet lede træningsteamet for forskere og CESSDA Service Providers på tværs af CESSDA.

    Læs nyheden “Rigsarkivets forskningsdata søgbart på europæisk søgeportal”.

  • Flere datasæt tilgængelige på Rigsarkivets hjemmeside

    Bestil værdiundersøgelsen direkte på Rigsarkivets hjemmeside

    Der er godt nyt til alle med interesse for udviklingen i danskernes værdier. Det er nu muligt at downloade data fra værdiundersøgelsen 1981-2017 direkte her på hjemmesiden.

    Værdiundersøgelsen undersøger med jævne mellemrum danskernes værdier ud fra især emnerne religion, arbejde, politik, familie og moral.

    Værdiundersøgelsen er en del af det internationale komparative spørgeskemaprojekt The European Values Survey (EVS), og derfor er spørgeskemaerne stort set identiske i de medvirkende lande. Projektet har været gennemført i en lang række europæiske lande siden 1981, og den seneste undersøgelse er fra 2017.

    Læs mere om, hvad du kan undersøge med data fra værdiundersøgelsen.

    Flere nye datasæt på hjemmesiden

    I efteråret har Rigsarkivet desuden tilgængeliggjort data fra:

  • Følg med i Link-Lives – ny hjemmeside

    Nu kan du følge Link-Lives på projektets nye hjemmeside link-lives.dk, hvor projektdeltagerne vil blogge om resultater, metoder, overvejelser og delprojekter undervejs.

    På link-lives.dk vil du også på sigt kunne søge i og udforske de livsforløb fra både 1700- og 1800-tallet, der etableres undervejs i projektet.

    Besøg den nye hjemmeside for Link-Lives her.

    Hvad går projektet ud på?

    Link-Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der etablerer historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde folketællinger og arkivernes kilder om dåb, vielser og begravelser ved hjælp af nyeste computerteknologier. Målet er at skabe en database med livsforløb over alle personer – eller så mange som muligt – der har boet i Danmark siden 1787.

    Med de mange livsforløb kan der forskes i både historieforskning, sundhedsforskning, slægtsforskning og demografi. Informationerne fra projektet Link-Lives vil nemlig give forskerne mulighed for at undersøge de sociale og biologiske mønstre, der tegner sig på tværs af generationer.

    Læs nyheden om Link-Lives.dk.

  • Nye åbningstider på læsesalen i København
    Den Sorte Diamant, København. Foto: Laura Stamer, Det Kongelige Bibliotek

    I forbindelse med åbningen af Rigsarkivets nye fælles læsesal i København med Det Kongelige Bibliotek får læsesalen nye åbningstider. Den nye fælles læsesal åbner den 27. januar i Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

    Fra den 28. januar 2020 vil det være muligt at besøge “Forskningslæsesalen” tirsdag til torsdag kl. 9.00-18.00. Der vil være vejledning i tidsrummet kl. 9.00-17.00. Udlevering af arkivalier stopper kl. 16.30. Det betyder, at der fra kl. 16.30-18.00 kun vil være mulighed for at benytte arkivalier udleveret før 16.30 samt aflevere allerede udleverede arkivalier.

    Læs nyheden om læsesalens nye åbningstider.

  • Find forskernes publikationer på PURE

    Følg med i den publicerede forskning på forskningsportalen PURE. På portalen finder du en samlet oversigt over forskernes publikationer.

    Se hele publikationslisten på PURE.