Køb og salg af ejendomme

Rigsarkivet har oplysninger om køb og salg af ejendomme fra ca. 1551 til 1880. Kom godt i gang med at finde skøder, pantehæftelser og servitutter.

Tinglyste dokumenter anvendes typisk i forbindelse med ejendomshandel og til afklaring af hegnspligt, vejrettigheder m.v. Dokumenterne er frit tilgængelige.

Det finder du i de tinglyste dokumenter

  • Ejerskifter (skøder) med købspriser
  • Udstykning af ejendomme.
  • Særlige rettigheder eller bestemmelser (servitutter), der er pålagt ejendommen.
  • Tinglyste hæftelser, dvs. pant i ejendommen og diverse økonomiske forpligtelser.

Det skal du vide for at bruge tinglysningsarkivalier

  • Ejendommens matrikelnummer.
  • Ejerlavets navn.
  • Sognets og retskredsens navn.
  • Før 1927 evt. ejers navn.

NB: Bemærk, at der gælder særlige forhold for Sønderjylland.

Her skal du søge

Materialet stilles gratis til rådighed på Rigsarkivets læsesale for egne arkivstudier. Mange tinglysningsarkivalier ligger også tilgængelige i digitaliseret form og kan tilgås via arkivdatabasen Daisy.

Klik på den periode, hvor ejendomsoverdragelsen har fundet sted.

+ Åben alle- Luk alle
  • (1551) 1683-1805

    Ejendomsoverdragelse skulle fra gammel tid læses på tinge. I 1551 pålagdes alle retter at føre tingbøger, hvori også læste skøder skulle indskrives. I Danske Lov fra 1683 pålagdes retterne at føre særskilte skøde- og panteprotokoller til afskrifterne af skøder og pantehæftelser på ejendomme. Dette påbud blev indskærpet i 1738, og her pålagdes retterne tillige at føre navneregister over sælgere og købere med henvisning til protokollerne.

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

     

    • Start med at finde arkivskaberen.
      Købstædernes skøder og pantebreve blev tinglæst af byfogederne.
      Adeliges godsers skøder og pantebreve blev tinglæst på landstinget. I godshandlerne indgik godsernes fæstegårde.
      Skøder og pantebreve for selvejergårde og andre ejendomme, som ikke hørte til godser, blev tinglæst i herredsfogedernes og birkedommernes skøde- og panteprotokoller.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort Digdag.
    • Kender du skødets dato kan du gå direkte til skøde- og panteprotokollen. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.
    • Kender du navnet på en køber eller en sælger, kan du bruge navneregistre til skøde- og panteprotokoller. Navneregistrene anfører købere og sælgere af fast ejendom og udstedere og modtagere af pant. I landstingsarkiverne og byfogedarkiverne ses de fra sidst i 1600-tallet, i herredsfoged- og birkefogedarkiverne er de fleste oprettet efter forordningen fra 1738.
    • Kender du ejendommens matrikelnummer m.m. kan du bruge realregisteret. Mange købstæder indførte i 1700-tallet realregistre baseret på grundtakstnumre eller brandforsikringsnumre. Heri anførtes for hver ejendom datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne.
      Enkelte herredsfogeder og birkefogeder indførte i 1700-tallet tilsvarende realregistre ordnet efter gårdenes navne.

     Arkivskaber

    XX Byfoged, f.eks. Nakskov Byfoged

    YY Herredsfoged, f.eks. Sallinge Herredsfoged

    ZZ Birkedommer, f.eks. Rye Birkedommer (Tip: Skriv blot ZZ Birk)

    NN Landsting, f.eks. Viborg landsting (Tip: Skriv landsting og få listen over mulige landsting)

    Arkivserie

    • Skøde- og panteprotokol
    • Navneregister til skøde- og panteprotokol /realregister
    • Realregister
    • Matrikelregister

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

  • 1805-1919

    Tinglysningen blev varetaget af herredsfogeder, birkedommere og byfogeder.

