onsdag 16. nov. 2016

Danske Kancelli m.m. på Arkivalieronline

Den mørke og våde november giver mulighed for fordybelse inden døre! Det kan du nu udnytte ved at gå om bord i endnu en del af Danmarkshistorien online. Den 17. november 2016 kommer nemlig et omfattende materiale fra Danske Kancelli, Højesteret, landstingene og lavsarkiver på nettet.

Danske Kancelli

Arkivalierne fra Danske Kancelli dækker perioden fra 1467 og frem til 1848 og består af følgende arkivserier:

  • Forestillinger
  • Suplikker: Borgerhenvendelser (bønskrivelser, klager m.m.) forsynet med kongens beslutning
  • Gratialprotokoller: Embedsindstillinger (civile) forsynet med kongens beslutning

Fra 1572 til 1800 var Danske Kancellis udgående korrespondance opdelt geografisk, og der førtes følgende arkivserier:

  • Registre (åbne breve): Love og forordninger samt kongelige beslutninger
  • Tegnelser (lukkede breve): Forvaltningsskrivelser til embedsmænd samt afgørelser i enkeltsager
  • Koncepter og indlæg i registre og tegnelser: Den enkelte sags dokument

Fra 1800 oprettedes 6 departementer med hvert sit særlige ressortområde. Den udgående korrespondance var stadig helt central og i hvert departement førtes følgende kopibøger:

  • Registranter: Love og anordninger
  • Brevbøger: Forvaltningsskrivelser til embedsmænd og afgørelser i enkeltsager

Højesteret

Arkivalierne fra Højesteret består af arkivmateriale, som dækker perioden fra 1661 og frem til første halvdel af 1800-årene. De omfatter følgende arkivserier:

  • Voteringsprotokoller
  • Domprotokol

Landstingene

Arkivalierne fra landstingene består af arkivmateriale, som dækker perioden fra 1567 og frem til begyndelsen af 1900-årene. De omfatter bl.a. følgende arkivserier:

  • Skøde- og panteprotokoller
  • Tingbøger (justitsprotokoller)
  • Landstingsbøger

Lavsarkiverne

Arkivalierne fra lavsarkiverne består af arkivmateriale fra perioden 1460 og frem til begyndelsen af 1940erne. De omfatter bl.a. følgende arkivserier:

  • Lavsprotokoller for henholdsvis mestre og svende
  • Ind- og udskrivningsprotokoller
  • Regnskabsprotokoller
  • Dagbøger
  • Korrespondance
  • Ligkasseprotokoller

De digitaliserede lavsarkiver omfatter lav i København og i sjællandske, fynske og nørrejyske købstæder.

Du kan nedenfor læse mere om det digitaliserede materiale:

+ Åben alle- Luk alle
  • Danske Kancelli

    Om Danske Kancelli indtil 1800

    Da kong Christiern I i 1460 arvede hertugdømmerne Slesvig og Holsten, blev det nødvendigt for kongen at have både et tysk og et dansk kancelli. Skellet mellem de to kancelliers forretningsområder var dog længe baseret på rent sproglige kriterier, ikke på sagernes emne eller på geografiske kriterier.

    Indtil Enevældens indførelse i 1660 var de to kancellier for alle praktiske formål de eneste regeringskontorer, og alle sager gik igennem dem. Først med udviklingen af kollegiestyret under Enevælden overgik flere og flere opgaver til mere specialiserede kollegier, så kancellierne i stigende grad kom til at koncentrere sig om kirkelige anliggender (herunder skolevæsenet og universitetet) og om justitsvæsenet.

    Danske Kancellis arkiv fra tiden før 1536 er kun fragmentarisk bevaret. Dog begynder rækken af kopibøger med Christiern II’s tronbestigelse i 1513. Fra 1536 er Danske Kancellis arkiv ganske velbevaret.

    Om arkivalierne

    Rygraden i Danske Kancellis arkiv er rækkerne af kopibøger, som indtil 1799 (med en kort afbrydelse under Struensees reformer 1771-1773) var inddelt i to grupper:

    Registre, som indeholder åbne breve, dvs. stilet til almenheden.

