Konkurrence i 1935 gav 5-600 idéer til at bekæmpe arbejdsløshed

Opfindsomheden var stor, da Industrirådet i 1935 udskrev en priskonkurrence om at bekæmpe arbejdsløsheden ved at oprette nye virksomheder.

Af Kenn Tarbensen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet , Viborg og Anne Sofie Fjand, cand.mag. og tidligere medarbejder ved det tidligere Erhvervsarkiv, Aarhus

I 1930’erne blev de arbejdsløse typisk sat i gang med hakke og skovl. Industrirådet søgte derimod at finde nye produktionsgrene, der kunne skabe varige arbejdspladser. Illustration fra en brochure udsendt af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse, ukendt år. Foto: Rigsarkivet.

Under 1930’ernes store arbejdsløshed blev de enkelte arbejdsløse typisk sat i gang med hakke og skovl. Det ses bl.a. af illustrationen til højre, der stammer fra en brochure udendt af Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Hele brochuren kan ses online her.

I 1935 tog Industrirådet dog initiativ til en priskonkurrence med et ambitiøst mål om udvikling af nye industrigrene, der kunne øge den generelle beskæftigelse på sigt. Interessen for konkurrencen var overvældende. Industrirådet modtog 464 besvarelser, hvoraf nogle rummede flere idéer, så det samlede antal forslag var formentlig 5-600. Langt de fleste besvarelser er bevaret, og de ligger i dag i Rigsarkivet, Viborg.

Forslagene skulle opfylde en række krav. Råmaterialerne måtte i videst muligt omfang være af dansk oprindelse, og produktionen måtte ikke konkurrere med allerede eksisterende dansk industri. Desuden skulle idéen kunne overleve under politisk omskiftelige forhold såsom valutarestriktioner og andre eksportbegrænsninger.

Bekæmpelse af den høje arbejdsløshed havde stor folkelig interesse i datiden, og mange troede, at man kunne producere sig ud af krisen, eventuelt ved at rationalisere den eksisterende produktion. Nogle af forslagene var af meget lavpraktisk karakter, andre yderst avancerede. Men generelt var de præget af fantasi og ihærdighed.

Vinderne

Vinderen af konkurrencen og førstepræmien på 10.000 kr. blev ingeniør Søren Berg for en idé om dansk produktion af vægfliser og sanitetsartikler i fajance. Hvis planen blev virkeliggjort, ville den kunne give beskæftigelse til ca. 150 mand. Da der i forvejen eksisterede en betydelig fajanceproduktion i Danmark, kunne man bygge videre på en allerede eksisterende industri.

Andenpræmien på 7.000 kr. gik til ingeniør R. Friis-Mikkelsen for hans forslag til oprettelse af en dansk blodalbumin-industri. Her skulle  blod fra danske slagterier bearbejdes til lim til industrielle formål. Forslaget betød en ny udnyttelse af et af slagteriernes restprodukter, som ellers gik tabt.

Endelig gik tredjepræmien til ingeniør Erik R. Nielsen, som fik 3.000 kr. for et forslag om at etablere en dansk pektinfabrikation af nedfaldsæbler. Pektin kunne bruges som stabilisator (gelé) i dele af fødevareindustrien. Inspirationen var hentet i USA, hvor vinderen boede.

Det er et tilfælde, at alle tre vindere var ingeniører. Bedømmelsesudvalget, der bestod af direktører og teknikere, kendte nemlig ikke forslagsstillernes identitet.

+ Åben alle- Luk alle
  • Udvikling af dansk fødevareproduktion

    Industrirådets konkurrence i 1935 bød på mange besvarelser i tilknytning til dansk fødevareproduktion.

    Danmark blev stadigvæk i 1930’erne betragtet som et landbrugsland, men industrien bar nu førertrøjen med hensyn til produktion og beskæftigelse. Dette var baggrunden for Industrirådets konkurrence, men mange af deltagerne tog ikke desto mindre udgangspunkt i velkendte afgrøder samt dyr, fisk og skaldyr.

    Dansk bær- og frugtavl

    Dyrkning og forarbejdning af frugter og bær havde stor interesse. Der var flere forslag om oprettelse af større frugtplantager – eller ”Frugtavlskolonier”, som det blev formuleret i en af teksterne. Saft og syltetøj havde adskillige personers bevågenhed, og der var mange forslag vedrørende frugt på konservesdåser. En mere urealistisk plan handlede om dyrkning af abrikoser, og én af forslagsstillerne har nok sovet lidt i skolen, da den pågældende foreslog ”dansk avl af svesker”!

