mandag 30. maj. 2022

Ny samling af data om danskernes holdning til EU siden 1992

Den 1. juni 2022 stemmer danskerne om forsvarsforbeholdet i EU. I Rigsarkivet finder du data om de mange gange vi tidligere har stemt om EF/EU og undersøgelser af danskernes holdning til det europæiske samarbejde gennem tiden.

Fra Maastricht til Edinburgh

At vi overhovedet har et forsvarsforbehold skyldes, at vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Allerede året efter var danskerne ved stemmeurnerne igen, for at stemme om tilslutning til samme traktat, nu med Edinburghafgørelsen tilknyttet. Det nationale kompromis var en særaftale for Danmark, med forbehold overfor Unionsborgerskab, Euroen, rets- og forsvarsforbeholdet. I 1993 stemte danskerne ja.

Skiftende holdninger til fælles forsvarspolitik

Holdningen blandt danskerne til netop den fælles forsvarspolitik ændrede sig ret dramatisk i løbet af det års tid, der gik mellem de to afstemninger.Inden afstemningen i maj 1992 var halvdelen (50,2 pct.) modstandere af den fælles forsvarspolitik. Umiddelbart efter afstemningen, i juni 1992, var modstanden steget betragteligt til 61,3 pct.
Efter afstemningen i 1993 lå andelen af modstandere på 56,7 pct.

Diagram over danskernes holdning for elelr imod fælles europæisk forsvarspolitik. Fra undersøgelse foretaget i 1992 og 1993.
Tallene stammer fra to undersøgelser, som blevet lavet i forbindelse med folkeafstemningerne

Du kan bestille selve datasættene fra undersøgelserne her:

Brug data om danskernes holdning til EU/EF

Vi har samlet 2 håndfulde interessante datasæt om danskernes holdning og afstemninger til EF/EU fra perioden 1992 til 2000. Dyk ned i data, der kan belyse, fx hvilke befolkningsgrupper, der var mest kritiske over for EF’s forsvarspolitik eller hvor meget forsvars- og sikkerhedspolitik fyldte i 1990’erne.

Gå til data om tidligere EF/EU afstemninger 1992-2000.