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

     

    • Start med at finde arkivskaberen. Tinglysningen blev varetaget af herredsfogeder, birkedommere og byfogeder ind til 1919.
      Tip: Navnet på arkivskaberen kan findes på det historisk administrative kort Digdag.
    • Kender du skødets dato kan du gå direkte til skøde- og panteprotokollen. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.
    • Kender du ejendommens matrikelnummer (for Købstæder før 1863 grundtakst/brandforsikringsnummer) kan du bruge realregisteret. Heri anførtes alle handler af en ejendom. For hver handel er der datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne.
      Realregistrene er indskrevne i protokoller med et opslag for hvert matrikelnummer. Dette gav problemer, når byudvikling førte til omfattende udparcelleringer. De nye matrikelnumre kunne ikke placeres i systematisk orden. Derfor førtes i mange retskredse et matrikelregister. Disse er en systematisk fortegnelse over alle matrikelnumre med henvisninger til bindnummer og sidetal i realregistrene.
    • Kender du navnet på en køber eller en sælger, kan du bruge navneregistre. I nogle retskredse førtes navneregistre over købere og sælgere af ejendom samt panthavere i ejendom. De refererede til realregistrene og, især de tidlige navneregistre, direkte til skøde- og panteprotokollerne.

    Arkivskaber
    XX Byfoged, f.eks. Nakskov Byfoged

    YY Herredsfoged, f.eks. Sallinge Herredsfoged

    ZZ Birkedommer, f.eks. Rye Birkedommer (Tip: Skriv blot ZZ Birk)

    Arkivserie

    • Skøde- og panteprotokol
    • Realregister
    • Matrikelregister
    • Navneregister til skøde- og panteprotokol /realregister

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

  • 1919-1927

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i skøde og panteprotokollen

     

    • Start med at finde arkivskaberen. Tinglysningen blev varetaget af retskredsene. På øerne er tinglysningsarkivalierne placeret under en arkivskaber, Tinglysning, under retskredsen. I Nørrejylland er tinglysningen placeret under en arkivskaber, Civilret, under retskredsen.
      Tip: Navnet på retskredsen kan findes på det historisk administrative kort Digdag.
    • Retskredsene fortsatte de skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre, som herredsfogeder, birkedommere og birkefogeder havde ført før 1919. Samme retskreds førte således flere parallelle skøde- og panteprotokoller m.fl.
      Fyn og Nørrejylland: Her er arkivserierne af skøde- og panteprotokoller m. fl. som regel betegnet med herredsfoged, birkefoged og byfoged navnene.
      Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm: Her kan den geografiske udstrækning af de parallelle arkivserier af skøde- og panteprotokoller m.fl. ses ved at gå ind på arkivserien og der se deres tidligere tilknytning til en herredsfoged, birkefoged eller byfoged.
      Tip: Se den geografiske udstrækning som, herreds-, birke- og byfogedembederne dækkede her.
    • Kender du skødets dato kan du gå direkte til skøde- og panteprotokollen. Heri indførtes den fulde ordlyd af de enkelte skøder, pantebreve og servitutbestemmelser i kronologisk orden.
    • Kender du ejendommens matrikelnummer kan du bruge realregisteret. Heri anførtes alle handler af en ejendom. For hver handel er der datoer eller sidehenvisninger til skøder og pantebreve vedrørende ejendommen i skøde- og panteprotokollerne.
      Realregistrene er indskrevne i protokoller med et opslag for hvert matrikelnummer. Dette gav problemer, når byudvikling førte til omfattende udparcelleringer. De nye matrikelnumre kunne ikke placeres i systematisk orden. Derfor førtes i mange retskredse et matrikelregister. Disse er en systematisk fortegnelse over alle matrikelnumre med henvisninger til bindnummer og sidetal i realregistrene.
    • Kender du navnet på en køber eller en sælger, kan du bruge navneregistre. I nogle retskredse førtes navneregistre over købere og sælgere af ejendom samt panthavere i ejendom. De refererede til realregistrene og, især de tidlige navneregistre, direkte til skøde- og panteprotokollerne.

