Modstandsfolk og forfulgte under besættelsen – Danske fængsler og lejre

Se her, hvordan du søger oplysninger om modstandsfolk og forfulgte under besættelsen i arkivalier omhandlende danske fængsler og lejre.

Her skal du søge

+ Åben alle- Luk alle
  • Modstandsfolks fangesager i statsfængslerne 1940-1943

    Efter krigen annulleredes de fængselsstraffe, som modstandsfolk var blevet idømt ved danske retter. Samtidig blev alle fangesager vedr. politiske fanger fra statsfængslerne fra Horsens, Nyborg og Vridsløse udtaget af fængslernes arkiver og arkiveret centralt hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, 2. Kontor.

  • Modstandsfolks fangesager i københavnske fængsler 1940-1943

    Modstandsfolk, der blev indsatte i københavnske fængsler, kan søges i de generelle registre i arkivskaberen Københavns fængsler.

  • Modstandsfolk i lokale arrester 1940-1943

    Mindre alvorlige domme for politiske forbrydelser kunne afsones ved det lokale arresthus. Hertil findes kun sjældent sager, men man må nøjes med Arrestjournalen.

  • Modstandsfolk i Vestre Fængsels tyske afdeling

    Materialet vedr. indsatte i Vestre Fængsels tyske afdeling blev destrueret af tyskerne umiddelbart før befrielsen. Der findes dog et alfabetisk navnekartotek over indsatte, som blev ført af Dansk Røde Kors, Kartotek over danske i Vestre Fængsel under 2. verdenskrig. Kartoteket dækker kun tyske afdeling og kun personer, der var indsat fra august 1944 til april 1945. Der findes ikke sager til. Bemærk, at kartoteket ikke er umiddelbart tilgængeligt. Der skal søges særlig tilladelse hos Dansk Røde Kors.

  • Kommunister m.m. i Horserødlejren 1940-1943

    Horserød-lejren benyttes under besættelsen til tyske politiske flygtninge (august 1940 – august 1941), kommunister (juni 1941 – oktober 1943), gidsler (august–november 1943), jøder (oktober-november 1943), frihedskæmpere (oktober 1943 – august 1944).

    Sådan finder du tyske politiske flygtninge (august 1940 – august 1941)

    Fra sommeren 1940 var her i alt interneret ca. 70 tyske emigranter, som de danske myndigheder gerne så udvist til Tyskland.  Det drejede sig primært om tyske kommunister, socialdemokrater og jøder. 48 emigranter fra Horserød blev deporteret til Tyskland og udleveret til Gestapo.

    • Slå op i arkivskaber Emigrantlejren i Horserød, arkivserie Emigrantsager. Der er ikke registre til sagerne.

    Sådan finder du kommunister (juni 1941 – oktober 1943)

    Fra juni 1941 og til langt ind i 1943 internerede dansk politi kommunister og tidligere Spaniensfrivillige i Horserød. Den 29. august 1943 overtog tyskerne lejren. De internerede, som det ikke lykkedes at flygte, blev i oktober 1943 deporteret til Kz-lejren Stutthof i Østpreussen.

    Gidsler og jøder august-november 1943, modstandsfolk oktober 1943-august 1944

    Der findes i Horserødslejrens arkiv ingen arkivalier om gidslerne i august – november 1943. Ej heller om jøderne i oktober-november 1943 eller om de danske modstandsfolk fra oktober 1943 til august 1944, hvor lejren blev tømt for modstandsfolk, som blev overført til den nybyggede Frøslevlejr i Sønderjylland.

  • Modstandsfolk i Frøslevlejren 1944-1945

    Frøslevlejren blev i august 1944 oprettet som en ”Polizeigefangenenlager” med tysk vagtmandskab og dansk forplejning. Frem til maj 1945 havde ca. 7.000 danske fanger et kortere eller længere ophold her. Ca. 1.600 danskere sendt videre fra Frøslevlejren til Kz-lejre i Tyskland.

    Sådan finder du oplysninger om fanger i Frøslevlejren

    • Slå op i arkivskaber Politiets efterretningstjeneste, Navnekartoteker over fanger. Kartotekerne indeholder oplysninger om den enkelte fange, bl.a. om ankomst- og afrejse samt ophold i lejren.
    • Du kan også på efternavn finde de tyske Aufnahme- und Entlassungsbefehle (Indsættelses- og løsladelsesordrer). De oplyser om de enkeltes politiske forbrydelser.

    TIP: De fleste personer i Frøslevslejrens fangekartoteker kan ses på nettet her.

Det må du se

De fleste fangesager og kartoteker hertil ligger i arkivserier, der i deres helhed er mere end 75 år gamle og dermed frit tilgængelige. Ligger sagerne i arkivserier, som også indeholder materiale, der er mindre end 75 år gamle, skal du søge om adgang her.

Om danske fængsler og lejre

En af hovedopgaverne for den danske samlingsregering var at opretholde den danske jurisdiktion, således at de danskere, der udførte forbrydelser mod besættelsesmagten blev efterforsket, dømt og fængslet ved danske politi- og retsinstanser. Det lykkedes i store træk frem til efteråret 1942 at holde jurisdiktionen på danske hænder, men herefter begyndte tyskerne selv i stigende grad at foretage efterforskning af politiske forbrydelser, pådømme disse ved tyske krigsretter og deportere de dømte til afsoning i tyske fængsler og Kz-lejre.

Efter den 29. august 1943 fortsatte det danske retssystem med at fungere, men sager rettet mod besættelsesmagten blev næsten udelukkende behandlet ved tyske krigsretter – og med afsoning i Tyskland, dog fra august 1944 også i Frøslevlejren.

Det betyder, at der i fængselsarkiverne kun findes sager vedrørende danskere, der afsonede domme for politiske forbrydelser i Danmark, frem til sommeren 1943. Afsoningen kunne ske ved forskellige fængsler, arresthuse og lejre.