Danske entreprenører ville bygge det nye Beograd

Genfundne tegninger viser, at et dansk entreprenørkonsortium kort før 2. Verdenskrig havde store planer om at bygge bydelen Novi Beograd i Jugoslaviens hovedstad. Krigen kom dog i vejen. Først efter 1948 opstod den nye bydel på det store areal, som den danske gruppe havde skabt ved opfyldning af sand fra Donau.

Af Kenn Tarbensen, arkivar, seniorforsker, ph.d.

Bydelen Novi Beograd blev bygget 1948-1952 som en ”socialistisk mønsterby” under Den Føderative Folkerepublik Jugoslavien. Planlægningen var allerede i gang under Kongedømmet Jugoslavien, hvor et dansk entreprenørkonsortium, Groupe Danois (Danske Gruppe), med Kampsax i spidsen i 1938-1940 skabte grunden til den nye by på den venstre og meget sumpede bred af floden Sava.

De danske entreprenører ville også bygge hele den nye bydel, men krigen kom i vejen. Det viser hidtil ukendte tegninger, der er fundet i Højgaard & Schultz’ arkiv i Rigsarkivet. Det gælder især en detaljeret byplan, udarbejdet i København i 1939, men også et prospekt fra 1940 af ingeniøren, chefen for Beograds byplanlægning, Djordje Kovaljevskiy, der findes i arkivet.

Groupe Danois

Projekteringen af en ny bydel i Beograd nød stor politisk bevågenhed. Jugoslaviens stats- og udenrigsminister fra 1935-1939 Dr. Milan Stoyadinovitch ses er i 1938 sammen med ingeniør Per Kampmann yderst til højre.

Foruden Kampsax A/S bestod konsortiet, der var dannet til lejligheden, af Højgaard & Schultz A/S og Carl Nielsen A/S. Sidstnævnte havde stor erfaring med sandpumpning, men selve arbejdet med inddæmning af det store areal blev udført af den danske sandpumper “Sydhavn”, som tilhørte firmaet J. G. Mouritzen & Co. A/S.

Arbejdet med opfyldningen af det sumpede område og bygningen af den 1,5 kilometer lange kajmur gik i gang i sommeren 1938 og stod færdig sidst i 1940 – inden Nazi-Tyskland bombede Beograd i april 1941. Højgaard & Schultz havde da trukket sig ud af samarbejdet, og Kampsax fortsatte med arbejder med bl.a. broen over Tissafloden.

Ingeniør Per Kampmann rejste adskillige gange til Beograd for at følge arbejdet og forhandle med bystyret om andre projekter. I marts 1939 kunne han på et styrelsesmøde i konsortiet optimistisk fortælle, at bystyret ikke havde vedtaget planer for bydelens udvikling, og Kampmann mente, at der var gode muligheder for, at den danske gruppe ville få overladt hele arbejdet med byplanlægningen. Sådan kom det ikke at gå.

Indgår i serbisk doktordisputats

Tegningerne indgår i en doktordisputats om planlægningen af Novi Beograd. Den serbiske arkitekt bag disputatsen, Zlata Vuksanovic-Macura, fortæller, at det hidtil har været ukendt, at Djordje Kovaljevskiy, der bl.a. stod for flere kvarterer i det gamle Beograd, i 1940 tegnede en vision for Novi Beograd.

Først efter krigen fortsatte arbejdet med at udarbejde planer for Novi Beograd, og da var danskerne helt ude af billedet.

Arkitekten Nikola Dobrovic lavede i 1946 en ny byplan uden lighed med de tidligere og med stor vægt på hovedkvarterer til den nye regering og til kommunistpartiet. Den 11. april 1948 blev byggeriet af Novi Beograd sat officielt i gang med helt nye planer, der bl.a. støttede sig på Le Corbusiers moderne idéer om byplanlægning.

Det var dog de danske entreprenørers store opfyldningsarbejde før krigen, der muliggjorde byggeriet af den ”socialistiske mønsterby” – som altså var under planlægning allerede i kongedømmets tid.

+ Åben alle- Luk alle
  • Planerne for Novi Beograd før krigen

    Det danske entreprenørkonsortium, Groupe Danois (Danske Gruppe), der i 1938-1940 ved et stort opfyldningsarbejde skabte grunden til den nye by på den venstre og meget sumpede bred af floden Sava, havde også store planer for at bebygge det inddæmmede areal. Det viser tegninger, der er fundet i Højgaard & Schultz’ arkiv i det tidligere Erhvervsarkiv.

    Link til billede i stort format. Danske Gruppes forslag til byplan.
    Danske Gruppes forslag til byplan for Novi Beograd, udarbejdet i København i 1939.

    Tanken var indlysende. Hele idéen med opfyldningsarbejdet var netop en udvidelse af Beograd. Befolkningstilvæksten i Jugoslaviens hovedstad var i mellemkrigsårene stor, men byen begrænsedes af dels højder, dels floderne. I 1934 blev kommunen Zemun på Sava-flodens venstre bred forenet med Beograd, og der opstod nye muligheder. En stor del af arealet ved venstre bred blev ofte oversvømmet ved højvande og var derfor en ubrugelig og usund sump. Foruden at skaffe byggegrunde, kunne Beograd blive befriet for et arnested for myg og andre insekter.

    Den danske byplan 1939

    Den detaljerede byplan blev udarbejdet i København i 1939, og bærer i nederste højre hjørne signaturen fra Groupe Danois (Højgaard & Schultz / Kampsax), og er dateret København 9. december 1939. En lang række tekniske tegninger er fra samme tegnestue, men de vedrører alene tekniske forhold omkring sandpumpningen, opfyldningen og kystsikringen.

    Den danske gruppes byplanforslag rummer øverst til venstre et havne- og industrikvarter mod Donau, og på spidsen, hvor Donau og Sava støder sammen, er der planlagt en restaurant. Bydelen skulle omfatte to skoler og et svømmebassin. Resten af planen er ikke specificeret, men består tydeligvis af boligbebyggelser i lange og symmetriske karreer samt en lang række parceller til villabebyggelse.

    Link til billede i stort format. Prospekt for Beograd 1940.
    Chefen for Beograds byplanskontor, ingeniøren Djordle Kovaljevskiy, tegnede i 1940 dette prospekt for den nye bydel.

    Kovaljevskiy’s prospekt 1940

    Prospektet fra 1940 af den jugoslaviske ingeniør Djordje Kovaljevskyi følger i enkelte detaljer byplanen fra Groupe Danois, men adskiller sig som det ses på ganske mange væsentlige punkter. Prospektet giver med sit fugleperspektiv et helt anderledes udtryk for visionen for den nye bydel. Det gamle Beograd ses i baggrunden – på den anden side af Sava.

    Djordje (Georgy Pavlovich) Kovalevskiy var født i 1888 i Ukraine. I 1920 emigrerede han til Beograd, hvor han blev leder af byens byplansafdeling. Han stod i 1920’erne og 1930’erne bag flere byplaner, men at han lavede en vision for Novi Beograd har hidtil været ukendt.

    Kontakten mellem det danske konsortium og Kovaljevskiy er uopklaret. Det er sigende, at prospektet har nålestik i hjørnerne og dermed tydeligvis har været ophængt på en opslagstavle hos Højgaard & Schultz som en slags vision.

  • Groupe Danois skabte grunden til Novi Beograd

    Ved en stor højtidelighed 23. februar 1938 på borgmesterens kontor i Beograd underskrev ingeniør Kampmann en kontrakt med bystyret i hovedstaden i Kongedømmet Jugoslavien. Det skete på vegne af konsortiet ”Groupe Danois”, der foruden Kampsax A/S bestod af Højgaard & Schultz A/S og Carl Nielsen A/S.

    Arbejdet bestod i opfyldning af et ca. 7 kvadratkilometer stort areal på den venstre bred af floden Sava. 3,5 millioner kubikmeter sand fra flodbunden skulle pumpes op og gennem rørledninger flyttes til det terræn, der normal ved højvande blev oversvømmet. Dertil kom kystsikringsarbejder. Kontraktsummen var 30 millioner dinarer, svarende til 3 millioner kroner.

    Sandpumperen “Sydhavn” opsugede sand i Donau og pumpede det gennem rørledninger på op til 1 km ind over det terræn, der skulle opfyldes. I gennemsnit blev der indpumpet 7.500 kubikmeter sand om dagen.

    Per Kampmanns idé

    Idéen var opstået i midten af 1930’erne, da ingeniør Per Kampmann ved rundrejse på Balkan undersøgte muligheder for jernbaneprojekter. Han ledede bl.a. i årene omkring 1930 anlæggelsen af ca. 1.000 km. jernbane i Tyrkiet. Ved Beograd så Kampmann, hvordan man på en ret primitiv måde skaffede sig sten og grus fra floden, og fik den tanke, at her var der arbejde for en dansk sandpumper.

    Forhandlingerne med bystyret gik imidlertid trægt, dels fordi jugoslaviske firmaer generelt blev favoriserede, dels på grund af finansieringsproblemer. Men problemerne blev overvundet, og efter undertegningen af kontrakten kom der hurtigt gang i arbejdet.

    I Danzig (nu Gdansk) lå sandpumperen ”Sydhavn”. Den blev straks sendt af sted på den lange rejse, der tog 33 dage. Turen gik gennem Den Engelske Kanal, Atlanterhavet og Middelhavet frem til Sortehavet og derfra op gennem Donau.

    Opfyldningen af det sumpede område og arbejdet med kystsikring gik i gang i sommeren 1938 og stod færdig sidst i 1940.

  • Arkivalierne bag historien: Projektsager i Højgaard og Schultz' arkiv

    Arkivalier

    Højgaard & Schultz’ arkiv blev afleveret til det tidligere Erhvervsarkivet i 2004, og er i årenes løb forinden blevet reduceret ganske meget gennem kassationer. Tilbage er dog 121 arkivæsker med et væld af spændende projektsager fra ind- og udland, hvorfra denne historie er fremdraget.

    Sagen indeholder referater fra styrelsesmøderne i Groupe Danois, kontrakter, tegninger, fotos m.m.

    Rækken af bevarede anlægsprojekter i Højgaard & Schultz’ arkiv er detaljeret oplistet i arkivdatabasen Daisy.

    Litteratur

    ”Jugoslavien”, 2. årg., nr. 7, 1940. Udgivet af Dansk-Jugoslavisk Forening.

    Ejnar Black: Kampmann, Kierulff & Saxild A/S: De første 25 Aar [1917-1942], 1942.

    Steen Andersen: De gjorde Danmark større… Danske entreprenører i krise og krig 1919-1947, 2005.

    Projektsager i andre arkiver

    Også i andre ingeniør- og entreprenørvirksomheders arkiver i Rigsarkivet kan der findes mange spændende anlægsprojekter fra ind- og udland, bl.a. i Christiani & Nielsens arkiv.

    Fremhæves kan også Emanuel Jensen & H. Schumacher, Murer- og Entreprenørforretning A/S (1893-1969), hvor især byggerier i Københavns-området kan følges løbende bl.a. i en serie fotoalbums. Det gælder f.eks. opførelsen af Hotel Europa ved Langebro og Bellahøj.