Da skolen skulle være sognets kulturcentrum

I 1950’erne og 1960’erne blev der bygget mange hundrede skoler. De nye skoler blev indrettet med bibliotek, teaterscene og folkebad til glæde for skatteyderne, der skulle betale rejsegildet.

Af Christian Larsen, seniorforsker og arkivar, Rigsarkivet

Link til billede i stort format. Luftfoto af Høng Skole.
Luftfoto af Høng Skole.
Foto: Høng Lokalarkiv.

I 1950 besluttede Finderup Sogneråd på Vestsjælland, at det var på tide at udbygge Høng kommuneskole. Skolens lærere havde gjort politikerne opmærksom på, at børnetallet var stærkt stigende, og derfor mente lærerne, at det var nødvendigt med en udvidelse. Lærerne sagde, at der var brug for bl.a. flere klasse- og faglokaler, et lærerværelse og en gymnastiksal.

Skolebyggeri og materialemangel

Finderup Kommune havde sammen med mange andre kommuner taget springet ind i uddannelseseksplosionens æra, hvor en vigtig forudsætning var tidssvarende skolebygninger. Desuden skulle krigens store børneårgange i skole. Derfor blev der fra slutningen af 1940’erne frem til 1980’erne opført mange hundrede skoler, og der blev lavet mange centraliseringer af skoler.

Skolebyggeriet var gået i stå under besættelsen på grund af mangel på cement, og indtil langt op i 1950’erne var skolebyggeriet i hård konkurrence med boligbyggeriet om materialer. Men nye skoler var en prestigesag for lokalpolitikerne. De blev indrettet som kulturcentre med lokaler, som borgerne kunne bruge. På den måde fik skatteyderne noget for pengene.

Lokalpolitikerne uden sproglig finesse

Sognerådet i Finderup lavede et program for arkitektkonkurrencen. Undervisningsministeriets rådgivende skolearkitekt Hans Henning Hansen var ikke helt tilfreds med det. I et fortroligt brev til Arkitektforeningen skrev han: ”At programmet nogle steder er sprogligt mangelfuldt affattet, skal jeg undlade at fremsætte bemærkninger om”.

Vinderen af konkurrencen blev arkitekt Tage Corfitsen fra Slagelse. Dommerkomiteen kunne godt lide hans forslag. Men det kunne blive ”mere økonomisk” ved en bedre ordning af rummene i sammenbygningen mellem skole- og lærerværelsesfløjen. Også gangarealer og kælderlokaler måtte kunne indskrænkes.

Skolen som sognets kulturcentrum

Arkitekt Corfitsen gik i gang med at bygge skolen, der stod færdig i 1952. I det nye gymnastikhus blev der indrettet en offentlig badeanstalt eller ”folkebad”, som det hed, og i den gamle skolebygning blev der ungdomslokale og bibliotek. Tanker fra 1930’erne om skolen som sognegård holdt sig til op i 1960’erne.

Der skulle være folkebibliotek, gymnastiksal med scene og sal, så der kunne holdes foredrag og møder samt vises film. Og så skulle der være et lokale til ungdommens undervisning. Enkelte skoler fik også et folkebad med tilhørende sauna.

Høng Skole blev revet ned i efteråret 2010, hvorefter en ny skole blev opført på et andet sted i byen.

+ Åben alle- Luk alle
  • Eksperter brød sig ikke om ”fliseorgie” på ny skole
    Link til billede i stort format. Høng skole fotograferet af eksperter fra SBI i 1954.
    Høng Skole fotograferet af eksperterne fra SBI.
    Foto: Undervisnings-ministeriets rådgivende arkitekts skolebygnings-sag 104/33, Rigsarkivet.

    Da Høng Skole stod færdig, kom statens eksperter på besøg for at vurdere den nye skole. De mente, at der var tale om et ”fliseorgie”, fordi der var brugt for mange fliser på væggene.

    En fredag i september 1954 fik Høng Skole besøg af tre eksperter (OB, Gahrn, Lå), som skulle vurdere den nye udvidelse. De kom fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), som havde til opgave at forske i godt og billigt byggeri.

    Eksperterne var ansat i SBI’s skoleafdeling, hvor de undersøgte, hvordan kommuner og stat kunne bygge gode skoler til en billig penge. Derfor besøgte de danske, skandinaviske og nordeuropæiske skoler i løbet af 1950’erne. Eksperterne gik sammen med skoleinspektøren og lærerpersonalet rundt på hele skolen og noterede ned, hvad de så og fik fortalt.

    Udsyn for lærere, men ikke for elever

    SBI mente, at grunden var udnyttet godt, og at legepladsen havde en passende størrelse, men der var ingen legeredskaber hverken til de store eller små børn, og det var svært at finde læ på legepladsen.

