Hvorfor gider folk ikke kommunalvalg?

Valgdeltagelsen har været lav ved de seneste kommunalvalg. 5 holdningsundersøgelser fra 1978-2013 belyser baggrunden for denne udvikling.

Af Mads Thilsing-Engholm, mth@sa.dk, Rigsarkivet i Odense

Ved kommunalvalget i 2009 var valgdeltagelsen 65,8 pct. Det var det laveste tal ved et kommunalvalg i 35 år. Til sammenligning afgav hele 87,7 pct. af de stemmeberettigede deres stemme ved folketingsvalget i 2011.

Bedre gik det ved kommunalvalget i 2013, hvor valgdeltagelsen var 71,9 pct, men det blegner alligevel i sammenligning med folketingsvalget i 2015, hvor valgdeltagelsen lå på 85,8 pct.

Man kan opstille mange hypoteser om, hvorfor interessen for kommunalvalgene tilsyneladende er begrænset.

Skyldes det kommunalreformen, der i 2007 reducerede antallet af kommuner i Danmark fra 275 til 98 og derved måske forøgede både den fysiske og mentale afstand mellem vælgerne og kommunalpolitikerne?

Eller skyldes det, at det politiske fokus i medierne i højere grad er rettet mod Christiansborg? Eller er befolkningens interesse for politik generelt dalende?

Kommunalvalgsundersøgelser fra 1978-2013

Disse og mange andre hypoteser vil potentielt kunne be- eller afkræftes ved at dykke ned i Rigsarkivets beholdning af kommunalpolitiske undersøgelser, der kan bruges til at belyse og analysere udviklingen i dansk kommunalpolitik over det forgangne halve århundrede.

Et eksempel er Kommunalvalgsundersøgelserne, der er blevet gennemført ved flere kommunalvalg siden 1978. De indeholder svar på spørgsmål om folks holdning, interesse og adfærd vedrørende lokalpolitik.

Der vil ikke her være mulighed for at gå ind i en egentlig analyse af tallene fra kommunalvalgsundersøgelserne. Der er derimod tale om en smagsprøve på de mange vinkler, man kan angribe emnet fra ved hjælp af sekundære data. Man skal således heller ikke her forvente at finde egentlige svar på de hypoteser, der blev opstillet ovenfor.

Politisk interesse

Og så alligevel! Hypotesen om, at danskerne generelt skulle være blevet mindre politisk interesseret med årene, ser bestemt ikke ud til at holde vand. Tværtimod er andelen af adspurgte borgere, der efter eget udsagn er meget eller noget interesserede i politik, steget fra 55 pct. i 1978 til 70 pct. i 2013 (jfr. figur 1). Der skete dog et mindre fald i interessen for politik mellem 2009 og 2013.

Valgdeltagelse

 

 

 

 

 

 

 

 

N: 1846 (1978), 994 (1993), 2009 (2005), 3313 (2009) og 4521 (2013).
For hvert år anføres antallet af svar foran parentesen med årstallet.
Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 1978, 1993, 2005, 2009 og 2013.

Til gengæld er det ikke primært kommunalpolitik, de interesserer sig for, men snarere landspolitikken. Som man kan se i figur 2, er der her sket et skred siden 1970’erne. I 1978 var der ikke den store forskel på interessen for lands- og kommunalpolitik (39 pct. mod 29 pct. i landspolitikkens favør), mens forskellen i 2013 var væsentlig mere markant (40 pct. mod 17 pct.).

Valgdeltagelse

 

 

 

 

 

 

 

 

N: 1814 (1978), 981 (1993), 2003 (2005), 3295 (2009) og 4403 (2013).
Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 1978, 1993, 2005, 2009 og 2013.

+ Åben alle- Luk alle
  • Tillid og pligtfølelse

    I samme periode har tilliden til lokalpolitikerne været jævnt nedadgående, hvilket muligvis også vil kunne forklare den stadigt lavere valgdeltagelse.

    I 1978 var 53 pct. af de adspurgte således helt eller delvist enige i udsagnet ’Man kan i almindelighed stole på, at kommunalpolitikerne træffer de rigtige beslutninger for kommunen’. I 2013 var det kun 44 pct., der kunne erklære sig helt eller delvist enige heri (se figur 3).

    Valgdeltagelse

     

     

     

     

     

     

     

     

    N: 1780 (1978), 909 (1981), 928 (1993), 3181 (2009) og 4298 (2013).
    Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 1978, 1981, 1993, 2009 og 2013.

    Sidst, men ikke mindst føler folk øjensynligt det ikke i lige så høj grad som en borgerpligt at stemme ved kommunal- og regionsvalg som ved folketingsvalg.

    Mens hele 81 pct. føler en meget stor forpligtelse til at stemme ved folketingsvalg, er tallet en smule lavere (76 pct.), når det kommer til kommunalvalg, og markant lavere (62 pct.), når det drejer sig om regionsvalg (se figur 4).

    Valgdeltagelse

    N: 2006.
    Kilde: Kommunalvalgsundersøgelsen 2005.

  • Find selv svar

    Som nævnt er dette ikke en udtømmende analyse af problematikken omkring den dalende valgdeltagelse ved kommunalvalg, men snarere en lille smagsprøve på det analytiske potentiale, som Kommunalvalgsundersøgelserne 1978-2013 og de mange andre kommunalpolitiske undersøgelser hos Rigsarkivet rummer.

    Hvis du har fået blod på tanden til at foretage egne analyser, kan du finde de enkelte kommunalvalgsundersøgelser her:

    Kommunevalgundersøgelsen 1978
    Kommunevalgundersøgelsen 1981
    Kommunevalgundersøgelsen 1993
    Kommunalvalgsundersøgelse 2005
    Kommunalvalgsundersøgelse 2009
    Kommunalvalgsundersøgelse 2013