De sønderjyske fyrstearkiver – Kom godt i gang!

Under denne betegnelse, de sønderjyske fyrstearkiver, gemmer sig en samling af fyrstearkiver med tilknytning til Sønderjylland/Slesvig. Samlingen indeholder naturligvis meget lokalhistorisk stof til Sønderjyllands historie, men også til Danmarkshistorien, hvor de sønderjyske fyrster ofte har spillet en central rolle.

Arkiverne dækker perioden fra den sene middelalder og frem til slutningen af det 18. århundrede.
De sønderjyske fyrstearkiver ligger som original på Rigsarkivet København og består af både pergamenter (de ældste dele) og papirarkivalier. Det er alene papirdelen, der er digitaliseret. Se de digitaliserede sønderjyske fyrstearkiver på Arkivalieronline.

Pergamenterne skal/kan benyttes på Rigsarkivets læsesal i Københavns.

Det finder du i de sønderjyske fyrstearkiver

I de sønderjyske fyrstearkiver finder du både lokalt stof (regnskaber, oppebørselsregistre, domme og retssager, sager vedr. markskel, græsningsret og landsbyvedtægter, privilegier, sager vedr. embedsmænd, kirke- og skolesager, fattigvæsen m.m.) såvel som materiale vedrørende Danmarks historie samt forholdet til det tyske rige, tyske fyrster og det øvrige udland i form af breve og korrespondance, sager om grænsestridigheder, fejdebreve, forleninger, adkomstbreve arvesager m.m.

De Sønderjyske fyrstearkiver omfatter følgende arkiver:

  • De schauenburgske hertuger af Slesvig og grever af Holsten, 1409-1460
  • Hertug Frederik (d. 1.), 1488-1523
  • Hansborgarkivet – Hertug Hans den Ældre, (1330-)1541-1580
  • De gottorpske hertuger, (1328-)1546-1714
  • Hertug Hans den Yngre, 1559-1658
  • Hertug Christian af Ærø, 1627-1628
  • De sønderborgske hertuger, 1623-1665
  • Hertugerne af Sønderborg-Augustenborg, 1667-1816
  • Hertugerne af Sønderborg-Nordborg, 1649-1650
  • Hertugerne af Sønderborg-Glücksborg (ældre linje), 1622-1779
  • Hertugene af Sønderborg-Plön (-Nordborg), 1626-1729

Her finder du de De sønderjyske fyrstearkiver

For en nærmere, og ofte meget detaljeret, beskrivelse af indholdet og de enkelte fyrstehuse, kan der henvises til Vejledende Arkivregistratur X, De Sønderjyske Fyrstearkiver. København 1959, som også findes på Arkivalieronline sammen med de digitaliserede arkivalier De sønderjyske fyrstearkiver.

Den danske konge var også hertug, men arkivalierne fra administrationen af de kongelige dele er endnu ikke digitaliseret. De findes i stort omfang i Tyske Kancellis arkiv, og kan benyttes på Rigsarkivets læsesale. Søgning og bestilling foregår via arkivdatabasen Daisy. En vejledende registratur med mere detaljerede oplysninger kan ses her: Vejledende arkivregistratur VII, Tyske kancelli I

De fleste af dokumenterne er skrevet på tysk, som var det sprog der blev brugt i administrationen i Sønderjylland/Slesvig.

Dele af arkivalierne er  i Tyskland

I 1936 blev der foretaget en udveksling af arkivalier, således at Rigsarkivet i Danmark overleverede de arkivalier, som handlede om områder syd for 1920-grænsen til Tyskland, mens arkivalier vedrørende områder nord for grænsen kom til Danmark. Derfor er bl.a. fyrstearkiverne delt. I Tyskland opbevares de i Landesarchiv Schleswig-Holstein. De er ikke digitaliseret, men kan bruges på læsesalen i Slesvig. Du kan se en summarisk oversigt over arkivalierne her: Slesvig-holstenske arkivalier indtil 1867

Fyrstearkivernes opståen og fyrstedømmernes geografi

Omkring 1240 blev Slesvig et territorialhertugdømme under kong Valdemar den 2.s næstældste søn Abel. Dennes slægt kom i stærke modsætninger til kongehuset og fik til gengæld tættere forbindelse med det schauenburgske grevehus i det sydlige naboterritorium Holsten, som til sidst overtog magten i landet. 1386 fik greve Gerhard den 6. hele hertugdømmet som arvelig len. Konflikterne fortsatte imidlertid, indtil kong Christian den 1. i 1460 blev valgt til landsherre over Slesvig og Holsten.

Skønt det i Ribebrevet fra 1460 blev lovet ikke at dele landene, skete det sidenhen mange gange. Første gang allerede 30 år senere i 1490 mellem kong Hans og hans bror, hertug Frederik.

Om landsdelingerne og konflikterne efter 1490

De mange landsdelinger og konflikter, der har fundet sted siden 1490, kan her kun gengives i grove træk. Efter at Frederik i 1523 havde besejret sin nevø Christian den 2. og blev udråbt til konge, fik hans søn hertug Christian (senere den 3.) overdraget Haderslev amt og Tørning len. 1544 blev landene delt mellem kongen (Christian den 3.) og hans to brødre Hans (den Ældre) og Adolf. Førstnævnte residerede i Haderslev, sidstnævnte på Gottorp og blev grundlæggeren for det gottorpske fyrstehus. Efter Hans’ død 1580 blev hans territorium delt mellem kongehuset og Gottorp. Mellem kongehuset og Gottorp opstod der i 1600-tallet gentagende alvorlige konflikter, som efter den store nordiske krig endte med, at de gottorpske områder af Slesvig i 1721 blev indlemmet i den danske krone (de holstenske dele først 1773).

Hertugdømmerne efter delingen 1544. (Kort udført af Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev).

Ridderskabet ville ikke anerkende flere landsherrer, og da der i 1564 blev skabt et lille hertugdømme Sønderborg med Frederik den 2.s bror Hans (den Yngre, 1545-1622) i spidsen, fik han ikke del i fællesregeringen over landene, men opnåede alligevel en vis selvstændighed. Hans efterkommende delte dette afdelte hertugdømme i flere bittesmå territorier, som lidt efter lidt faldt tilbage til kongehuset (Sønderborg 1667, Nordborg 1729, Plön 1761, Glücksborg 1779). Den augustenborgske og den yngre glücksborgske linje fortsatte imidlertid som adelige godsherrer, og under arvespørgsmålet i midten af 1800-tallet kom de til at spille en betydelig rolle. Mens augustenborgerne tabte deres sag efter Treårskrigen, kom glücksborgerne med Christian den 9. i 1863 på den danske kongetrone.

Hertugdømmerne efter delingen af Hertug Hans den Yngres områder 1622 (Kort udført af Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev).