Digital bevaring af valg og folkeafstemninger

Rigsarkivet forbinder mange nok med gamle papirarkivalier der står opmagasineret i enorme reolsystemer. Men siden 1970’erne er mere og mere af den offentlige forvaltning i Danmark blevet digital, og store mængder data bliver aldrig udskrevet på papir. Derfor modtager og bevarer Rigsarkivet også digitale data, og i 2011 oversteg Rigsarkivets modtagelse (accession) af information i digital form modtagelsen af information på papir. Blandt disse data ligger også information om valg og folkeafstemninger.

Af Christian Larsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet København; opdateret af Martin Sejer Danielsen, Rigsarkivet

Stemmerne skal til at tælles op i Fyns Forsamlingshus i Odense ved folketingsvalget i 1953. Foto: Odense Stadsarkiv

Danskerne skal omtrent hvert fjerde år til folketingsvalg for at afgøre hvem der skal lede landet. Resultaterne fra alle afstemningssteder bliver indrapporteret til Økonomi- og indenrigsministeriet, hvor de bliver gemt i et digitalt valgopgørelsessystem.

En arkivkopi af data til og med 2007-valget er blevet afleveret til Rigsarkivet. I arkivkopien af valgopgørelsessystemet findes der data tilbage til folketingsvalget i 1920. Detaljeringsgraden er dog størst for valg og folkeafstemninger i perioden 1979−2007 hvor man blandt andet får oplysninger om de enkelte kandidaters stemmetal.

En slags demokrati indføres i Danmark – Grundloven af 1849

Demokratisk valgte ledere som vi kender det i dagens Danmark, er ikke en selvfølge. Danmark var fra 1660 og frem til 1849 et enevælde, hvor alt magt og myndighed formelt lå hos kongen, den enevældige monark der fødtes til at overtage magten efter sin far.

Men den 5. juni 1849 gik Danmark formelt over til at blive et demokrati. På denne dato blev Grundloven nemlig indført. I Grundloven defineredes den lovgivende Rigsdag, der var opdelt i to kamre: Landstinget og Folketinget. Et flertal i Landstinget kunne godkende eller afvise de lovforslag, der blev vedtaget i Folketinget. Landstinget blev dog afskaffet ved grundlovsændringen af 1953.

Men selvom demokratiet formelt set blev indført med Grundloven af 1849, var det langt fra alle, der havde stemmeret og var valgbare til folketingsvalgene og landstingsvalgene. Blandt andet havde halvdelen af landets befolkning – kvinderne − hverken ret til at stemme eller ret til at opstille.

Grundloven er dog blevet ændret flere gange op gennem historien, og i dag har langt de fleste danskere ret til at stemme, når de er fyldt 18 år.

Kvindernes indtog i det politiske liv

Først med Grundloven af 1915 fik kvinderne valgret og valgbarhed til både Landstinget og Folketinget. Det første folketingsvalg efter den nye grundlov blev afholdt i 1918, hvor der var 402 opstillede kandidater. Hovedparten af dem var mænd, og kun 41 var kvinder. Fire af kvinderne blev valgt til Folketinget.

I de første årtier efter 1915-grundloven var de kvindelige kandidaters antal meget begrænset, og kun 15−30 kvinder stillede op. Det ændrede sig ved befrielsesvalget i 1945, hvor 10 % af kandidaterne var kvinder.

Det næste store spring kom i 1970’erne og 1980’erne hvor også antallet af kvindelige folketingsmedlemmer steg markant. Forud for valget i 1971 var der 19 kvinder på tinge, men vælgerne forhøjede dette tal til 30. 1970’erne bragte endnu en fremgang til de kvindelige politikere, nærmere bestemt ved valget i 1979. Selvom der kun var opstillet 16 kvindelige kandidater mere end ved valget i 1977, øgedes antallet af kvinder i Folketinget fra 30 til 42.

Ved det seneste valg den 18. juni 2015 var 31 % af kandidaterne kvinder, og i det nyvalgte Folketing udgjorde kvinderne 37 % af de 175 folketingsmedlemmer, der blev valgt i Danmark.

Digitale arkivalier siden 1970’erne

Rigsarkivet har modtaget data fra den offentlige forvaltnings it-systemer siden 1970’erne. Afleveringerne af den offentlige sektors it-systemer sker i form af en såkaldt arkiveringsversion. En arkiveringsversion er et bestemt teknisk format, der sikrer at arkivbrugerne også om 100 år kan få adgang til de data, som bliver skabt i 2019.

Afleveringerne af arkiveringsversioner er steget stærkt de seneste år i takt med, at den offentlige forvaltning er blevet mere og mere digital. I 2010 oversteg Rigsarkivets modtagelse (accession) af information i digital form modtagelsen af information på papir. Man har regnet ud, at hvis man udprintede den digitale accession i 2010, ville den fylde 9,5 hyldekilometer. Papiraccessionen fyldte ”kun” 7 hyldekilometer i 2010.

I marts 2019 har Rigsarkivet 150 terabyte arkiveret data! Samlingen spænder vidt: Det centrale skatteyderregister, Københavns Universitets studieregister, Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, Kerteminde Kommunes omsorgssystem, Rigspolitiets Kriminalregister, Frederikshavns Statshavns havnesystem osv.

