‘Tingbog’ giver fascinerende indblik i Christianias første leveår

I Christianias omfattende arkiv i Rigsarkivet ligger en såkaldt 'tingbog', der blev ført på fristaden fra november 1971 til maj 1972. Tingbogen, der er en slags forhandlings- og mødereferatsprotokol, giver et fascinerende indblik i christianitternes visioner og forsøg på at organisere sig i fristadens første leveår.

Af Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet

Fristaden Christiania blev ”grundlagt” af en række aktivister den 26. september 1971. De var rykket ind på et stort kaserne- og ammunitionsareal, som Forsvaret havde rømmet kort forinden. Da myndighederne ikke havde aktuelle planer for udnyttelsen af området, fik christianitterne lov til at blive boende indtil videre.

De nye beboere havde store ambitioner. De ønskede nemlig, at ”den nye by” skulle danne ramme om ”eksperimentalsamfundet”. Men det var bestemt ikke nogen let at opgave, de stod overfor. For som en af christianitterne formulerede det i den såkaldte ‘tingbog’, der i dag ligger i Christianias arkiv i Rigsarkivet: ”Vi mangler erfaringer i at opbygge et alternativt samfund”.

Tingbogen giver fascinerende indblik

‘Tingbogen’ blev ført på fristaden fra november 1971 til maj 1972. En tingbog er normalt enten en retsprotokol fra 1600-tallet eller en bog med tinglysninger fra tiden efter 1927, men christianitterne opfandt en tredje betydning, nemlig en forhandlings- eller mødereferatsprotokol. Den blev især brugt til referater af de talrige ”tingmøder”, dvs. fællesmøder, og den giver et fascinerende indblik i de tanker, der rørte sig i nybyggermiljøet på Christiania.

Fredsforskningscenter og frit musikkonservatorium

Navnlig i de første måneder gik indlæggene i alle mulige retninger. Der blev fx lanceret idéer om et ”frit musikkonservatorium” og et fredsforskningscenter. Manden bag disse tanker mente, at det var muligt at lave ”en pragtfuld by”, og han tilføjede: ”laver vi det skønt, får vi lov at blive her”.

Der var også mange meninger om, hvordan beboerne skulle organisere sig. Nogle argumenterede fx for, at man skulle udskifte fristadens administratorer hver 3. måned for at undgå ”pampervælde”. Andre foretrak en mere stabil ledelses- og organisationsform, og de trak det længste strå.

Nødvendigt at føre forhandlinger med myndighederne

I løbet af efteråret stod det vist også klart for langt de fleste, at det var nødvendigt at føre forhandlinger med både Kulturministeriet og ”Krigsministeriet” for at undgå indgreb fra ”det samfund, vi er flygtet fra”.

Samtidig begyndte mange at forstå, at det ikke nyttede at føre forhandlinger på egen hånd, eller at møde op i et ministerium i samlet trop i stedet for at udvælge nogle repræsentanter til disse drøftelser. Ved en lejlighed skal ikke færre end 40 christianitter være dukket op til et møde i Kulturministeriet. Det var tilsyneladende lidt for overvældende for embedsmændene.

Christianitterne fandt også hurtigt ud af, at det i nogle situationer er hensigtsmæssigt eller ligefrem nødvendigt at gøre brug af ordensmagten. I december 1971 måtte Københavns Politi fx tage sig af et problem med en gruppe kriminelle finner. Bagefter fik en kriminalbetjent det ærefulde hverv at gøre et notat om politiets indsats i ”tingbogen”.

Koksede tingmøder

I begyndelsen kneb det gevaldigt med mødedisciplinen ved tingmøderne. En af christianitterne blev da citeret for dette interessante udsagn: ”Det foruroliger mig ikke, at tingmøderne er så koksede – det skyldes fælles borgerlig opdragelse”!

Omkring nytår blev der dog indført en fast mødeform med dirigent og dagsorden, og kort efter begyndte man endda at udarbejde nydelige maskinskrevne referater. På nogenlunde samme tid indførte Christiania en række faste arbejdsgrupper, der fik ansvaret for information, økonomi, indkøb m.m.

Mødereferaterne fortæller om de forskellige opgaver, som disse grupper kastede sig over. En af dem handlede om fremstilling af særlige identitetskort for borgerne i Christiania. En anden opgave var at skaffe olie andre steder end hos de kapitalistiske virksomheder i vesten. Arbejdsgruppen henvendte sig hos både Chiles, Libyens og Kinas ambassader, men vist nok uden resultat.

+ Åben alle- Luk alle
  • Arkivalier om Christiania

    Tingbogen fra 1971-72 ligger i dag i Christianias arkiv i Rigsarkivet. Her er der også masser af andre arkivalier om fristaden. En stor del af materialet stammer fra personer, organer og virksomheder m.v., der har haft tilknytning til Christiania, og Rigsarkivet har valgt at betragte hver af disse samlinger som et privatarkiv.

    Her er en liste over alle de arkiver, hvor Christiania indgår i arkivskaberens navn (LINK)

    Der er lavet fyldige registraturer for de enkelte samlinger. De er anbragt som særlige arkivserier, sådan som det fremgår af denne liste over arkivalier, der er blevet afleveret af Per Løvetand Iversen (LINK)

    Mødereferater, afhandlinger og interne publikationer

    Christiania-arkiverne indeholder bl.a. et stort antal interne publikationer og mødereferater samt materiale om retssager, Støt Christiania-kampagner og særlige aktiviteter. Der er også mange afhandlinger og rapporter om Christiania – især fra 1970’erne, hvor fristaden var genstand for en massiv opmærksomhed i ind- og udland.

    I arkivserien ”Fristaden Christiania (Per Løvetand Iversen), Oversigt over begivenhedsforløb” findes der i pakke 62 en fyldig fortegnelse over de bøger, tidsskrifter og avisartikler, som havde beskæftiget sig med fristaden indtil maj 1977.

    Indsamlingen af arkivalierne fra Christiania

    Hovedparten af de Christiania-arkivalier, som Rigsarkivet ligger inde med, blev modtaget i 1992-1993. To personer var da ansat til at indsamle og registrere materiale fra forskellige beboere og andre med tilknytning til fristaden. En af medarbejderne havde et stort netværk på Christiania, hvad der var en klar fordel for projektet. Initiativet til indsamlingen kom fra Det Særlige Styringsråd for Christiania, som blev nedsat af forsvarsministeren i 1989 til at administrere processen med en ”normalisering” af fristaden. Styringsrådet, der bl.a. omfattede Tine Bryld, skaffede pengene til aflønning af de to registratorer.