Den videbegærlige greve på Ålholm

Grev Frederik Christian Raben (1769–1838) på Ålholm var meget naturhistorisk interesseret, og han samlede på planter, tørrede blomster, udstoppede fugle, konkylier og meget mere.

Af Christian Larsen, arkivar og seniorforsker, Rigsarkivet København

Frederik Christian Raben ejede grevskabet Christiansholm, der bl.a. bestod af herregården Ålholm på Lolland. Hans oldemor havde i 1726 købt herregården og omdannet den til hovedsæde i grevskabet, der bestod af flere herregårde med mange fæstebønder og husmænd. I godsarkivet, der nu opbevares i Rigsarkivet, kan vi følge grevefamilien og se, hvordan deres liv formede sig.

En familie af samlere

Frederik Christian Raben voksede op i en familie, der var meget interesseret i naturhistorie. Både Rabens oldemor, farfar og far var inkarnerede samlere: Oldemor Emerentia samlede på fugleæg, farfar Christian Frederik på fugle og insekter og far Otto Ludvig på konkylier.

Linker til billede i fuld størrelse
Portræt af Frederik Christian, greve Raben til Grevskabet Christiansholm (1769-1838). Foto: Det Kgl. Bibliotek

De var med andre ord en familie af samlere – og med på moden. Det var nemlig ret populært blandt velstillede og veluddannede mennesker i oplysningstiden at etablere samlinger af konkylier og andre naturalier.

Raben videreførte denne interesse. Han var på mange studierejser og feltekskursioner til Europa, men han fik også besøgt Grønland og Brasilien, som på det tidspunkt ikke var almindelige rejsemål. Under sine rejser noterede og registrerede han omhyggeligt i sine dagbøger. Her skrev han om alt, hvad han så og indsamlede af objekter.

Observatorium på slottet

På Ålholm havde han et arboret, dvs. en have med træer og buske af forskellig art, og haveanlæg med 1.500 arter med mange importerede træer og buske. Og på slottet opbevarede han bl.a. den store geologiske samling, der bestod af mineraler, bjergarter og forsteninger, som han selv havde indsamlet, købt eller byttet sig til på sine rejser. Her var også en konkyliesamling og en stor samling af udstoppede fugle.

Det østlige tårn på slottet blev indrettet til observatorium. Der blev opført en bindingsværksbygning på tårnet med altan, og Raben købte astronomisk, optisk og elektrisk udstyr, så han kunne observere vejr, vind og himmellegemerne.

Raben havde også en stor samling af herbarier. Et herbarium er en samling af tørrede blomster, der er blevet indsamlet med et videnskabeligt formål. Herbarierne var blevet til ved egenhændig indsamling eller ved udstrakte bytteforbindelser i ind- og udland. Nogle af dem var købt af andre samlere eller på auktioner.

Overbød kongen på auktion

I 1810 skulle der være auktion over den afdøde kendte insektforsker Niels Tønder Lunds samlinger. Han havde bl.a. efterladt sig et stort herbarium, som Raben gerne ville købe, og det skulle hans agent (indkøber) Johan Splittorff sørge for. Han forsøgte at købe samlingen af enken for 700 rigsdaler, men hun ville ikke sælge den. 700 rigsdaler svarede til en årsløn for en arbejdsmand. Frederik 6. var også interesseret i samlingen, og han havde derfor sendt Det Kongelige Biblioteks chef Moldenhawer hen til auktionen for at købe samlingen, koste hvad det ville.

Først bød Splittorff ikke, men lod Moldenhawer og en anden interesseret køber byde på samlingen, indtil buddet nåede op på 800 rigsdaler. Så begyndte han at byde, men de to andre købere ”vedblev at overbyde mig med 2 og 5 rigsdaler, indtil vi kom til 950 rigsdaler, da jeg på en gang bød 1.000 rigsdaler. Dette gav et lidet halt, og som Moldenhawer var i begreb med at overbyde mig, tilslog auktionarius mig samme.”

Raben havde altså sikret sig samlingen lige foran næsen på kongen. Ingen vidste, at Splittorff agerede for greven, og alle ville gerne vide, hvem der havde købt planterne. Splittorff skrev til Raben, at ”de fleste tror, at de er gået til Sverige, og meget beklager, at landet skal tabe en så sjælden samling”. Samlingen var nu ikke gået tabt for Danmark, for den fik til huse på Ålholm hos den videbegærlige greve.

+ Åben alle- Luk alle
  • Spændende godsarkiv skulle omsættes i penge

    Frederik Christian Raben købte mange af sine samlinger på auktioner. Indkøbene er dokumenteret i Ålholm godsarkiv, som Rigsarkivet købte af slottets sidste adelige ejer.

    Historien om Rabens køb af Niels Tønder Lunds herbarium kan følges i en række indbundne hæfter med Splittorffs breve til Raben 1810–1817. Brevene findes i Ålholm godsarkiv i Rigsarkivet.

    Rigsarkivet beslutter, hvilke offentlige arkivalier, der skal bevares for eftertiden, men når det gælder private arkivalier som f.eks. godsarkiver, har arkivvæsenet ingen tilsvarende myndighed. Ejere af privatarkiver har ingen pligt til at bevare eller aflevere deres arkiv til Rigsarkivet eller andre arkiver. Mange personer, foreninger og virksomheder vælger dog alligevel at aflevere.

