Udlændingesager – Kom godt i gang!

Fra 1875 skulle udlændinge, der arbejdede og opholdt sig i Danmark, registreres. Rigsarkivet har de bevarede registreringer og sager frem til 1983. Leder du efter udlændingesager, der er nyere end 1983 kan du finde dem hos Udlændingestyrelsen.

Udlændingesagerne indeholder oplysninger om:

  • Personens navn, fødselsdato og ofte familieforhold
  • Oplysninger om job og opholdssteder i Danmark
  • Oplysninger om opholdsstatus og opholdstilladelse

Det skal du vide for at finde en udlændingesag:

  • Fødselsdatoen eller navnet på den person, du søger
  • 1875-1914: hvor og hvornår personen tog arbejde

Her skal du søge

Sager om udlændinge er gennem tiderne blevet behandlet af forskellige myndigheder, også kaldet arkivskabere.

Klik på den periode, udlændingesagen er fra, og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.

Bemærk, at der gælder særlige forhold for Sønderjylland.

+ Åben alle- Luk alle
  • 1875-1914

    Ifølge fremmedloven af 1875 skulle arbejdssøgende udlændinge, der opholdt sig i Danmark, have udleveret en opholdsbog hos by- eller herredsfogeden (evt. birkedommeren). Sager om udstedelse af opholdsbøger ses sjældent i denne periode, men der er bevaret en del protokoller over udstedte og foreviste opholdsbøger.

    Sådan finder du opholdsbogsprotokoller

    1. Kender du en udlændings opholdssted, skal du som arkivskaber vælge den byfoged, herredsfoged eller birkedommer, som stedet hørte ind under.
      Tip! Ved du ikke hvilken byfoged, herredsfoged eller birkedommer opholdsstedet hørte under, kan du finde navnet ved hjælp af det historisk administrative kort DigDag. Under Retlig inddeling.
    2. Arkivserierne med oplysning om registrering eller udstedelse af opholdsbøger kan have forskellige betegnelser, som f.eks. Opholdsbogsjournal, Fortegnelse over opholdsbøger for udlændinge, Protokol over udstedte opholdsbøger, Protokol over fremviste opholdsbøger, Protokol over udlændinge. Vær opmærksom på, at en arkivserie kan indeholde oplysninger om både udlændinge og rejsende danskere.
      Tip! Oplysninger om udlændinge kan også forekomme f.eks. i arkivserier med arbejdsgiveres anmeldelser af udenlandsk arbejdskraft, eller i lister over overnattende fremmede indleveret fra hoteller, kroer mv.
    3. Søg den enkelte udlænding i de kronologisk førte bøger under den dato, hvor vedkommende har fået udstedt eller har forevist sin opholdsbog. Vær opmærksom på, at den samme udlænding ved flere ophold kan forekomme flere gange i den samme protokol.

     

    Arkivskaber Xx byfoged, Xx herredsfoged, Xx birk
    Arkivserie Opholdsbogsjournal, Fortegnelse over opholdsbøger for udlændinge, Protokol over udstedte opholdsbøger, Protokol over fremviste opholdsbøger, Protokol over udlændinge m.fl. 

     

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Arkivalierne er i de fleste tilfælde ikke scannede. Du kan bestille dem til brug på en af Rigsarkivets læsesale via arkivdatabasen Daisy.

     

  • 1914-1926

    Før 1926 skulle arbejdssøgende udlændinge, der opholdt sig i Danmark, hos politiet have udleveret en opholdsbog med signalement og oplysninger om bl.a. fødested, alder, erhverv og bopæl. Rigsarkivet har Statspolitiets opholdsbogssager. Sagerne indeholder bl.a. forhørsskemaer fra de afhøringer, der gik forud for udstedelsen af opholdsbøgerne, samt evt. korrespondance om rejser til og fra hjemlandet mv.

    Sådan finder du opholdsbogssagen hos Statspolitiet

    1. Start med at slå navnet på den udlænding, du vil finde, op i arkivserien Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn). Kender du opholdsbogens nummer, kan du slå op i Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer).
    2. Find sagen i arkivserien, Opholdsbogssager, som ligger efter bognummer.

     

    Arkivskaber Statspolitiet
    Arkivserie Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn)
    Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer)
    Opholdsbogssager

     

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Opholdsbogssager, register til (sortering efter bognummer), og Opholdsbogssager, register til (sortering efter navn) er scannede. Også dele af arkivserien Opholdsbogssager er blevet scannet.

