Ejendomsvurdering: Fra mand til maskine

I 1981 indførte staten et nyt elektronisk system til ejendomsvurderingen. It-systemet kunne beregne grundværdien automatisk, og det betød, at staten kunne skære ned på antallet af vurderingsmænd.

Af Christian Larsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet, København

Frem til 1960’erne blev alt arbejde med ejendomsvurdering og opkrævning af ejendomsskatter udført manuelt af kommunale vurderingsmænd. Oplysningerne blev indsamlet via spørgeskemaer, som ejerne udfyldte. Oplysningerne dannede sammen med bl.a. salgsprisen grundlag for den officielle ejendomsvurdering.

Elektronisk databehandling hos skattevæsenet

Linker til billede i fuld størrelse. Edb-anlæg 1975.
Edb-anlæg 1975. I 1960’erne og 1970’erne vandt edb for alvor indpas i den offentlige administration. Kommunerne havde allerede i slutningen af 1940 begyndte at rationalisere skattearbejdet ved hjælp af hulkortanlæg, der kunne foretage enkle beregninger. Hulkortanlæggene blev hurtigt udbygget til også at beregne ejendomsskatten. Det betød, at skatteadministrationen i løbet af 1960’erne blev automatiseret. Foto: Scanpix

I begyndelsen af 1960’erne blev elektronisk databehandling (edb) efterhånden indført i store dele af det offentlige. Hos skattevæsenet skulle edb dels erstatte manuelt arbejde, dels understøtte det egentlige vurderingsarbejde.

De første edb-registre var Ejendomsstamregistret (ESR) fra 1960 og Salgsregistret fra 1967 med oplysninger om de enkelte grunde og salgspriser. Indførelsen af disse systemer betød, at de meget væsentlige salgsstatistikker, som indgår i beregningsgrundlaget, kunne udarbejdes maskinelt.

Det tredje store register var Bygnings- og Boligregistret (BBR) med oplysninger om landets bygninger. BBR-registret blev taget i brug i 1979. Oplysningerne i registeret ajourføres i forbindelse med kommunernes byggesagsbehandling.

Maskinerne lavede alt arbejdet

Der var med ESR, BBR og Salgsregistret skabt en digital platform for det maskinelle vurderingsarbejde. Grundværdierne for alle ejendomme blev nu beregnet maskinelt. Computeren kom også med forslag til ejendomsværdier på grundlag af salgspriser, bygningsoplysninger og beregnede grundværdier.

Oplysningerne om salgspriser og vurderingssummer endte i Salgs- og Vurderingsregistret (SVUR), der siden 1981 har været grundstammen i skattevæsenets vurdering af landets ejendomme.

It-systermernes indtog betød, at det offentlige kunne høste store besparelser. Antallet af vurderingsmænd kunne reduceres fra 3.800 til 1.400. Og den 19. almindelige vurdering i 1992 blev gennemført uden mennesker. Maskinerne lavede alt arbejdet.

Edb-registrenes indtog

Skattevæsenet tog i 1960’erne og 1970’erne også andre store it-systemer i brug. I 1970 kom Det Centrale Skatteyderregister og året efter “Registret til kontering og opkrævning af B-skat, restskat og andre skatter” – i daglig tale blot kaldet KOBRA.

Det var ikke kun hos skattevæsenet, at edb-registrene havde deres indtog. På Københavns Universitet blev universitetets matrikel (dvs. elevsystem) digital i 1964. Alle danskere fik cpr-nummer i 1968 og kom i CPR-registret, og fra 1978 blev overtrædelser af straffeloven noteret i Det Centrale Kriminalregister.

It-systemer er blevet mere og mere udbredt i det offentlige, og meget af kontakten mellem borger og det offentlige foregår nu helt digitalt.

+ Åben alle- Luk alle
  • Da ejendomsvurderingen kom til verden

    Det nuværende vurderingssystem blev indført i 1903, men indkøringsfasen kom til at strække sig over flere årtier.