    Frugtkompot til pålæg var ligesom nøddepostejer i den mere sikre afdeling.

    Flere forslag gik ud på at anlægge store fabrikker til fremstilling af tørret frugt. Det blev også foreslået at kandisere frugter, evt. med overtrækschokolade, og at bruge æbletræernes bladskud til æblete. Større produktioner af slåenbær til most og toddys og af rønnebær til likør og gelé var også i spil. Blandt de mere specielle produkter var en hvidtølsekstrakt til det amerikanske marked.

    Grøntsager

    Dyrkning af grøntsager til delvis nye formål var genstand for flere forslag. Nogle pegede på dyrkning af majs, solsikker og græskar til dyrefoder. Der var også én, der plæderede for oprettelsen af en champignondyrkerforening, som skulle drive konservesfabrikker, hvor man behandlede champignons.

    En anden ønskede at påbegynde en produktion af mannagryn. I dag er mannagryn fremstillet af hvedemelsdej, men tidligere var det en betegnelse for de tørrede frø af sødgræs, der vokser på fugtige steder. Forslagsstilleren foreslog at starte en stor produktion på de danske enge.

    En fabrik til fremstilling af saltede og syltede drueagurker var et eksempel på en helt ny type industrivirksomhed. Der var også forslag om at pakke rensede og skrællede kartofler i hygiejnisk indpakning og om at lave kartoffelmos, kartoffelsalat og grøntsagssupper som færdigretter i konservesdåser.

    Forslag til ny fabrik til at fremstille saltede og syltede drueagurker. Billedet viser fra højre mod venstre agurkevaskemaskine, agurkstikmaskine og agurksorteringsanlæg. Foto fra ukendt tysk fagblad bilagt forslag nr. 119. Foto: Rigsarkivet

    Fisk og skaldyr

    Flere personer var optaget af tanken om videreudvikling af dansk fiskeri. Der blev bl.a. skrevet om at etablere en fiskestation i Vestgrønland og at opbygge en større dansk trawlerflåde til brug på åbent hav.

    Forarbejdning af fisk stod også centralt. Det blev f.eks. foreslået at oprette tørrecentraler til produktion af klipfisk og letsaltede fisk og at etablere en konservesindustri med diverse fisk, stegt i godt dansk smør. Hertil kom produktion af dansk torskelevertran, anvendelse af fiskeaffald til sildemel og fremstilling af fiskepølse.

    Der var også ønsker om at styrke skaldyrsindustrien ved at indføre rationel krebseavl og forbedre metoderne til muslingefangst. Sidstnævnte byggede på en antagelse om, at muslinger var overset i det danske køkken.

    Fårekød, fjerkræ og ost

    For kød og fjerkræ var idéudviklingen derimod ikke stor. Kødekstrakter blev dog nævnt som en mulighed, og der blev også peget på muligheder for henkogning og konservering af fjerkræ.

    Flere slog desuden til lyd for at oprette store fåreavlscentre. De argumenterede for, at får er meget nøjsomme dyr og samtidig ophavskilde til uld, skind og kød. I forlængelse heraf blev det foreslået at oprette spinderier og væverier samt slagterier til fremstilling af bl.a. lammerullepølser.

    Produktion af smøreost på baggrund af osterester (såkaldt ”vragost”) blev også nævnt som en mulighed.

  • Styrkelse af dansk industriproduktion

    Industriprodukter indgik i mange af de svar, som indkom i Industrirådets konkurrence i 1935.

    Flere forslag handlede om at udnytte skummetmælk til industriel produktion af kunsthorn, der fx kunne bruges til knapper. Forslag nr. 243 var vedlagt disse prøver fra en tysk fabrik. Foto: Rigsarkivet

    En række forslag rummede opstart af mere eller mindre nye produktionsgrene. Det drejede sig f.eks. om mekanisk legetøj, musikinstrumenter, havesakse, termoflasker, branddøre, cykelkæder, symaskiner og – mere specielt – gasmasker.

    Af sådanne produkter var de fleste velkendte i Danmark, men flere forslag byggede også på ny produktionsteknologi.

    Dansk produktion

    Det nationale aspekt spillede en central rolle for en stor del af forslagsstillerne. Det skyldes ikke mindst den stærke agitation fra Landsforeningen Dansk Arbejde, der mente, at man burde foretrække danske produkter.