    Arkivskaber
    XX Tinglysning, f.eks. Nakskov Tinglysning
    YY Civilret, f.eks. Skive Civilret

    Arkivserie

    • Skøde- og panteprotokol
    • Realregister
    • Matrikelregister
    • Navneregister til skøde- og panteprotokol /realregister

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste skøde- og panteprotokoller, realregistre, matrikelregistre og navneregistre er digitaliseret. Slå op gennem Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

  • 1927- ca. 2000

    Sådan finder du oplysninger om et skøde, en servitut eller en pantehæftelse

     

    • Du kan få et overblik på de digitaliserede tingbøger, der kan ses på Arkivalieronline. Hver ejendom har sit eget tingbogsblad. De ligger efter retskreds, ejerlav og matrikelnummer.
    • NB: Har der været meget aktivitet på matrikelnummeret, således at pladsen på tingbogsbladet er blevet fyldt, er bladet blevet udtaget af tingbogen og et nyt tingbogsblad indsat med kun de aktuelle oplysninger på tidspunktet for udtagelsen. De gamle såkaldte omskrevne tingbogsblade er afleveret til Rigsarkivet og findes i tinglysningen ved de enkelte retskredse.
    • I retskredsarkiverne ligger også genparter af de originale skøder og servitutter (pantebreve er kasserede). De er henlagt efter ejerlav og matrikelnummer.

    Arkivskaber
    XX ret tinglysning, f.eks. Helsingør ret tinglysning

    Arkivserie

    • Tingbogsblade
    • Skøde servitut

    Tip: Fra ca. 2000 til i dag kan alle skøder m.m., herunder skøder fra før 2000, der stadig er gældende, ses på Det Digitale Tinglysningssystem.

    På nettet eller på læsesalen

    De digitaliserede tingbøger findes på AO, hvorimod den omskrevne tingbogsblade og de aflyste skøde samt servitutgenparter skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

  • Særlige forhold i Sønderjylland

    (1618) 1700-1880

    Før 1700 kan skøder og pantebreve findes indskrevet i byfogedernes, herredernes og birkernes Justitsprotokol. Efter 1700 skal de søges i Skyld- og panteprotokol, Bibog til skyld- og panteprotokol og Register til skyld- og panteprotokol.

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse

     

    • Start med at finde arkivskaberen. Tinglysningen blev varetaget af herredsfogeder, birkedommere og byfogeder. Du kan se en oversigt over de sønderjyske sognes (kaotiske) jurisdiktionsforhold i “den vejledende arkivregistratur VI, fra1944, s. 200 ff.”.
    • Kender du ejendommens placering kan du bruge skyld- og pantprotokoller. De ældste er fra ca. 1700. I protokollerne fik hver debitor (ejer) eller ejendom sit folium (side) med ekstrakter af ejeroverdragelser og hæftelser på ejendommen samt henvisninger til bibøgerne. Både fæstegårde og selvejergårde er optaget i protokollerne.
    • Kender du navnet på en køber eller en sælger kan du se om der er ført et navneregister til skyld- og panteprotokollen. Hvis ja, vil der være en henvisning til den side i protokollen, hvor skødet eller pantehæftelsen er anført. Hvis ikke, må protokollen bladres igennem. Skyld- og panteprotokollen kan med lidt fantasi sammenlignes med et realregister nord for kongeåen.
    • I Skyld- og panteprotokollen vil der være en henvisning til bibogen, der indeholder fuldstændige afskrifter af ejeroverdragelser og hæftelser. Bibogen svarer groft sagt til skøde- og panteprotokollen i kongeriget. Bibogen er ført kronologisk, så kender du en skødedato, kan du gå direkte til bibogen.

    Arkivskaber
    XX byfoged

    YY herred

    ZZ birk

    Arkivserie
    Skyld- og panteprotokol

     

    Ca. 1880-1920 

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i grundbøgerne

     

    • Start med at finde ud af, hvilken amtsret der kan være tale om.
      Tip: En oversigt over amtsretternes udstrækning kan findes på det historisk administrative kort Digdag. Ejerlavene svarer til de preussiske landkommuner (Gemeinden) og står opført i Daisy. Landkommunerne (Gemeinden) ses også i Digdag.
    • I den preussiske periode betegnes ejendomme med bind og blad inden for ejerlavet (grundbogens bind og side inden for grundbogen). Har man disse oplysninger, kan man umiddelbart slå op i grundbogen, der i det store og hele svarer til de nuværende tingbogsblade med oplysninger om ejendommens størrelse og udnyttelse, ejere og adkomstdatoer (dvs. datoer på skøderne), servitutter, hypoteker (pantehæftelser) m.m.
    • Kender du ikke bind og blad, men et ejernavn, vil navneregisteret til grundbogen umiddelbart være den lette indgang. Her vil der være en henvisning til bind og blad.
    • Tilsvarende grundbogen, er der en grundakt, som indeholder afskrifter af adkomster (skøder), hypoteker (pantehæftelser) m.m. Denne er som grundbogen opdelt efter bind og blad inden for hvert ejerlav.