+ Åben alle- Luk alle
  • Arkivalierne bag historien: Stats- og lokaladministrationsarkiver

    Valg og folkeafstemninger er veldokumenteret i arkivalier på både statsligt, amtskommunalt og kommunalt niveau.

    Statslige arkivalier

    Indenrigsministeriet har siden 1848 administreret valg og folkeafstemninger. Det første valg var valget til Den Grundlovgivende Rigsforsamling som udarbejdede Danmarks demokratiske forfatning.

    Den første stemmeseddel. Her ses Indenrigsministeriets standard for, hvordan en stemmeseddel skulle se ud efter det nye valgsystem, der blev indført i 1901. Foto: Rigsarkivet

    Indenrigsministeriets arkiv er afleveret til og med 1982. I dette arkiv finder man arkivserien Rigsdagsjournalen 1848−1968, hvor alle valg til Rigsdagen er dokumenteret. Efter grundlovsændringen i 1953 hvor Landstinget blev nedlagt, rummer sagerne kun valg til Folketinget. Sagerne rummer bl.a. materiale om valget i 1848, den første stemmeseddel fra 1901, kvindernes første deltagelse i valg 1918 og indførelsen af partibogstaver i 1943.

    Hos Rigsarkivet ligger også papirarkivalier om valg. I arkivserien Journalsager valg 1973−77 finder man eksempelvis materiale om jordskredsvalget i 1973 der forandrede det politiske billede og bragte nye partier ind i Folketinget.

    Indenrigsministeriet har også afleveret to arkiveringsversioner af it-systemet Valgopgørelse, dels en med data 1918−2005, dels en med data om folketingsvalget i 2007. Valgresultater fra folketingsvalgene m.m. efter 2007 bliver løbende afleveret til Rigsarkivet der modtager dataene fra Danmarks Statistik. Her kan man således få data fra folketingsvalgene fra og med valget i 2011.

    Siden 1971 har Det Danske Valgprojekt gennemført vælgerundersøgelser ved samtlige 15 folketingsvalg. Data fra disse undersøgelser kan fås hos Rigsarkivet, Digital Service.

    Amtskommunale og kommunale arkivalier

    Mange kommuner har afleveret deres ældre arkivalier til Rigsarkivet. Andre har afleveret dem til kommunale arkivinstitutioner eller opbevarer dem på rådhuset. Fra 1. januar 2007 blev amtskommunerne − i daglig tale  blot kaldet amterne – nedlagt og erstattet af regioner. Amternes arkiver til og med nedlæggelsen nytårsaften 2006 blev derfor afleveret til Rigsarkivet.

    I de amtskommunale og kommunale arkiver kan man finde valgbøger tilbage til kommunernes og amtsrådenes oprettelse i 1842. Frem til 1901 var der ikke hemmelig afstemning. Stemmeafgivningen foregik ved, at man fortalte den valgtilforordnede, hvem man ville stemme på, og den valgtilforordnede skrev det så ind i valgprotokollen. Det betyder, at man i dag kan se, hvem ens tipoldefader stemte på.

  • Arkiver og litteratur om valg og folkeafstemning

    Arkivalier ved Rigsarkivet

    Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Valgopgørelse 1920−2007

    Danmarks Statistik, Valgopgørelse 2008 ff.

    Rigsarkivet, Digital Service, Vælgerundersøgelser 1971 ff.

    KMD Valgopgørelse, kommunevalg 2005, 2009 og 2013

    KMD Valgopgørelse, regionsvalg 2005, 2009 og 2013

    Litteratur

    Ole Borre og Jan Stehouwer, 1968: Partistyrke og social struktur. Fire folketingsvalg 1960-68, Aarhus: Akademisk Boghandel

    Ole Borre, Hans Jørgen Nielsen, Steen Sauerberg og Torben Worre, 1976: Vælgere i 70’erne: Resultater fra interviewundersøgelser ved folketingsvalgene i 1971, 1973 og 1975, København: Akademisk Forlag

    Jørgen Elklit, 1988: Fra åben til hemmelig afstemning: Aspekter af et partisystems udvikling, Århus: Politica

    Roger Buch Jensen, 2001: Kommunalvalgene i perspektiv, Odense: Odense Universitetsforlag

    Torben Worre, 1987: Dansk vælgeradfærd, København: Akademisk Forlag

    Vi henviser også til flere litteraturhenvisninger i ovenstående.

    Webmateriale og -publikationer

    Rigsarkivets har sin egen youtube-kanal hvor der bl.a. er en temaside om demokrati og valg i Danmark. Se fx Christian Larsen fortælle om dengang kvinder, tjenestefolk og fattige ikke måtte stemme, når der var folketingsvalg.

    Mads Thilsing-Engholm har skrevet om lav valgdeltagelse ved kommunalvalg.

    Se også Folketingets valgportal og Kvinfos artikler om kvinders valgret.

    Hertil har Rigsarkivet en introduktion til digitalt skabte arkivalier.

    Statistik

    Forskelige statistiske oplysninger om valg kan findes gennem Danmarks Statistiks emneside.

    Resultater fra kommune- og folketingsvalg samt folkeafstemninger 1999−2015 er leveret af KMD.

    Statistiske rapporter om folketingsvalget den 18. juni 2015 er udgivet af Danmarks Statistik og Folketinget.