Skræddersvend stifter mandeforening i 1948

En stemning af frigørelse prægede tiden, da skræddersvenden Axel Axgil fra Aalborg var med til at stifte Danmarks første landsdækkende forening for homoseksuelle, "Forbundet af 1948".

Af Karl Peder Pedersen, Rigsarkivet

Foto optaget ved klubaften i Forbundet af 1948 afholdt på “Ølandshus”. Benyttet i Weekendjournalen og Se og Hør i Stockholm. Foto: Rigsarkivet

Danmark er foreningernes land, plejer man at sige, og det er der nok noget om. Når bare der er tale om lovlige formål, er intet til hinder for, at store eller små grupper slutter sig sammen for at indfri deres fælles mål eller løse opgaver, de finder vigtige. I 1948−49 blev den første landsdækkende homoseksuelle organisation dannet her i landet, og her spillede Axel Axgil – eller Aksel Lunddahl Madsen som han hed dengang – en central rolle.

Som uddannet skrædder boede og arbejdede Axel Axgil i Aalborg, hvor han også var politisk aktiv i Retsforbundet. Derfor lå det ham ikke fjernt at tænke i organisationsbaner, også når det handlede om hans seksuelle tilhørsforhold.

Kurs mod bedre tider

Årene umiddelbart efter krigsafslutningen i 1945 og frem til den kolde krigs begyndelse var på mange måder præget af stor optimisme. På trods af vareknaphed og de øvrige mangler gik det nu klart mod lysere tider. De Forenede Nationers stiftelse i 1945 gav store forhåbninger om en bedre fremtid, og ikke mindst FN’s verdenserklæring om menneskerettigheder fra 1948 kom til at spille en vigtig rolle for Axel Axgils og andres beslutning om at organisere sig.

Kinsey-rapporten

Allerede i 1930 var homoseksualitet blevet helt afkriminaliseret i Danmark, men der gjaldt dog stadig en højere seksuel lavalder for homoseksuelle forbindelser end for heteroseksuelle. Om emnet fandtes en meget begrænset litteratur, og i pressen hørte man mest om homoseksuelle i forbindelse med skandaler. Derfor kom det voldsomt overraskende for mange, da man i den amerikanske læge Alfred Kinseys store undersøgelse Sexual Behavior in the Human Male (1948) kunne læse, at over 33 % af alle amerikanske mænd havde haft homoseksuelle erfaringer mindst én gang i deres liv.

Forbundet af 1948

Kinsey-rapporten blev flittigt studeret i danske homoseksuelle cirkler og udløste en berusende fornemmelse af ikke at være alene. Således også i den kreds i Aalborg, hvor Axel Axgil kom. Her gik man i sommeren 1948 det skridt videre at begynde at organisere sig. Nogen forening var der endnu ikke tale om, men alene om at opbygge et netværk i tilknytning til tidsskriftet Vennen, som den langelandske frøgrosserer Helmer Fogedgaard samtidig begyndte af udgive.

Først i 1949 havde man fået skabt så mange kontakter, at der var basis for at stifte en forening. Den fik det diskrete navn Forbundet af 1948, og Axel Axgil blev valgt som formand. Senere blev han ansat som forretningsfører. I den første tid var der primært tale om en selskabelig forening. Først senere blev Forbundet af 1948 en egentlig interesseorganisation, der søgte politisk indflydelse, men da var Axel Axgil ikke længere med i ledelsen.

De to foreningsstiftere Axel Axgil og Helmer Fogedgaard udgav i 1985 bogen Homofile kampår. Bøsseliv gennem tiderne, og historikeren Peter Edelberg udsendte i 2012 ph.d.-afhandlingen Storbyen trækker. Homoseksualitet, prostitution og pornografi i Danmark 1945-1976.

+ Åben alle- Luk alle
  • Arkivalierne bag historien: Et homoikons privatarkiv

    Axel Axgil var historisk bevist og tog hånd om at få sikret sine breve, manuskripter, fotos, malerier m.v. for eftertiden.

    Den 29. oktober 2011 døde Axel Axgil 96 år gammel.

    Axel Axgil og Eigil Eskildsens forlovelsesfoto, 1950. Foto: Rigsarkivet

    Da Axel sammen med sin mangeårige samlever Eigil Eskildsen den 1. oktober 1989 som de første indgik registreret partnerskab på Københavns Rådhus, blev han med ét verdenskendt homoikon, og i de følgende år blev han på mange måder også den internationale bøssebevægelses grand old man. Det kom ikke mindst til udtryk ved World Outgames 2009 i København, hvor hans tale i Radiohusets Koncertsal blev hilst med stående ovationer.

    Fra forenings- til forretningsmand

    Før den store berømmelse i 1989 var Axel Axgil mest kendt som Forbundet af 1948’s stifter og første formand frem til 1952, hvorefter interne stridigheder tvang ham til at forlade foreningen − dog for at vende tilbage i begyndelsen af 1970’erne som æresmedlem. Fra begyndelsen af 1950’erne og frem til 1980 drev Axgil-parret forskellige virksomheder, blandt andet i tilknytning til deres midtsjællandske kursusejendom Axelhus, og i disse år opbyggede de et stort netværk ikke mindst i Tyskland.

    At passe på historien

    Axel Axgil var igennem hele sit lange liv meget historisk bevidst, og det kom tydeligt til udtryk derved, at han testamenterede sine breve, manuskripter og fotos til Rigsarkivet, mens bøger, malerier og andet materiale overdroges til biblioteker og lokalhistoriske arkiver i ind- og udland.

    Allerede tilbage i slutningen af 1980’erne afleverede han alt sit materiale fra tiden som forbundsformand til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiskes daværende arkiv, og det overførtes sammen med dette i 2008 til Rigsarkivet. For det hele gælder de almindelige 75-års tilgængelighedsbestemmelser.

    Hvad indeholder Axgilarkivet?

    Efter Axel Axgils død blev hans omfattende samlinger efter aftale med arvingerne gennemgået af undertegnede. Det drejede sig om cirka 80 ringbind, fem flyttekasser med løse papirer samt en række fotoalbums. I ordnet stand udgør det hele 30 arkivpakker. I alt overvejende grad er der tale om et nyere korrespondancearkiv, hvor den ofte ugentlige brevveksling med den anden danske homopioner Helmer Fogedgaard 1958−2001 udgør samlingens juvel.

    Desværre er meget ældre korrespondance i tidens løb blevet tilintetgjort, angiveligt for at beskytte brevskriverne. I den forstand afspejler Axel Axgils privatarkiv meget konkret en tid, hvor det at leve som homoseksuel var langt vanskeligere end det er i dag.

    Journalisten og forfatteren Bjarne Henrik Lundis udsendte i 2012 biografien Axel Axgil. Kampen for kærligheden.

    Axel Axgils privatarkiv kan findes her

    Læs mere her om at søge tilladelse til at se arkivalier der, som Axgils privatarkiv, ikke er umiddelbart tilgængelige.