    Arkivskaber
    XX amtsret, f.eks. Gråsten amtsret

    Arkivserie
    Navneregister til grundbog
    Grundbog
    Grundakt

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste grundbøger, grundakter og navneregistre til grundbøgerne er skannede. Slå op gennem Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

     

    1920-1955

    Den matrikulering, som var gennemført i preussisk tid, videreførtes frem til 1955.

    Sådan finder du et skøde eller en pantehæftelse i grundbøgerne

     

    • Start med at finde ud af, hvilken retskreds der kan være tale om. Tinglysningen varetoges af retternes tinglysningskontorer.
      Tip: En oversigt over retskredsenes udstrækning kan findes på det historisk administrative kort Digdag. Ejerlavene svarer til de tidligere preussiske landkommuner (Gemeinden) og står opført i Daisy. Landkommunerne (Gemeinden) ses også i Digdag.
    • I det preussiske system betegnes ejendomme med bind og blad inden for ejerlavet (grundbogens bind og side inden for grundbogen). Har man disse oplysninger, kan man umiddelbart slå op i grundbogen, der i det store og hele svarer til de nuværende tingbogsblade med oplysninger om ejendommens størrelse og udnyttelse, ejere og adkomstdatoer (dvs. datoer på skøderne), servitutter, hypoteker (pantehæftelser) m.m.
    • Kender du ikke bind og blad, men et ejernavn, vil navneregisteret til grundbogen umiddelbart være den lette indgang. Her vil der være en henvisning til bind og blad.
    • Tilsvarende grundbogen, er der en grundakt, som indeholder afskrifter af adkomster (skøder), hypoteker (pantehæftelser) m.m. Denne er som grundbogen opdelt efter bind og blad inden for hvert ejerlav.
    • Kender du kun det nutidige matrikelnummer, kan du gennem matrikelbøgerne hos Kort og Matrikelstyrelsens landinspektørkontorer i Sønderjylland finde bind og blad betegnelsen. Matrikelbøgerne skal bestilles gennem Daisy og benyttes på læsesalen i Aabenraa.

    Arkivskaber
    XX tinglysning, f.eks. Gråsten tinglysning

    Matrikelstyrelsen landinspektørkontor

    Arkivserie
    Navneregister til grundbog
    Grundbog
    Grundakt
    Matrikelbog

    På nettet eller på læsesalen

    De fleste grundbøger, grundakter og navneregistre til grundbøgerne er skannede. Slå op gennem Daisy og se den skannede version eller bestil den originale protokol til benyttelse på læsesalen.

     

    1955 til i dag

    Den sønderjyske tinglysning varetoges af retternes tinglysningskontorer, og foregik ligesom i det øvrige Danmark.

    Det må du se

    Tinglysningsarkivalier er umiddelbart tilgængelige. Det betyder, at det ikke kræver særligt tilladelse at benytte tinglysningsarkivalier.

    Om køb og salg af ejendomme

    Aftaler om køb og salg af jord og ejendomme skal nedfældes i skøder og tinglyses. Tinglysningen finder sted i retterne og skal sikre, at handlerne er retsgyldige, samt at de bliver publiceret for offentligheden. Særlige bestemmelser og forpligtelser på ejendomme (servitutter) samt lån med pant i ejendomme bliver også tinglyst.

    Først i 1800-tallet gennemførtes en matrikulering af alle ejendomme baseret på udarbejdede matrikelkort. På landet var udgangspunktet landsbyernes ejerlav. Inden for ejerlavet fik hver matrikel, dvs. selvstændigt stykke fast ejendom, et matrikelnummer. Dette lettede identifikationen af en ejendom. I købstæderne havde der længe været arbejdet med nummerering af grunde efter grundtakster eller brandforsikringer. I 1863 gennemførtes en matrikulering – også af alle købstadsgrunde.