Hvorfor gider folk ikke kommunalvalg?

Valgdeltagelsen har været lav ved de seneste kommunalvalg. Fem holdningsundersøgelser fra 1978-2013 belyser baggrunden for denne udvikling.

Af Mads Thilsing-Engholm, Rigsarkivet, Odense

Der var kø fra morgenstuden i Odense for at komme til at stemme ved kommunalvalget i 2005. Foto: Scanpix

Ved kommunalvalget i 2009 var valgdeltagelsen 65,8 pct. Det var det laveste tal ved et kommunalvalg i 35 år. Til sammenligning afgav hele 87,7 pct. af de stemmeberettigede deres stemme ved folketingsvalget i 2011.

Bedre gik det ved kommunalvalget i 2013, hvor valgdeltagelsen var 71,9 pct. Men sammenligner vi igen med folketingsvalget i 2015, blegner stemmeprocenten. Her lå den på 85,8 pct.

Forskellige hypoteser

Der er ingen klar forklaring på den begrænsede interesse for kommunalpolitik i sammenligning med landspolitikken. Men vi kan opstille forskellige hypoteser.

Kan det skyldes den store kommunalreform i 2007, der reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98 og derved måske forøgede både den fysiske og mentale afstand mellem vælgere og kommunalpolitikere?

Kan det skyldes, at det politiske fokus i medierne i højere grad er rettet mod Christiansborg end rådhusene?

Eller kan det skyldes, at befolkningens interesse for politik generelt er dalende?

Hypoteserne – og mange flere  – kan afprøves ved at dykke ned i Rigsarkivets beholdning af kommunalpolitiske undersøgelser. Undersøgelserne kan bruges til at belyse udviklingen i dansk kommunal politik i det sidste halve århundrede.

Kommunalvalgsundersøgelser 1978-2013

Et eksempel på en kommunalpolitisk undersøgelse , som Rigsarkivet råder over, er Kommunalvalgsundersøgelserne. Disse blev gennemført af det tidligere Dansk Data Arkiv ved flere kommunalvalg siden 1978. Undersøgelserne indeholder borgernes svar på spørgsmål om holdning, interesse og adfærd vedrørende lokalpolitik.

I denne artiklen er der ikke mulighed for at gå ind i en egentlig analyse af resultaterne. Men vi kan få  en smagsprøve på de mange vinkler, som sekundære data kan bruges til at angribe.

Politisk interesse

Forvent ikke svar på vores opstillede hypoteser – og så alligevel!

Ud fra undersøgelserne kan vi begynde med at udfordre hypotesen om, at danskerne generelt skulle være blevet mindre politisk interesserede med årene (se figur 1). Tværtimod er andelen af adspurgte, der efter eget udsagt er meget eller noget interesseret i politik, steget støt fra 55 pct. i 1978 til 74 pct. i 2009. Det skal dog nævnes, at der skete et mindre fald i den politiske interesse mellem 2009 og 2013.

Figur 1: Danskernes generelle politiske interesse. For hvert tal anføres antallet af respondenter i parantesen: 1978 (1846), 1993 (994), 2005 (2009), 2009 (3313) og 2013 (4521). Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 1978, 1993, 2005, 2009 og 2013.

Til gengæld er det ikke primært kommunalpolitik respondenterne interesserer sig for, men i højere grad landspolitikken (se figur 2). Som vi kan se, er der her sket et skred siden 1970’erne. I 1978 var der ikke den store forskel på interessen for lands- og kommunalpolitik,  (39 pct. mod 29 pct. i landspolitikkens favør), mens forskellen i 2013 var væsentlig mere markant (40 pct. mod 17 pct).

Danskernes politiske interesse fordelt på politikområder. For hvert tal anføres antallet af respondenter i parentesen: 1978 (1814), 1993 (981), 2005 (2003), 2009 (3295 og 2013 (4403). Kilde: Kommunalvalgsundersøgelserne 1978, 1993, 2005, 2009 og 2013

 

+ Åben alle- Luk alle
  • Tillid og pligtfølelse

    Kommunalvalgsundersøgelser 1978-2013 fortæller hvor meget tillid folk har til kommunalpolitikerne, og i hvor høj grad de føler sig forpligtet til at stemme ved valgene.

    Det tidligere Dansk Data Arkiv gennemførte kommunalvalgsundersøgelser i 1978, 1981, 1993, 2005, 2009 og 2013.

    I perioden mellem den første og den sidste undersøgelse har tilliden til lokalpolitikerne været jævnt nedadgående. Det kan muligvis forklare den stadigt lavere valgdeltagelse.

    I 1978 var 53 pct. af de adspurgte helt eller delvist enige i udsagnet:

    “Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne træffer de rigtige beslutninger for kommunen”.

    I 2013 var det kun 44 pct., der kunne erklære sig helt eller delvist enige i udsagnet (se figur 3).

    Figur 3: Danskernes tillid til deres kommunalpolitikere. For hvert tal anføres antallet af respondenter i parentesen: 1978 (1780), 1981 (909), 1993 (928), 2009 (3181) og 2013 (4298). Kilde: Kommunalvalgsundersøgelserne 1978, 1993, 2005, 2009 og 2013

    Sidst – men ikke mindst – føler folk øjensynligt ikke i lige så høj grad en borgerpligt til at stemme ved kommunal- og regionsvalg som ved folketingsvalg (se figur 4).

    Danskernes følelse af forpligtelse til at stemme. Antal af respondenter: 2006. Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 2005.

    Ved kommunalvalgsundersøgelsen 2005 ser vi, at 81 pct. føler en meget stor forpligtelse til at stemme ved folketingsvalg, mens tallet er en smule lavere (76 pct.), når det gælder kommunalvalg, og markant lavere (62 pct.) ved regionsvalg.

    Valgdeltagelse

     

     

     

     

     

     

     

     

  • Arkivalierne bag historien: find selv flere svar

    Kommunalvalgsundersøgelserne 1978-2013 står sammen med andre kommunalpolitiske undersøgelser til rådighed hos Rigsarkivet. 

    Når borgerne ikke kommer til valgurnerne, må stemmeboksene komme ud til borgerne. På et bibliotek på Nørrebro i København kunne man afgive brevstemme forud for kommunalvalget i november 2013. Foto: Jørgen Mikkelsen

    Arkivalier

    Som nævnt kan vi ikke i artiklen be- eller afkræfte alle hypotesernes omkring danskernes engagement og deltagelse i kommunalvalg. Men vi har materiale til, at du selv kan lede videre.

    Hvis du har blod på tanden til at foretage egne analyser, kan du finde de enkelte kommunalvalgsundersøgelser hos det tidligere Dansk Data Arkiv her:

    Kommunevalgundersøgelsen 1978
    Kommunevalgundersøgelsen 1981
    Kommunevalgundersøgelsen 1993
    Kommunalvalgsundersøgelse 2005
    Kommunalvalgsundersøgelse 2009
    Kommunalvalgsundersøgelse 2013

    På denne side kan du også finde andre undersøgelser.

    Litteratur om valgdeltagelse

    Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen, 2010: Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009. Beskrivende analyser af valgdeltagelsen baseret på registerdata, Københavns Universitet: Institut for Statskundskab

    For mere valghistorie læs også om data om deltagelsen i folketingsvalg og folkeafstemninger, som afleveres til Rigsarkivet.