    Du kan slå op i arkivdatabasen Daisy, for at se de scannede registre og sager eller du kan bestille øvrige sager frem til en af Rigsarkivets læsesale.

  • 1926-1983

    Sådan finder du udlændingesagen hos Tilsynet med Udlændinge under Rigspolitiet.

    1. Kender du personens navn, kan du slå op i Tilsynet med Udlændinges Navnekartotek. Navnekartoteket er ordnet fonetisk, hvor navnene er gengivet som de udtales, og ikke nødvendigvis som de normalt staves. Kartoteket oplyser udlændingenummer (udl.-nummer).
    2. Kender du også personens fødselsdato, kan du slå op i Tilsynet med Udlændinges Fødselskartotek. Det kan være lettere at bruge end navnekartoteket, hvor den fonetiske orden kan give udfordringer. Kartoteket oplyser udlændingenummer (udl.-nummer).
    3. Udlændingesagerne ligger i arkivserien Udlændingesager (UDL). Sagerne er ordnet efter udlændingenummer. Bestil i Daisy den pakke, der indeholder det udlændingenummer, du skal bruge.

     

    Arkivskaber Tilsynet med Udlændinge
    Arkivserie Navnekartotek for udlændingesager
    Fødselskartotek for udlændingesager
    Udlændingesager (UDL).

     

    Tip!
    Hvis udlændingen senere fik dansk statsborgerskab, vil der i udlændingesagen ofte være en henvisning til en indfødsretssag, med det lov- og løbenummer, som du skal bruge til at bestille indfødsretssagen. Se vejledning til indfødsretssager her.

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Materialet skal bestilles i arkivdatabasen Daisy. Navnekartoteket og Fødselskartoteket skal ses på Rigsarkivets læsesal i København, mens sagen kan bestilles til alle Rigsarkivets læsesale.

  • Særlige forhold i Sønderjylland

    1867-1920

    I den preussiske periode var det på lokalt plan landråden (”amtmand”), der stod for kontrol og overvågning af udlændinge. I Nordslesvig/Sønderjylland var der fire landråd: Én for hver af de fire kredse: Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

    Landrådsarkiverne er ordnet efter det preussiske akthæftesystem, dvs. henlagt i store samlesager, hvor indkomne breve og dokumenter kronologisk er syet fast til omslaget. Der findes typisk ingen anden indgang end den kronologiske. Ved benyttelse af akthæfterne skal man være opmærksom på, at der er to serier, én benævnt Gen(erel), der indeholder direktiver, forordninger m.m. og én benævnt Spec(ialia), der indeholder sagsbehandling.

    Gruppen af akthæfter, der indeholder udlændingesagerne, varierer fra landråd til landråd. Nogle steder ligger de sammen med sager vedrørende landdagsvalg, andre steder passager, udvandring eller noget helt fjerde.

    Arkivskaber XX Landråd, F.eks. Tønder Landråd
    Arkivserie Statstilhørsforhold

     

    1920 til efter Genforeningen: ”Det Nationale Register”

    I forbindelse med Genforeningen foregik der et større arbejde i forhold til hvem, der kunne erhverve dansk statsborgerskab. Til det formål blev der i de fire sønderjyske amter oprettet nationale registre over hhv. optagne og ikke optagne fra de enkelte sogne. Det kan du læse mere om i vores vejledning om indfødsretsager.

  • Tip! Dansk Demografisk Database

    Du kan også prøve at søge efter en udlænding med ophold i Danmark i Dansk Demografisk Database.

    Her har frivillige indtastet oplysninger om udlændinge på arbejdsophold i Frederiksborg amt, Københavns Amt (ikke København og Frederiksberg), Lolland, Falster og Møn.

    Databasen omfatter ca. 125.000 poster og bygger hovedsageligt på politimestrenes protokoller over udstedte opholdsbøger samt sognefogedernes tyendeprotokoller for årene 1875-1924. For Frederiksborg Amt er desuden medtaget oplysninger om udlændinge i kirkebøgernes til- og afgangsprotokoller 1812-1875. Se også Rigsarkivets vejledning om kirkebøger.

    I Dansk Demografisk Database kan du ligeledes søge i databasen over personer, der har fået tildelt dansk indfødsret (statsborgerskab) i tidsrummet 1776-1960. Se også Rigsarkivets vejledning i indfødsretsager.