    En dansk fremstillet symaskine blev således fremhævet af en række indsendere. De undrede sig over, at det ikke var muligt at købe danskproducerede symaskiner i butikkerne. Dette var dog ikke helt rigtigt, for der fandtes flere mindre symaskineproducenter i de danske byer. Men det amerikanske Singer, der havde haft et salgs- og serviceselskab i Danmark siden 1902, var et af tidens store mærker.

    Danske automobiler var også genstand for en række forslag. En af forslagsstillerne ville fx fremstille ”en billig og økonomisk dansk kvalitetsvogn”, mens en anden forestillede sig en lille bil med Nimbus-motor. Fabrikation af danske standard-cabriolet-karosserier blev også omtalt.

    Andre forslag handlede om maskindrevne både, motorer til cykler, benzinbådsmotorer, landbrugsmaskiner samt sports- og militærflyvemaskiner. Endelig havde en af projektmagerne tilsyneladende opfundet en metode, der kunne gøre automobiler transportable på vandet på samme måde som små færger.

    Blandt de mere specielle idéer var der et forslag om at etablere en skiltefabrik til fremstilling af elektrisk oplyste gade- og husnummerskilte. I småtingsafdelingen kan nævnes et ønske om at producere en sikkerhedsfjeder.

    Energikilder og genanvendelse af affaldsprodukter m.m.

    Flere ønskede at rationalisere produktionen af brændsel, baseret på tørv og lyng, mens andre fremhævede mulighederne i at udnytte tang og grankogler som isoleringsmateriale, og én mente, at det var muligt at udvinde jod af tørret tang. Udnyttelse af bølgekraft blev også foreslået.

    Nogle havde interesse for at udnytte affaldsprodukter til ny produktion. Savsmuld kunne f.eks. omdannes til gulvfliser, mens man kunne udvikle kunsthorn af skummetmælk, presse roetoppe til foderkager, udvinde ammoniak af overskydende gasværksvand og omdanne kloak- og wc-slam til gødning.

  • Spektakulære projekter og ønsker om samfundsændringer

    En del af besvarelserne på Industrirådets konkurrence drejede sig om enorme anlægsprojekter eller nye kønspolitikker.

    Som løsning på arbejdsløsheden i 1930’erne foreslog én at bygge varehuse af Woolworth-typen. Den amerikanske varehuskæde, grundlagt 1879, byggede på idéen om varesalg af et begrænset antal prisgrupper (oprindelig kun 5 og 10 cent). Her ses Woolworthbygningen i New York, der er opført i 1913 og er 241 meter højt. Postkort ca. 1920. Foto: Rigsarkivet

    Et Eiffeltårn på Langelinie i København som erstatning for Kastellet og Nyboder? Der var forslagsstillere, der tænkte meget stort i bestræbelsen på at udrydde arbejdsløsheden. Underjordiske garager under bl.a. Rådhuspladsen og Nytorv blev også bragt i spil.

    Nogle forslagsstillere nævnte endvidere, at man kunne etablere en flyrute mellem København og USA via London og anlægge flyvepladser i alle danske byer til brug for indenrigsflyvninger. Dette ville i alt fald skabe jobs til piloter og andet flypersonale.

    Kolonitid og ekspansion

    En af konkurrencedeltagerne ønskede sig tilbage til kolonitiden med et forslag om at etablere handelsstationer i Afrika til eksport af bl.a. træ. En anden mente, at en dansk koloni til dyrkning af kaffe ville være en god løsning.

    Med bl.a. det danske cementfirma F.L. Smidth som inspirationskilde lagde en af besvarelserne op til etableringen at et såkaldt ”Verdensfirma”, der skulle arbejde med industriel produktion. Et andet forslag handlede om at indføre såkaldte Woolworth-varehuse, dvs. store discount-forretninger, i Danmark, ligesom man havde i USA. En tredje plan handlede om handel til havs. Det drejede sig om ”butiksskibe” med eget bageri og henkogeri m.m., der via et net af forsyningsskibe kunne forsyne udenlandske skibe med alle tænkelige varer.

    Nye byer

    Men man kunne også skabe masser af nye arbejdspladser ved at opføre en helt ny dansk by på størrelse med Aarhus, mente en af projektmagerne, som tilføjede, at dette anlægsarbejde naturligvis måtte udføres efter de nyeste bygningsmetoder.

    En anden forslagsstiller havde den opfattelse, at de danske lønninger var for høje, og at dette var til skade for eksporten. Han foreslog derfor, at der blev etableret en ”fabriksby”, hvor lønningerne blev udbetalt i naturalier, skatten holdt på et minimum og indkøb foretaget kollektivt. Alt dette ville fremme konkurrenceevnen over for udlandet, mente han.