    Indtil begyndelsen af 1900-tallet stammede hovedparten af ejedomsskatterne fra en såkaldt hartkornsskat, som var en skat på landbrugsjord. Det betød, at skattetrykket især hvilede på landbefolkningen.

    Da Venstre kom til magten, blev der indført en indkomst- og formueskat ved skattereformen af 1903. Ændringen medførte, at skattetrykket blev flyttet fra land til by, fordi den nye skat især “ramte” byboerne.

    Linker til billede i fuld størrelse. Stårup By i Nordvestsjælland 1924.
    Stårup By i Nordvestsjælland 1924. Til venstre ses Hannibal Rasmussens købmandsbutik (matr.nr. 3i og 3u Stårup), hvor der frem til 1978 var købmandsbutik. Ved den 5. almindelige vurdering i 1925 blev ejendommen vurderet til 10.000 kr. I det tredje hus til venstre var der også købmandsbutik i årene 1936-1991. Lokale på egnen fortæller, at de to købmand havde forskelligt kundeklientel. I det første hus på billedet var Fru Jørgensen købmand i 1970’erne, som var De’s med kunderne, mens man var dus med Købmand Gunnar i det sidste hus. Foto: Odsherred Lokalarkivs samlinger

    Lang indfasningsperiode

    Skattereformen i 1903 indførte også et nyt beskatningsgrundlag: ejendomsskyldsværdien. Det var ejendommens værdi i handel og vandel. Den nye skat blev dog indfaset over flere årtier. På den måde gav overgangsperioden en gradvis tilpasning til de nye skatter, der var mere acceptabel for skatteyderne.

    Det var nødvendigt at udvide skatteforvaltningen for at få vurderet alle landets ejendomme med regelmæssige mellemrum. I hver kommune skulle tre vurderingsmænd fastsatte ejendommens værdi på baggrund af en slags selvangivelse fra ejerne. Værdien på landbrugsejendomme blev således fastsat ud fra salgspriser og ud fra, hvad ejeren kunne belåne ejendommen med.

    Der kom hurtigt kritik af den nye skat. Det blev hævdet, at ejerens flid og indsats på ejendommen blev beskattet. Hvis han forbedrede sine bygninger eller jorde, steg ejendommens værdi og dermed jo også ejendomsskatten.

    Politisk brug af skatter

    De kommunale ejendomsskatter udgjorde før 1970 hen ved 25 procent af de kommunale indtægter. Langt hovedparten af kommunernes indtægter kom fra skat på indkomst, formue og andre skattekilder.

    I områder med meget landbrug brugte kommunerne især ejendomsskatter som indtægtsgrundlag. I kommuner med en mere blandet erhvervsstruktur, som f.eks. i forstæderne til de store byer, var indkomstskatter derimod mere udbredt. Mange steder kombinerede man de to skatter med en høj ejendomsskat og en lav indkomstskat eller omvendt.

    Der var dog også eksempler på, at skatteudskrivningen kunne anvendes politisk. Nogle steder brugte partier, der repræsenterede landbruget, deres flertal i kommunalbestyrelsen til at udskrive en høj indkomstbeskatning. Det ramte tilflyttere med andet erhverv end landbrug. Til gengæld blev landbruget tilgodeset gennem et lavt niveau for ejendomsskatten.

  • At blive slået i hartkorn - ejendomsvurdering før 1903

    Før 1903 blev ejendomsskatter fastsat ud fra hartkorn, som var et udtryk for jordens bonitet, dvs. kombination af jordens areal og ydeevne.

    Hartkornsskatter blev indført i 1662, men allerede fra begyndelsen af 1100-tallet kender vi ejendomsskatter. Bønderne skulle nemlig betale tiende til kirken, hvilket betød, at jordejerne hvert år skulle aflevere en tiendedel af deres afgrøder til kirken. Afgiftens størrelse varierede derfor i takt med udbyttets størrelse.

