Ny samling af data om danskernes holdning til EU siden 1992
Ny samling af data om danskernes holdning til EU siden 1992
Den 1. juni 2022 stemte danskerne om forsvarsforbeholdet i EU. I Rigsarkivet finder du data og undersøgelser om danskernes holdning til EF/EU gennem tiden. Læs om ny samling her.
Fra Maastricht til Edinburgh
At vi overhovedet havde et forsvarsforbehold skyldes, at vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Allerede året efter var danskerne ved stemmeurnerne igen, for at stemme om tilslutning til samme traktat, nu med Edinburghafgørelsen tilknyttet. Det nationale kompromis var en særaftale for Danmark, med forbehold overfor Unionsborgerskab, Euroen, rets- og forsvarsforbeholdet. I 1993 stemte danskerne ja.
Skiftende holdninger til fælles forsvarspolitik
Holdningen blandt danskerne til netop den fælles forsvarspolitik ændrede sig ret dramatisk i løbet af det års tid, der gik mellem de to afstemninger. Inden afstemningen i maj 1992 var halvdelen (50,2 pct.) modstandere af den fælles forsvarspolitik. Umiddelbart efter afstemningen, i juni 1992, var modstanden steget betragteligt til 61,3 pct.
Efter afstemningen i 1993 lå andelen af modstandere på 56,7 pct.
Tallene stammer fra to undersøgelser, som blevet lavet i forbindelse med folkeafstemningerne
Du kan bestille selve datasættene fra undersøgelserne her:
Brug data om EF/EU
Vi har samlet 2 håndfulde interessante datasæt om danskernes holdning og afstemninger til EF/EU fra perioden 1992 til 2000. Dyk ned i data, der kan belyse, fx hvilke befolkningsgrupper, der var mest kritiske over for EF’s forsvarspolitik eller hvor meget forsvars- og sikkerhedspolitik fyldte i 1990’erne.
Gå til data om tidligere EF/EU afstemninger og danskernes holdninger, 1992-2000.