Skiftearkivalier – Kom godt i gang!

Et skifte er en opgørelse over en afdød persons ejendele, værdier og arvinger. Rigsarkivet har modtaget skifteretternes skiftesager. De ældst bevarede skifter er fra ca. 1600.

Det finder du i skiftearkivalierne

  • Fortegnelse over den afdødes ejendele og værdier
  • Korrespondance i arvesagen
  • Navne på arvinger m.m.

Det skal du vide for at finde et skifte

For at finde et skifte skal du kende:

  • Navn på en afdød
  • Et cirka-tidspunkt for dødsfaldet
  • Den lokalitet, hvor den afdøde boede
  • Før 1851: den afdødes stand eller erhverv

Her skal du søge

+ Åben alle- Luk alle
  • Indtil 1851

    Det var den afdødes erhverv, som afgjorde hvilken myndighed, der foretog skiftet.

    Sådan finder du skifter efter

    Købstadsbeboere

    • Byfogeden behandlede købstadboers skifter. Søg i Daisy på købstadens byfoged som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
    • Søg først i navneregister til skifteprotokol, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
    • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også stå dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter. Læs om private skifter nedenfor.

    Arkivskaber

    Xx byfoged

    Yy amt

    Arkivserie

    Skift

    Dødsanmeldelse

    Fæstere og ansatte på et gods

    • Godsejeren behandlede sine fæsteres og ansattes skifter. Start derfor med at søge i Daisy på godsets navn som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
    • Bemærk at mindre godsers fæstere fra 1817 fik deres skifter behandlet af herreds- eller birkefogeden.
    • Bemærk at fæstere i rytterdistrikter fik deres skifter behandlet af rytterdistriktet, eventuelt af distriktets birkefoged. Rytterdistrikterne nedlagdes i 1776.
    • Søg først i navneregisteret, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
    • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også stå dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter. Læs om private skifter nedenfor.

    Arkivskaber

    Xx gods (Xx herred, Xx birk, Xx rytterdistrikt)

    Arkivserie

    Skift

    Godsejere, selvejere og andre landboer uden fæstestatus

    • Før 1793 behandledes skifter efter landboer, som ikke var fæstere, af amtmanden. Søg i Daisy på amtet som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
    • Efter ca. 1793 overgik skiftebehandlingen til herreds- og birkefogederne.
    • Søg først i navneregisteret, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
    • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen, der blev ført fra omkring 1820. Her vil også være anført dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter. Læs om private skifter nedenfor.

    Arkivskaber

    Xx amt (Xx herred, Xx birk)

    Arkivserie

    Skift

    Dødsanmeldelse

    Private skifter

    Der var forskellige muligheder for at et skifte kunne foretages privat uden for skiftemyndighederne. De havde forskellige navne: samfrændeskifte, kommissionsskifte, eksekutorskifte, eksekutorbo.

    • Private skifter skal søges i amtsarkiverne.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk-administrative kort DigDag.
    • Søg på arkivserie: skift eller eksekutor.

    Arkivskaber

    XX Amt

    Arkivserie

    Skift eller eksekutor

    På nettet eller på læsesalen?

    Det meste af skiftematerialet er skannet. Slå op i arkivdatabasen Daisy og læs dem der. Materiale, der ikke er skannet, bestilles frem til læsesalen via Daisy.

  • 1851-1919

    Fra 1851-1919 var det by-, og herredsfogederne samt birkedommerne, der foretog almindelige skifter. Private skifter, dvs. eksekutorskifter, skulle, når skifteforretningen var afsluttet, afleveres til amtet.

    Sådan finder du et almindeligt skifte

    • Start med at finde ud af i hvilken købstad, herred eller birk, den afdøde boede. Søg i Daisy på herredets, birkets eller købstadens navn som arkivskaber, og skriv ’skift’ som arkivserie.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk-administrative kort DigDag.
    • Slå først op i register til skifteprotokol, hvis det findes. Det vil give dig henvisningen til den relevante side i skifteprotokollen.
    • Finder du ikke skiftet i skifteprotokollen, kan du søge i dødsanmeldelsesprotokollen. Her vil også være anført dødsfald, hvor der intet var at skifte, ægtefæller, som sad i uskiftet bo, og private skifter. Læs om private skifter nedenfor.

    Arkivskaber

    Xx herredsfoged, birk eller byfoged.

    Yy amt

    Arkivserie

    Skift

    Dødsanmeldelsesprotokol

    Sådan finder du et privat skifte/eksekutorbo

    • Private skifteforretninger skulle, når de var sluttede, afleveres til amtet. Start med at finde ud af hvilket amt, den afdøde boede i, og anfør amtsnavn som arkivskaber.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk-administrative kort DigDag.
    • Arkivserierne med skifter kan have forskellige navne: kommissionsskifte, eksekutorskifte, eksekutorbo eller blot skifter. De private skifter var ofte omfattende. De kan ligge i amtsarkiverne som selvstændige arkivserier, eller navnene kan være anført i oversigten over arkivserien. Nogle amter førte registre over de private skifter.