    Ny ejendomsskat skulle dække statens underskud

    Linker til billede i fuld størrelse. Mads Nielsen står som den første i 1662-matriklen for Stårup by i Nordvestsjælland.
    Mads Nielsen står som den første i 1662-matriklen for Stårup by i Nordvestsjælland. Embedsmændene har noteret, at han er “forarmet”. Han skulle i årlig afgift til Dragsholm Slot betale et pengebeløb på 19 skillinge og 2 penninge, og så skulle han levere en række naturalier: et halvt pund rug og et halvt pund byg, et halvt får, et lam, en gås, to høns og en skæppe havre. Der boede i 1662 12 bønder og 1 smed i Stårup, og de var alle sammen forarmede. Derfor konkluderede embedsmændene: ”Denne by er ganske forarmet og befindes jorden meget udygtig og for højt (sat) på landgilde (dvs. afgift til kongen)”. Foto: Rigsarkivet

    I 1662 og 1664 blev der udarbejdet landsdækkende ejendomsfortegnelser, de såkaldte matrikler. De oplistede gård for gård oplysninger om bl.a. kornarter, fæsteafgifter og gårdens handelsværdi. De skulle danne grundlag for et nyt skattesystem, som skulle bringe landet på fode igen efter Svenskekrigene 1657-60.

    Matriklerne fortæller os om landbrugsdriften i 1660’erne. F.eks. blev der dyrket byg på øernes mere frugtbare jordbund og i den vestlige del af Limfjorden, mens rug dyrkedes omkring Roskilde og i Vestsjælland. Sild og ål indgik som en del af fæsteafgiften i Limfjorden, mens bønderne langs den vestjyske kyst betalte deres afgifter i torsk.

    Klager måtte ikke formindske statsindtægterne

    Regeringen mente ikke, at matriklerne fra 1660’erne gav nok skatteindtægter. Derfor blev arbejdet med en ny matrikel sat i gang. Og der blev gået grundigt til værks. Alle jordstykker til en gård blev opmålt og værdisat efter ydeevne i tønde hartkorn.

    Hartkorn betyder egentligt hårdt korn, dvs. brødkorn. Ordet blev dog også anvendt som udtryk for værdien af landbrugsjord, nemlig kombination af jordens areal og ydeevne – hvad et jordstykke kan producere af korn.

    I årene 1681-1683 blev al agerjord i hele Danmark målt op. Men arbejdet med at beregne hartkornsværdien trak ud. Der var mange, som klagede over, at deres ejendom steg i hartkornsværdi, for det medførte skattestigninger. Nogle steder satte embedsmændene værdien ned, men nedsættelserne måtte ikke være for store. For så mistede regeringen jo indtægter.

    Matriklen af 1844

    Oven på landboreformerne i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var der behov for en ny matrikel. De enkelte bønders jorder var blevet samlet på ét sted i stedet for mange små lodder, og meget ny jord var blevet opdyrket.

    Ved 1844-matriklen fik alle ejendomme et matrikelnummer (matr.nr.), der er en slags cpr-nummer for ejendomme, så man kan meget nøjagtigt kan identificere enhver ejendom. Vejnavne kan ændre sig, men matrikelnumret forbliver det samme. Matr.nr. 3z Stårup By vil således altid hedde 3z Stårup By, uanset om adressen Thyherredvej 6 eller Odsherredvej 6.

    Oprindeligt blev matriklen ført i store, håndskrevne protokoller. I 1986 blev de aktuelle oplysninger overført til et nyt it-register og kan nu ses af alle på Geodatastyrelsens hjemmeside.

  • Arkivalierne bag historien: Matrikler og ejendomsvurderinger

    Rigsarkivet har mange kilder til ejendomshistorie. Det drejer sig først og fremmest om skøder og andre ejendomsdokumenter, men der findes også andre spændende kilder til de danske ejendommes historie.