    Tegnelser, som indeholder lukkede breve (missiver) til individuelle modtagere, som oftest embedsmænd.

    Fra 1572 var kopibøgerne inddelt geografisk efter landsdele; breve angående riget som helhed blev som regel indført i de sjællandske kopibøger.

    Sagerne (koncepter og indlæg, dvs. de indkomne breve) er henlagt under de udgående breves numre i kopibøgerne. Indkomne breve, som blev henlagt uden at give anledning til at udstede noget brev, er for en stor del gået tabt.

    Supplikprotokollerne

    I perioden 1701-1799 kan sagernes gang i Kancelliet følges ved hjælp af Supplikprotokollerne (atter med en afbrydelse 1771-1773), hvori de indkomne skrivelser blev refereret, Kancellikollegiets beslutning blev noteret, og den videre sagsgang optegnet, ofte særdeles udførligt.

    Supplikprotokollerne er uvurderlige for at forstå sagsbehandlingen; hvis sagsakterne er gået tabt, kan supplikprotokollerne give et udførligt billede af, hvad de drejede sig om.

    Supplikprotokollerne er oprindelsen til den form for journalisering, der betegnes som Kancellisystemet, hvor en sag bliver registreret under den første indkomne skrivelses nummer, ikke sjældent over flere år.

    Norske registre og tegnelser

    Danske Kancellis norske registre og tegnelser med tilhørende sagsakter befinder sig nu i Riksarkivet i Oslo.

    Det danske Rigsarkiv har stort set kun beholdt de norske sager, som vedrører områder, der endnu er danske (Færøerne og Grønland), eller som i øvrigt er afstået fra Norge (Bohuslen, Jemtland og Herjedalen).

    Depechekontoret 1771-1773

    Struensee omorganiserede fuldstændig Danske Kancelli, og derfor er der en afbrydelse i protokolrækkerne i Struensee-perioden. Arkivalierne for perioden 1771-1773 finder du under Depechekontoret. Efter Struensees fald vendte man tilbage til den gamle organisation.

    Du kan også læse mere om Danske Kancelli og hjælpemidler her

    Om Danske Kancelli 1800-1848

    I 1800 gennemførtes en omfattende reform af Danske Kancelli, idet sagsbehandlingen organiseredes i seks, og efter Norges afståelse i 1814 i fem, departementer, hvis opgaver fordelte sig således:

    1.Departement 1800-1848: Kirke og skole-departement for hele Danmark.

    2.Departement 1800-1848: Sjællandske justits- og politidepartement.

    3.Departement 1800-1814: Norske justits- og politidepartement.

    3.Departement 1814-1848: Jysk-fynske justits- og politidepartement.

    4.Departement 1800-1848: Offentlige stiftelser samt lens- og forsvarsdepartement.

    5.Departement 1800-1814: Jysk-fynske justits- og politidepartement.

    5.Departement 1814-1848: Revisionsdepartement.

    6.Departement 1800-1814: Revisionsdepartement.

    Om arkivalierne

    Efter 1800 varetog Danske Kancelli samme hovedopgaver som tidligere, nemlig dels at udarbejde og forelægge indstillinger til kongens afgørelse, dels at afgøre en lang række sager, som krævede autoritativ beslutning. De originale indstillinger forsynet med kongelige resolutioner findes i arkivserien Forestillinger, hvor hvert bind er forsynet med gode registre.

    Danske Kancellis korrespondance findes i registranter og brevbøger. Begge serier, der består af kopier af udgående breve, er forsynet med fine registre, og til begge findes hhv. registrant- og brevsager henlagt på de numre, sagerne har i protokollerne. Der findes ofte både registrant- og brevsag vedrørende samme henvendelse.

    Udover de fem departementer oprettedes også i 1800 en Fællesafdeling for samtlige departementer, og her finder man bl.a. kancelliets testamenteprotokoller, blanketregnskaber og en lang række betænkninger og indberetninger.

