Skattevæsenet klarer skatten for dig

Skattevæsenet har siden 1970 taget mange it-systemer i brug. Det betyder, at processen omkring selvangivelsen er blevet automatiseret, og at selvangivelserne udfyldes af skattevæsenet.

Frem til 1960’erne blev meget af arbejdet med opkrævning af skatter udført manuelt. Skatteoplysningerne blev indsamlet via selvangivelser, som borgerne udfyldte og indsendte. Disse oplysninger dannede grundlag for det skattebeløb, der skulle betales.

Selvangivelsen blev elektronisk

Kildeskattens indførelse 1. januar 1970 betød, at arbejdsgiverne skulle fortælle skattevæsenet, hvor meget løn de udbetalte til deres ansatte, så skatten kunne trækkes ved kilden. Derfor fik skattevæsenet etableret bl.a. Det Centrale Skatteyderregister (CSR), som kunne håndtere disse indberetninger.

Indberetningerne fra arbejdsgivere, banker, pensionsselskaber m.v. blev med tiden systematiseret, samtidig med at indberetningspligten blev udvidet. Det betød, at skattevæsenet ofte fik et bedre overblik over borgernes indtægter, end borgerne selv havde.

Den nye teknik medførte, at selvangivelsen kunne gøres mere overskuelig, så den kun fyldte en side. I 1987-1988 tog skattevæsenet skridtet fuldt ud og overførte de indberettede oplysninger direkte på selvangivelsen. Borgerne skulle fra nu af kun udfylde selvangivelsen, hvis de havde rettelser eller tilføjelser.

Tast din skat selv

Teknologien gav også skattevæsenet og skatteyderne en række nye muligheder. Her spillede især internettet en stor rolle.

Skattevæsenet havde allerede i 1994 besluttet at åbne en telefonservice, hvor borgerne kunne indtaste deres selvangivelsesoplysninger. Det store spring fremad kom i 1996, hvor borgerne kunne indtaste oplysninger via internettet. Og fra 1999 kunne skatteyderne se selvangivelsen med fortrykte oplysninger på skattevæsenets hjemmeside.

I de første år var der kun få borgere, der brugte internet-løsningen, men ved årtusindeskiftet stod TastSelv Internet og TastSelv Telefon for hen ved 60 procent af selvangivelsesoplysningerne. Papirselvangivelsen var på vej ud.

+ Åben alle- Luk alle
  • Da selvangivelsen kom til verden

    Det nuværende system med selvangivelser blev indført i 1903, men selvangivelsen har forandret sig meget igennem de forløbne år.

    Da landbopartiet Venstre kom til magten i 1901, gennemførte partiet en skattereform i 1903. De gamle jordskatter blev afløst af indkomst- og formueskat og ejendomsskyld, så både jord og indkomster blev beskattet. Det betød, at skattetrykket blev flyttet fra land til by, fordi den nye skat især “ramte” byboerne.

    Borgerne skulle selvangive sig

    Det nye system var udtænkt på den måde, at det offentlige bad den enkelte borger om at “selvangive” sig, dvs. udfylde et autoriseret skema om oplysninger om, hvad han havde tjent i det foregående år. Skemaet havde to hovedkategorier: indtægter fra arbejde og indtægter fra renter, kapitaler og udbytte.

    Alle borgere fik tildelt skattefradrag. Dels kunne man trække det foregående års skattebetaling fra den opgivne indtægt. Dels havde man et skattefradrag for børn under 15 år. Desuden skulle der ikke betales skat af de første 600-800 kr.

    Skatteprocenten var med moderne øjne meget lav. For indtægter under 2.000 kr. var skatteprocenten 1,3 %, mens den for indtægter på 100.000 kr. og derover var 4,0 %. Det var nu de færreste, som i 1903 havde en indtægt på 100.000 kr., som svarede til 100 årslønninger for en ufaglært arbejder.

    Selvangivelsen vokser og forfines

    Den første selvangivelse har meget få rubrikker, der skulle udfyldes. Men hurtigt blev indtægtskategorierne udvidet, fordi skattevæsenet ønskede uddybende eller nye oplysninger. Og der blev indført specielle skemaer til “besiddere af landbrugsejendomme”, som skulle oplyse om f.eks. antal svin over og under fem måneder.

    I 1930’erne blev selvangivelsens udseende forfinet. Staten arbejdede systematisk med typografien. Der blev indført forskellige skriftstørrelser, streger og prikker, og der kom skraverede felter, hvor hovedopgørelse skulle noteres.

    Samtidig voksede antallet af rubrikker, som skulle udfyldes, og i 1950’erne nåede selvangivelsen op på fire fulde sider med over 30 rubrikker. Selv med indførelse af edb voksede selvangivelsen og statens behov for flere oplysninger.