Om udlændingesager

Regelsættet for udenlandske statsborgeres ophold i Danmark blev fastsat i Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m.m. af 15. maj 1875, på et tidspunkt, hvor der fandt en stigende tilvandring sted af udlændinge, der bl.a. fandt beskæftigelse i landbruget, eller ved tidens store anlægsarbejder. Indtil da havde udlændiges færden i Danmark bl.a. været reguleret gennem paslovgivningen og gennem lovgivning om håndværkssvendes rejseaktiviteter. Ligeledes havde sognepræsterne siden 1812 skullet føre protokoller over til- og fraflyttede personer i hvert sogn. Lovgivning, som afspejlede myndighedernes interesse i at holde øje med mennesker, som rejste rundt, men som ikke kun var rettet mod udlændinge. Med den nye lov bortfaldt hidtidige krav om forevisning af rejsepas, men til gengæld skulle arbejdssøgende udlændinge anskaffe sig en såkaldt opholdsbog, med signalement og oplysninger om bl.a. fødested, alder, erhverv og bopæl, hos politimesteren i den jurisdiktion, hvortil de ankom, eller hvor de allerede opholdt sig. En sådan kunne udleveres, hvis det med rimelighed kunne ventes, at de kunne ernære sig ved lovligt arbejde, eller hvis de rådede over penge til at forsørge sig selv i mindst otte dage. Opholdsbogen skulle påtegnes af fremtidige arbejdsgivere, ligesom den bl.a. ved flytning til andet rets- og politidistrikt skulle påtegnes af politimyndighederne. Fritaget var de, der levede op til betingelserne for forsørgelsesret i Danmark. Ifølge den daværende danske fattiglovgivning var en person – danskfødt eller udlænding – forsørgelsesberettiget i den kommune, hvor den pågældende senest havde opholdt sig i fem år uden afbrydelse. I 1891 blev forsørgelsesret i udgangspunktet gjort betinget af indfødsret.

I 1911 oprettedes Statspolitiet, og for bl.a. at sikre en samlet registrering af fremmede, samledes udstedelsen af opholdsbøger fra 1914 hos Chefen for Statspolitiet i København, mens de lokale politiembeder, hvoraf mange nu fik tilknyttet en betjent fra Statspolitiet, stadig havde ansvaret for forhørene af de ankomne udlændinge. Statspolitiet bevarede de tilsendte forhørsskemaer, og hvert skema kom til at danne udgangspunkt for en opholdsbogssag. Det almindelige tilsyn med overholdelse af lov om fremmede og rejsende mv. af 1875 lagdes til Statspolitiet i 1916, og i 1919 blev en egentlig fremmedafdeling under Chefen for Statspolitiet oprettet under betegnelsen Fremmed- og Visumafdelingen. Fra denne periode kan du under arkivskaberen Statspolitiet udover Opholdsbogssager blandt andet også finde Visumsager (1918-1939), som er sager vedrørende udlændinge der søgte visum og opholdstilladelse, Observationssager (1914-1939) omhandlende udlændinge der var under observation for manglende legitimationspapirer, for at være uden arbejde, manglende skattebetaling, kriminalitet med mere, samt Forhørssager (1913-1939) vedrørende personer, der sigtedes for overtrædelse af Fremmedloven.

Med lov af 31. marts 1926 blev det bestemt, at tilrejsende udlændinge herefter ikke uden særlig tilladelse måtte udføre arbejde eller opholde sig i landet mere end tre måneder efter indrejsedatoen. Hermed bortfaldt påbuddet om opholdsbøger, og Statspolitiet oprettede en samlet sagsrække, Udlændingesager, til erstatning for de fire tidligere sagsrækker. Disse blev, hvis sagerne stadig var aktive, efterhånden indlemmet i Udlændingesagerne. Der skete således ekspeditioner på levende opholdsbogssager frem til ca. 1940 (primært inddragelse af opholdsbøger eller meddelelse om flytning). Udlændingesager indeholder bl.a. oplysninger om den enkelte udlændings indrejse til, ophold i og evt. udrejse fra Danmark. En udlændingesag blev afsluttet ved, at den pågældende person enten fik indfødsret, forlod Danmark eller afgik ved døden. I 1938 blev Rigspolitiet oprettet, og fra 1941 blev Udlændingesagerne overtaget af afdelingen Tilsynet med Udlændinge under dette. Alle Udlændingesager (UDL) fra perioden 1926-1983 kan i arkivdatabasen Daisy findes under arkivskaberen “Tilsynet med Udlændinge”.

Det må du se 

Sager om udlændinges ophold i Danmark indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at se en udlændingesag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang. Du kan søge om adgang via Rigsarkivets elektroniske ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.

Vi svarer senest 15 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.