Kostumetegneren Bernhard Olsen, der skabte Frilandsmuseet nord for København

Det Kongelige Teaters arkiv i Rigsarkivet rummer mange kostumetegninger. En del af dem er tegnet af den kendte museumsmand Bernhard Olsen i slutningen af 1800-tallet.

Af Jørgen Mikkelsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet

Bernhard Olsen er et kendt navn i museumskredse, for det var ham, der skabte Dansk Folkemuseum i 1885. Det bestod af et stort antal genstande, som han havde indsamlet fra alle dele af landet til kunst- og industriudstillingen i København i 1879. I 1897 etablerede Olsen en særlig bygningsafdeling under sit museum, og det blev begyndelsen til Frilandsmuseet nord for København.

Bernhard Olsen havde en usædvanlig baggrund for sit museumsarbejde. Han blev nemlig uddannet på Kunstakademiet i 1850’erne. Derefter leverede han i en årrække tegninger til forskellige publikationer.

Læserne af det populære tidsskrift ”Illustreret Tidende” fik fx meget glæde af mange folkelivstegninger fra hans hånd, og under krigen i 1864, hvor Olsen deltog som løjtnant, sendte han flere beretninger om feltlivet til dette blad.

Tivolidirektør og kostumetegner

Fra 1868 til 1885 var Bernhard Olsen artistisk direktør for Tivoli, hvor han bl.a. skabte Pantomime-teatrets påfuglefortæppe og tog initiativ til en del ombygninger og beplantninger.

I samme periode lavede han kostumetegninger til flere københavnske privatteatre. Disse tegninger dannede grundlag for skræddernes arbejde, når de skulle sy dragter til nye opsætninger af teaterstykker.

I 1874-1876 var Olsen også ansat som kostumier ved Det Kongelige Teater. Det betød, at han ikke blot skulle levere kostumetegninger, men også give vejledning om valg af stoffer m.m.

Linker til billede i fuld størrelse
Tv. Narren – en af de mange farverige figurer i folkekomedien ”Valdemar Sejr”. Skuespillet byggede på en roman af Ingemann og blev vist 26 gange i 1882. Th. Persongalleriet i ”Valdemar Sejr” omfattede ikke blot kongelige personer, riddere, gejstlige og borgere, men også disse to dværge.

Livfulde kostumetegninger

Mange af Bernhard Olsens livfulde kostumetegninger er bevaret, og en stor del er nu afleveret til Rigsarkivet efter nedlæggelsen af Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek. Andre tegninger befinder sig på Teatermuseet i Hofteatret.

Rigsarkivet viser her på siden en del af de tegninger, som han lavede til teaterstykket ”Valdemar Sejr”, der blev sat op på Casino i 1882. På den tid var nationalromantiske skuespil meget populære i Danmark.

Billedekilde: Rigsarkivet, Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, Kostumetegninger (1818 – 1996), pakke nr. 17.

Linker til billede i fuld størrelse
Tv. Tegningen af ridderen Carl af Rise i ”Valdemar Sejr” indeholder en del anvisninger om materialebrug. Der skulle bl.a. fremstilles køllert (kjortel), handsker og støvler af skind, ærmer af presset fløjl og bælte af ruslæder. På hovedet skulle ridderen bære en grøn florhat med ørnefjer. Th. ”Denne figur gøres til bueskytte eller lansedrager efter behag”, skrev Bernhard Olsen nederst på denne tegning af en af de mange aktører i ”Valdemar Sejr”. Det fremgår også, at hat og bukser skulle være af læder, mens der blev brugt jern til ringbeslag på skuldrene, knapper, skinner på ærmerne, hængesmykker og bukler (runde skjolde).

 

 

+ Åben alle- Luk alle
  • Emma Gad – en humørfyldt dramatiker

    Emma Gad var en flittig skribent. I begyndelsen af 1900-tallet var hun især kendt for sine mange teaterstykker, der ofte indeholdt skarpe og rammende replikker. Nogle af manuskripterne til disse stykker ligger nu i Det Kongelige Teaters arkiv i Rigsarkivet.

    ”Magna, du har en farlig natur, som fordrer megen omhu – megen beskæring.” ”Det kan gerne være, men ikke af dig, du gamle dydsirede tante Juliane. Jo mere, du beskærer mig, jo flere vilde skud … myldrer frem.”

    Man skulle måske ikke tro det, men det rappe replikskifte mellem den unge Magna og den gamle Juliane fra teaterstykket ”Et stridspunkt” (1887) er skrevet af den samme forfatter, som i 1918 udgav etikettebogen ”Takt og tone”.

    En aktiv kulturperson

    Linker til billede i fuld størrelse
    Mange kender Emma Gad for bogen “Takt og Tone,” men Emma Gad gjorde sig også bemærket med sine kronikker i Politiken og som dramatiker. Nu findes nogle af hendes manuskripter i Det Kongelige Teaters arkiv i Rigsarkivet. Foto: Polfoto

    I dag kender de fleste nok kun Emma Gad pga. hendes anvisninger om anstændig opførsel og god omgangstone. Men for 100 år siden nød hun stor anseelse som en meget aktiv kulturperson, der altid havde en masse bolde i luften. Hun tog bl.a. initiativ til en række foreninger og mødesteder for kvinder og arrangerede udstillinger om så forskellige emner som kunstflid, kolonier, tulipaner og katte. Hun var også en flittig kronikør i Politiken, og i 1915 blev hun redaktør for avisens ”Dametidende” – i øvrigt hendes første faste ansættelse nogensinde.

    Det, der især gjorde Emma Gad kendt i brede kredse, var hendes teaterstykker og andre dramaer. Hele 23 stykker blev opført mellem 1886 og 1916, heraf 7 på Det Kongelige Teater. Disse tekster udgør en del af teatrets regissørarkiv, som nu er afleveret til Rigsarkivet.

    Emma Gad hentede for det meste sit stof i det københavnske borgerskabs dagligdag, og det var derfor normalt let for publikum at leve sig ind i det, der foregik på scenen. Og da hun var en behændig ”teater-intrigemager” med et godt blik for underholdende episoder, og hun tillige var god til at formulere skarpe og rammende replikker, var der ofte en del at grine af i hendes tekster.

    Satire, men med måde

    Linker til billede i fuld størrelse
    Manuskriptet her blev anvendt ved indstuderingen af ”Et stridspunkt” på Det Kongelige Teater i 1888. Med rød pen er der gjort tilføjelser om skuespillernes bevægelser og placering i forhold til hinanden.
    Kilde: Rigsarkivet, Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek, Regissørarkiv (1752 – 2015), Gad, Emma Et Stridspunkt 1887 Ins. (pakkenr. 252).

    Det satiriske talent kom bl.a. til udtryk i lystspillet ”I veldædigt øjemed”, hvor Emma Gad ”grillede” dem, der gerne ville fremstå som filantroper, men som interesserede sig mest for borgerlig selskabelighed.

    Satiren blev dog aldrig rigtig skarp. Nogle af datidens anmeldere mente, at den manglende vilje til for alvor at gå i rette med det finere borgerskab hang sammen med, at Emma Gad selv tilhørte dette miljø og befandt sig godt med det. Flere anmeldere skrev også, at hun ofte var for overfladisk, når hun tog et samfundsspørgsmål op i sine stykker. Derfor fremkaldte teksterne sjældent en almindelig debat, og derfor blev de hurtigt glemt igen.

    Anderledes gik det med ”Takt og tone”. Det nu mere end 100 år gamle værk, som er blevet genudgivet adskillige gange, er nok en af de mest kendte og kontroversielle danske bøger fra sin tid. Men kritikken er vist især kommet fra personer, der ikke har læst bogen og derfor ikke ved, at Emma Gad var mere nuanceret i sine holdninger end almindeligt antaget, og at hun også i dette værk udfoldede megen humor.

  • Arkivalierne bag historien

    Det Kongelige Teater har afleveret administrative arkivalier til Rigsarkivet i flere omgange. I 2018 modtog Rigsarkivet også arkivdelen af Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek. Denne aflevering omfattede i alt 273 hyldemeter arkivalier.

    Hvad var Det Kongelige Teaters arkiv?

    Det Kongelige Teaters arkiv og Bibliotek var en særlig afdeling under teatret, som havde eksisteret i mere end 100 år. Den havde primært haft til opgave at servicere de øvrige afdelinger – fx ved at fremskaffe instruktions-, regissør- og sufflørbøger, sceneplaner, kostumeoptegnelser og billedmateriale fra tidligere opsætninger, når et ældre teaterstykke skulle sættes op på ny. Desuden kunne arkivet og biblioteket hjælpe teatrets produktionsafdelinger med oplysninger om maskering, brug af parykker, dragter og andre rekvisitter. Men det blev også brugt af andre teatre og af medier og studerende, der ønskede baggrundsstof om bestemte værker.

    Det Kongelige Teaters arkiv i Rigsarkivet

    Ved registreringen i Rigsarkivet blev dokumenterne fra Det Kongelige Teaters arkiv og Bibliotek opdelt i ikke færre end 181 arkivserier. Tidsmæssigt spænder de fra midten af 1700-tallet til 2016, og selv om der er mest materiale fra 1900-tallet, er 1800-tallet også stærkt repræsenteret.

    Se her en samlet oversigt over arkivserierne.

    En af de mest interessante arkivserier er de 23 æsker med kostumetegninger fra 1818-1996. Tegningerne dannede grundlag for det skrædderarbejde, som skulle udføres forud for opførelsen af et bestemt stykke. Bortset fra nogle få tegninger, som det ikke har været muligt at identificere nærmere, er de henlagt efter stykkets titel. Dette gør det let at lave sammenligninger mellem flere opsætninger af samme stykke.

    En særlig bevilling har gjort det muligt at digitalisere en betydelig del af arkivet fra Det Kongelige Teaters Arkiv og Bibliotek. Digitaliseringen påbegyndes i 2020.

    Der er megen litteratur om Det Kongelige Teater og dets historie. Et af de grundigste værker er Jens Engberg, 1995 (1998): Det kongelige Teater i 250 år: til hver mands nytte, I-II.