    Du kan også læse mere om Danske Kancelli og hjælpemidler her

  • Højesteret

    Om Højesteret

    Højesteret blev oprettet i 1661 som afløser for Kongens Retterting, der hidtil havde været Danmarks og Norges øverste domstol. For Norges vedkommende havde Højesteret denne funktion indtil 1814.

    Formelt var kongen leder af Højesteret indtil 1850, men allerede i 1674 blev der etableret et embede som justitiarius, dvs. leder af retten. Siden retsplejelovens ikrafttræden i 1919 har denne person været betegnet som præsident. De øvrige dommere blev indtil 1919 tituleret som assessorer.

    I 1600-tallet fungerede Højesteret i visse sager som både første og sidste retsinstans, men siden har domstolen udelukkende virket som appelinstans. Højesteret har kompetence til at behandle alle typer af retssager, men i 1919 blev retten afskåret fra bevisbedømmelse i nævningesager, og i 1936 blev dette udstrakt til at gælde for alle slags straffesager. Herefter kan Højesteret kun tage stilling til strafudmålingen i disse sager.

    Om arkivalierne

    Højesterets votering foregår ved, at de enkelte dommere én efter én giver en fyldig redegørelse for deres opfattelse af sagens sammenhæng. Voteringsprotokollerne udgør derfor ofte et værdifuldt supplement til domprotokollerne. Det er også værd at bemærke, at Højesterets arkiv indeholder lange rækker af domssager fra og med 1794. Indtil 1975 blev disse sager henlagt efter domsdato; herefter ligger de efter journalnummer. Domssagerne indeholder de akter, som har været fremlagt i de enkelte retssager.

    Ved behandlingen af visse retssager har Højesteret benyttet en mere summarisk arbejdsform. Afgørelser i disse sager findes i arkivserien: Højesteret, Højesterets Skriftlige Kommission: Protokoller 1829-1923 (5 bind).
    Voteringerne i nogle af sagerne ses i arkivserien: Højesteret: Skriftlige vota 1870-1919.

  • Landstingene m.m.

    Om landstingene m.m.

    I løbet af middelalderen opstod der landsting otte steder i Danmark, og hver af dem dækkede en region eller større ø. I 1680’erne blev antallet reduceret til fem, nemlig landstingene i Viborg, Odense, Ringsted, Maribo og Rønne.

    I 1805 blev landstinget i Viborg omdannet til en landsoverret. Samme år blev landstingene på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster afløst af en landsoverret for øerne, som blev lagt sammen med Hof- og Stadsretten og fik sæde i København. I 1813 blev denne domstol også appelinstans for bornholmske retssager, da Bornholms Landsting blev nedlagt.

    I 1919 blev de to landsoverretter erstattet af hhv. Vestre og Østre Landsret. I 1920 blev der også oprettet en Søndre Landsret for de sønderjyske landsdele, som var blevet en del af Danmark i 1920. I 1927 blev Søndre Landsrets opgaver overtaget af Vestre Landsret.

    Landstingene, landsoverretterne og landsretterne har primært fungeret som appeldomstole for underretterne i de respektive landsdele, men fra 1622 til 1805 skulle al adelig tinglysning (af skøder og pantebreve m.m.) også foregå ved landstingene. I 1805 overtog by- og herredsfoged- samt birkedommerembederne denne opgave. Ved registrering af adelige tinglysninger har man som regel anført samtlige fæstegårde, der hørte under det pågældende gods.

    Fra 1919 til 2006 var landsretterne første instans ved alle retssager, hvor der medvirkede nævninge.

  • Lavsarkiverne

    Om lavene

    Håndværkere og købmænd i købstæderne organiserede sig tilbage til middelalderen i lav og gilder. Mestre og svende fra et bestemt fag – som for eksempel bagerne, hattemagerne, malerne, murerne og vognmændene – mødtes enten hver for sig eller i fællesskab for bl.a. at drøfte regler og rettigheder vedrørende deres fag og for at godkende lærebreve og svendebreve. Og lavet kunne træde til med understøttelse i tilfælde af tilskadekomst og til afdøde medlemmers enker og børn.

    Med udgangen af 1861 blev lavenes særlige næringsrettigheder ophævet, men lavene blev ofte ved med at bestå.