    Linker til billede i fuld størrelse. Ejendomsvurderingsskema 1903.
    Ejendomsvurderingsskema 1903. Gårdejer Mads Sørensen i Stårup i Nordvestsjælland (nr. 547) havde indberettet, at hans ejendom var 25.000 kr. værd. De kommunale vurderingsmænd var dog ikke enige med ham: ”Ejeren har ansat ejendommens værdi 2000 kr. højere på skemaet. Vurderingsrådet antager dog, at dette er for høj værdi og at dets ansættelse passer med ejendommens virkelige værdi i handel og vandel”. Foto: Rigsarkivet

    Rigsarkivet har modtaget store og omfangsrige arkiver fra domstolene, hvor man i realregistre, tingbøger og skødedokumenter kan følge ejerforholdene for den enkelte ejendom langt tilbage i tiden.

    Tingbøger med aktuelle oplysninger om ejerforhold 1927-1998 er digitaliseret og findes på ArkivalieOnline sammen med brandtaksationer, der beskriver, hvordan den enkelte ejendom så ud.

    Tingbøger 1927-1998 med uaktuelle oplysninger er afleveret til Rigsarkivet. Indtil afleveringen befinder næsten alle disse såkaldte omskrevne tingbogsblade sig hos Tinglysningsretten i Hobro.

    Rigsarkivet har tidligere modtaget tingbøgernes forgængere: realregistrene -1927.

    Matriklerne 1662, 1664, 1688 og 1844

    Matrikler kan indeholde oplysninger om ejendommens ejer, bruger, fæsteafgifter, jordtilliggende, hartkornsværdi m.v. Matriklerne findes i Rentekammerets arkiv i Rigsarkivet:

    1662-matriklen

    1664-matriklen

    1688-matriklen

    1844-matriklen

    I mange godsarkiver, herredsfoged- og birkedommerarkiver og amtstuearkiver kan der være afskrifter af matriklerne.

    Ejendomsvurderinger

    Der findes vurderingsfortegnelser i amtstuernes arkiv (Rigsarkivet) og i mange kommunearkiver. Kommunearkiverne er enten afleveret til Rigsarkivet, til et stadsarkiv eller opbevares stadig på rådhuset.

    I Overskyldrådets arkiv i Rigsarkivet er der en komplet samling af vurderingsfortegnelser for hele landet fra 1. (1904) til 8. vurdering (1938).

    Rækken af vurderingsfortegnelsen fortsætter i Statens Ligningsdirektorat, Afdeling for Vurdering af fast Ejendom, hvor 9. (1945) til 15. vurdering (1975) findes.

    Rækken af ejendomsvurderinger 1904-1975 fylder 6.321 arkivæsker.

    SKAT’s Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) er afleveret for perioden 1985-2009.

    Ejendomsvurderinger 1992ff kan ses på Den Offentlige Informationsserver (OIS): www.ois.dk

    Litteratur

    Anders Monrad Møller (red.) m.fl., 2002-2009: Dansk Skattehistorie, København: Told- og Skattehistorisk Selskab, bind 4-6

    Erik Alstrup, Poul Erik Olsen (red.), 1991: Dansk kulturhistorisk Opslagsværk, København: Dansk Historisk Fællesforening, bind 1, side 172-175 og bind 2, side 615-618

    Ejendomsvurderingsudvalget, 1999: Redegørelse om vurdering af fast ejendom, se hos Skatteministeriet

    Ministeriet for Skatter og Afgifter, 1979: Redegørelse fra den af ministeren for skatter og afgifter den 19. juli 1976 nedsatte arbejdsgruppe

    Else Hansen m.fl., 2006: Ny viden – gamle ideer. Elektroniske registres indførelse i centraladministrationen, Odense: Syddansk Universitetsforlag