    Arkivskaber

    Xx amt

    Arkivserie

    eksekutor

    skifte

    På nettet eller på læsesalen?

    Det meste af skiftematerialet er skannet. Find de skannede arkivalier gennem Daisy, og bestil materiale, der ikke er skannet, frem til læsesalen via Daisy.

  • 1919-

    Skifter foretoges ved skifteretten under hver retskreds. Bemærk, at fra 1993 er de fleste skiftesager kasserede. Kun skiftesager for personer født den 1. i en måned er bevaret.

    Sådan finder du skifter i perioden 1919 og frem

    • Start med at finde ud af i hvilken retskreds, den afdøde boede. Søg i Daisy på retskredsen + skifteret som arkivskaber.
      Tip: Navnet på retskredsen kan findes på det historisk-administrative kort
    • Der skelnes mellem to slags skifter:
      • De almindelige – kaldet offentlige – skifter/dødsboer, hvor det er skifteretten, der har behandlet skiftesagen.
      • Eksekutorboer, hvor en privat eksekutor har foretaget skifteforretningen og derefter afleveret skiftedokumenterne til amtet frem til 1933 og herefter til skifteretten.
    • Slå evt. op i navneregister til skiftesagliste, hvis det findes. Ellers kan den kronologiske dødsanmeldelsesprotokol eller skiftesagliste Her vil skiftesagens nummer eller eksekutorboets nummer være anført. Arkivserierne med skiftedokumenter er henlagt efter skiftesagsnummer.

    Arkivskaber

    Retten i Xx (fx Retten i Kolding), Skifteretten.

    (for eksekutorboer frem til ca. 1934) Yy amt

    Arkivserie

    Register til sagliste

    Skiftesagliste

    Skiftedokumenter eller dødsbo eller eksekutorbo

    På nettet eller på læsesalen?

    Det meste af skiftematerialet skal bestilles gennem arkivdatabasen Daisy og læses på læsesalen.

Særlige forhold i Sønderjylland og København

+ Åben alle- Luk alle
  • Særlige forhold i Sønderjylland før 1920

    Der gjaldt særlige regler for skiftevæsnet i Slesvig, bl.a. var det lettere at få lavet et privat skifte end i kongeriget. Der findes derfor ikke så mange bevarede skifter i Sønderjylland som i kongeriget.

    Sådan gør du:

    På nettet eller på læsesalen?

    Det meste af skiftematerialet er skannet. Find de skannede arkivalier gennem arkivdatabasen Daisy, og bestil materiale, der ikke er skannet, frem til læsesalen via Daisy.

    Om sønderjyske skiftemyndigheder

    Før 1864 blev skifter på landet foretaget af herreds- eller birkefogeden, i købstæderne af byfogeden. Skifter fra perioden 1867-1920 skal findes i de preussiske amtsretsarkiver.

Skifter i København

I København blev skifteprotokollerne ført efter sit helt eget system.

+ Åben alle- Luk alle
  • Sønderjylland

    I Sønderjylland skal skifteprotokoller fra perioden 1867-1920 findes i de preussiske amtsretsarkiver. Den offentlige myndighed behøvede ikke at være involveret i skifteopgørelsen. Der er derfor ikke bevaret så mange skifteprotokoller i Sønderjylland som i kongeriget.

  • København

    I København blev skifteprotokollerne ført efter sit helt eget system.

    Læs mere om københavnske skifter

Om Skifter

Skifter indeholder opgørelser over afdøde personers ejendele og oplysninger om, hvem der skal arve dem. Især i ældre tid kan skifter indeholde mange detaljerede oplysninger om indbo, tøj, gæld, begravelsesudgifter osv. Dette gælder også, selvom det drejer sig om ganske almindelige personer uden synderlig formue eller position. De ældste skiftearkivalier går tilbage til ca. 1650. Vær opmærksom på, at protokoller kan være gået tabt i ældre tid. Før 1875 er dokumenterne skrevet med gotisk håndskrift.

Skifteprotokollerne er ført kronologisk, dvs. efterhånden som skiftesagerne opstod. I ældre tid er der ikke nødvendigvis et navneregister til protokollen. Med tiden indførte man særskilte navnregistre eller skiftesaglister, der indeholder en præcis henvisning til skiftet.

Det må du se

Skifter indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Skiftearkivalier, der er mellem 50 og 75 år, kan benyttes efter speciel tilladelse. Bestil materialet frem til læsesalen. Du vil her få udleveret en ansøgningsblanket inden du får materialet udleveret. Ansøgningen behandles med det samme.

Ønsker du at se et skifte, der er yngre end 50 år, skal du først søge om adgang. Du kan søge om adgang via Rigsarkivets elektroniske ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til