    Lærerne var meget glade for administrations- og lærerfløjen, fordi de både fra kontoret og lærerværelset havde udsigt til legepladsen. Skoleinspektøren udtalte, at han ”tillagde iagttagelse af børnene i frikvarteret stor værdi”. I klasselokalerne var vinduerne placeret så højt, at børnene ikke kunne se ud på legepladsen. Det udelukkede ifølge lærerne ”distraherende påvirkninger”.

    Om sommeren spiste eleverne på legepladsen, mens spisningen om vinteren foregik i klasserummene. Det var ikke helt, som Undervisningsministeriet havde forestillet sig det. Ministeriet havde i et cirkulære fra 1938 udtalt, at børnene ikke burde spise i klassen eller ude på legepladsen, men i et særligt spiselokale.

    Idealer og gamle vaner

    Lærerne var lidt for nænsomme ved den nye bygning, som derfor ikke blev udnyttet optimalt. I den nye gymnastiksal måtte der hverken i eller efter skoletid spilles håndbold, fordi man ikke ville spolere salens ”lyse og sarte vægoverflader”.

    I skolekøkkenet var bordene forsynede med en gennemgående lodretstående planke, og på denne var afbryderne til kogepladerne anbragt. Statens skolekøkkeninspektrice havde stærkt kritiseret denne løsning, fordi man så ikke kunne se så meget fra katederet. Men lærerinden mente, at det var noget pjat, for ”rationel skolekøkkenundervisning” kunne kun gennemføres ved, at hun hele tiden gik rundt mellem eleverne.

    Mange steder var der forskel på pædagogers og eksperters synspunkter og læreres gamle vaner. Lærerne ville beholde katederet stående på en lille forhøjning, som de var vant til, mens arkitekterne ville have katederet ned i samme højde som elevernes borde. Indvendingerne afspejlede afstanden mellem arkitekternes idealer og den skolemæssige praksis.

  • Arkivalierne bag historien: skolebyggerisager
    Link til billede i stort format. Legepladsen på Høng Skole.
    Legepladsen på Høng Skole var opdelt i områder for store og små børn ved hjælp af en mur. 
    Foto: Undervisningsministeriets rådgivende arkitekts skolebygningssag 401/33, Rigsarkivet.

    Rigsarkivet og de kommunale arkivinstitutioner har fyldige arkiver, der belyser skolebyggeri gennem de sidste 200-300 år.

    Rigsarkivet har modtaget store arkiver fra mange kommuner, hvor man i forhandlingsprotokoller og sagsakter kan følge den lokale byggeproces. I arkiverne fra de amtslige skoledirektioner og fra Undervisningsministeriet får man indblik i tilsynsmyndighedernes behandling af skolebyggerisagerne. De amtslige og statslige arkiver kan også være nyttige, hvis det lokale materiale ikke er helt komplet eller er gået tabt.

    Arkivalier

    Historien om udvidelsen af Høng Skole findes i arkivet fra Undervisningsministeriets rådgivende arkitekt i skolebygningssager, Sager vedrørende skolebyggeri (II), 1937-1984, pakke 2, sagsnr. 401/133. Arkivet rummer 304 arkivæsker med flere tusinde sager om dansk skolebyggeri gennem 60 år, fra 1920 til 1984. De to rækker er henlagt efter sagsnummer. Til begge rækker er der udarbejdet alfabetiske fortegnelser over de skoler, der indgår i sagsrækkerne.

    Se mere information om arkivet i arkivdatabasen Daisy.

    Arkivalierne stammer fra det nu nedlagte Dansk Skolemuseum, som indsamlede skolearkivalier. Efter museets lukning overtog Aarhus Universitet overtog ansvaret for næsten 200 hyldemeter arkivalier. Aarhus Universitet afleverede arkiverne til Rigsarkivet.

    Arkivalierne fra Skolemuseet blev bl.a. anvendt i forbindelse med projektet ”Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år”, der mundede ud i 5-bindsværket Dansk skolehistorie, 2013-2015.

    Litteratur om skolebyggeri og om Høng Skole

    • Ning de Coninck-Smith: Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, 2011, med litteraturhenvisninger.
    • Hans Henning Hansen: Central rådgivning for skolebyggeri. I: Uddannelse. Årg. 9 (1976), s. 612-622.
    • Hans Henning Hansen: Skolebyggeri gennem skiftende tider. I: Årbog for Dansk Skolehistorie. 1977, s. 106-115, tilgængelig på internettet: http://uddannelseshistorie.dk/images/pdfer/a-1977-hans-henning-hansen.pdf
    • Bent Hansen: Høng Skole. Fra degneskole til moderne folkeskole, 2012.
    • Hjemmeside om bl.a. Høng Skole: http://www.arkivalt.dk/29154775