     Godsarkiv til salg

    Linker til billede i fuld størrelse
    Rigsarkivets medarbejdere beskrev i 1996 det lokale, hvor Ålholm godsarkiv blev opbevaret, således: ”Lokalet er stærkt fugtlidende, snavset og uden varme. Arkivets ordningstilstand må generelt karakteriseres som kaotisk. En række ældre sager befinder sig i et arkivskab, en del protokoller er opstillet hulter til bulter i reoler. Størsteparten af arkivet ligger imidlertid i uoverskuelige bunker på gulvet, iblandet dele af biblioteket.” Foto: Rigsarkivet

    Nogle gange er det godsejeren, der henvender sig til Rigsarkivet. Andre gange er det Rigsarkivet, der er den udfarende kraft. Det sidste var tilfældet i efteråret 1995. Her stod det klart, at Ålholms ejer, baron John Raben-Levetzau, var ved at gå konkurs. Arkivalier tilbage til 1670’erne stod til at blive spredt for alle vinde. Rigsarkivet tog derfor kontakt til baronen for at bese arkivet og indgå forhandlinger om en mulig overdragelse til arkivvæsenet.

    Baronen så helst, at arkivet blev afleveret til arkivvæsenet. Han var dog endnu mere interesseret i at sikre sine børn økonomisk. Baronen følte sig nødsaget til at stille krav om en passende overdragelsessum for arkivet. Rigsarkivets medarbejdere foretog derfor en ekspertvurdering af, hvad arkivet var værd i penge. Og til alt held nåede landsarkivet frem til et beløb, baronen kunne acceptere.

    Nu var der enighed om beløbet, men Rigsarkivet havde ikke selv den sum penge, som baronen skulle have. Rigsarkivaren spurgte derfor Carlsbergfondet, om det ville træde til med økonomisk bistand. Det ville fondet gerne, og Rigsarkivet blev derved den lykkelige ejer af et godsarkiv.

    Familiesamlingerne spredt for alle vinde

    Ved en auktion over slottets indbo blev 2.209 effekter sat til salg for at dække underskuddet. Alt skulle sælges. Det gjaldt også de naturhistoriske samlinger, som familien havde opbygget gennem generationer. Samlingerne ville blive spredt for alle vinde.

    Heldigvis var der en række museer og arkiver, som købte store dele af samlingerne. Botanisk Museum købte to herbarier, og den geologiske samling gik til Nationalmuseet. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek købte akvarellerne over dyrs livscyklus, mens Rigsarkivet erhvervede godsarkivet.

    Arkivet består af store mængder godsregnskaber samt talrige jordebøger og fæste- og hoveriprotokoller m.v. Men lige så vigtigt rummer det et bemærkelsesværdigt privatarkiv. Her finder man bl.a. Frederik Christian Rabens mange optegnelser om naturvidenskabelige emner og rejsebeskrivelser fra omkring år 1800.

  • Arkivalierne bag historien: Godsarkiver

    Rigsarkivet har fyldige arkiver fra godserne. I arkiverne gemmer der sig oplysninger om bønder, godsejere, husmænd, skovfogder og avlsforvaltere.

    Rigsarkivet har modtaget store og omfangsrige arkiver fra mange godser som f.eks. Vallø på Sjælland (arkivet dækker årene 1356–1989), fynske Hvedholm (1551–1960), Frijsenborg i Østjylland (1581–1929) og det sønderjyske Schackenborg (1514–1993). Andre godser har kun afleveret materiale vedrørende skifte-, overformynderi- og udskrivningsvæsen. Der var nemlig tale om opgaver, som de løste for staten, og derfor er arkivalier fra disse aktiviteter statens ejendom.

    Linker til billede i fuld størrelse
    Ålholm Slot og Nysted, tegnet af O.J. Rawert 1820. Rawert (1788–1851) var ligesom F.C. Raben en mand med mange talenter. Han var embedsmand i datidens erhvervsministerium, han var medudgiver af et handels- og industriblad og han var på talrige udlandsrejser for at indhente ny viden. Og så tegnede han. På alle sine embedsrejser i Danmark tegnede og malede han de byer, slotte og steder, han så. Der er bevaret mere end 1.500 af hans illustrationer på Det Kongelige Bibliotek. Foto af tegning: Det Kgl. Bibliotek.

    Arkivalier

    Godserne var i 1700- og 1800-tallet omdrejningspunktet i lokalsamfundet på landet. Godsejerne var ikke kun store jordbesiddere. De tog sig også af en lang række opgaver, som vi i dag betragter som offentlige opgaver. Godsarkiverne er derfor rige på materiale om forholdene på landet, det være sig både godsets ejendom, landbruget og fæstebønder såvel som drift af kirker, skoler og fattighuse. Godset udgjorde i mange tilfælde en retskreds. Godsarkiverne kan indeholde oplysninger om retsforhold, hvis godset havde såkaldt birkeret.

    Ålholm godsarkiv giver et meget godt indtryk af indholdet i et godsarkiv. Se mere information om arkivet i arkivdatabasen Daisy

    Litteratur om godsarkiver og om Ålholm-arkivet

    Gerd Malling: Ålholm-grevernes samlinger – et essay om naturhistorie og modernitet. Fortid og Nutid, 2002, s. 83–102.

    Christian Larsen, 2004: Godsarkivet – en mangfoldighed af personalhistoriske kilder. I: Personalhistorisk Tidsskrift, s. 197–224

    Charlotte S.H. Jensen, Christian Larsen og Jørgen Mikkelsen, 2012: Fra “Provinsakvarium” til en del af Statens Arkiver Øst – Landsarkivet i København 1893–2011. I: Personalhistorisk Tidsskrift, nr. 1, s. 32–68

    Godsarkiver har været anvendt i bl.a.:

    Birgit Løgstrup, 1983: Jorddrot og offentlig administrator. Godsejerstyret inden for skatte- og udskrivningsvæsenet i det 18. århundrede, København: Rigsarkivet

    Palle O. Christiansen, 2002: Lykkemagerne. Gods og greve, forvalter og fæster i 1700-tallets verden, København: Gyldendal