    Køn og familie

    Kønsproblematik fandt også vej til besvarelserne. En af indsenderne plæderede for indførelsen af kvindelig værnepligt, nemlig et obligatorisk år på husholdningsskole, så kvinderne blev rustet til at indtage deres ”naturgivne” plads i hjemmet og ikke tog arbejdet fra den mandlige del af befolkningen.

    Kontroversielt var også et forslag om at forøge antallet af fødsler ved, at ægteskabet ”fratages sit officielle ”moralske monopol” på børnefødsler”. Argumentet var, at en befolkningstilvækst ville medføre et øget forbrug og dermed give større efterspørgsel efter varer.

    Endelig var der forslag om, at danske børn skulle gå et år længere i skole, og at militærtjenesten skulle vare længere tid. Ræsonnementet var, at en soldat var billigere for samfundet end en arbejdsløs person.

  • Arkivalierne bag historien: Industrirådets arkiv

    De mange kreative besvarelser findes i Industrirådets omfattende arkiv i Rigsarkivet, Viborg.

    Forslag til et danskproduceret cabrioletkarosseri. Figur 1: Tværsnit af bilen med et tag, der kan tages af med en vippemekanisme ligesom på en sodavandsflaske. Figur 2: Vognen er smal foroven. Figur 3: Plader bag forsæderne kan læges ned til små borde. Figur 4: Armstøtte å bagsædet kan trækkes frem, når der skal sidde tre personer. Figur 5: Armstøtten omdannes til ryglæn. Figur 6: Instrumentbræt i midten af rattet. Figur 7 og 8: Konstruktion af vindskærmen. Bilag til forslag nr. 215. Foto: Rigsarkivet

    Priskonkurrencen var egentlig en jubilæumskonkurrence i anledning af Industrirådets 25-års jubilæum.

    Rådet blev oprettet i 1910 og var på få årtier blevet en betydelig erhvervsorganisation. Det skyldtes dels et stort og dygtigt arbejde med den ekstraordinære administration af vareforsyninger under Første Verdenskrig, dels industriens tiltagende betydning i dansk erhvervsliv.

    Det var margarinefabrikken A/S Otto Mønsted, der finansierede priskonkurrencen, idet fabrikken gennem sit datterselskab Monol A/S udlovede 20.000 kr. til fordeling mellem de tre bedste besvarelser.  Beløbet skulle fordeles med 10.000 kr., 7.000 kr. og 3.000 kr. til henholdsvis første-, anden- og tredjepræmie. Førstepræmien svarer til ca. 340.000 kr. i nutidskroner.

    Til gengæld skulle Monol A/S efterfølgende inddrages i en eventuel praktisk udnyttelse af vinderforslagene, hvis selskabet ønskede det.

    Det bevarede materiale

    Besvarelserne i konkurrencen skulle indsendes anonymt, men forsynes med et mærke og en forseglet kuvert med indsenderens navn og adresse. Alle de forseglede kuverter med navne og adresser på håbefulde indsendere ligger uåbnede i Industrirådets arkiv i Rigsarkivet, Viborg sammen med selve forslagene.

    De tre vinderbesvarelse mangler dog, men er udførligt beskrevet i Tidsskrift for Industri. Desuden mangler yderligere 34 besvarelser, der formentlig er returneret til forslagsstillerne efter deres eget ønske.

    Priskonkurrencebesvarelserne fylder 16 arkivæsker. Virksomhedspraktikant, cand.mag. Anne Sofie Fjand har i november 2012 gennemgået alle besvarelserne.

    Se materialet i arkivdatabasen Daisy

    Tilgængelighed

    Vær opmærksom på, at anvendelse af materialet i Industrirådets arkiv efter 1920 kræver tilladelse fra Dansk Industri.

    Litteratur

    Industriforeningen i Kjøbenhavn, 1935: Tidsskrift for Industri, side 286 [konkurrenceudskrivelse]

    Industriforeningen i Kjøbenhavn, 1936: Tidsskrift for Industri, side 101-103 [resultat med gennemgang af de tre vinderforslag]

    Johannes Hansen, 1935: Hovedtræk af Industriraadets Historie 1910-1935, København

    Thore Branth, 1988: Strejflys over Industrirådets historie. Industriforeningen og Industrirådet 1838-1988, København: Industrirådet