Kirkebøger – Kom godt i gang!

Kirkebøger fra hele landet findes hos Rigsarkivet fra 1600-tallet til ca. 2000.

Kirkebøger indeholder oplysninger om

  • Fødte
  • Konfirmationer (fra 1736)
  • Viede
  • Døde

Før ca. 1814 har nogle præster desuden indført oplysninger om

  • Introduktion (efter en kvinde har gjort barsel)
  • Altergang
  • Trolovelser (indtil 1799)
  • Offentlige skriftemål

I nogle sogne er der i perioden ca. 1814-1875 ført

  • Af- og tilgangsliste (hvem, der flyttede fra og til sognet)

Det skal du vide

For at finde en indførsel om en person i en kirkebog, skal du kende:

  • Sogn (sted) hvor registreringen er foretaget
  • Årstal for den kirkelige handling
  • Navn på den person indførslen omhandler

Tip: Kender du stedet, hvor begivenheden fandt sted, men ikke sognets navn, kan du finde navnet på DigDag.

Her skal du søge

Kirkebøger skal findes i sognearkiverne.

Klik på den relevante periode for den indførsel, du leder efter, og se, hvad du skal gøre for at finde den.

Bemærk at der gælder særlige forhold for Sønderjylland.

Bemærk, at der gælder særlige forhold for ministerialbøger (kirkebøger) fra anerkendte trossamfund.

+ Åben alle- Luk alle
  • Frem til ca. 1814

    Sådan finder du en indførsel i kirkebogen

    1. Gå til de skannede kirkebøger på Arkivalieronline.
    2. Vælg sogn.
    3. Benyt Enesteministerialbog.
    4. Kirkebogen er ført kronologisk som begivenhederne fandt sted. Bøgerne er ikke ført på faste skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i hjemmelavede skemaer, mens andre skrev alle begivenheder ind efter hinanden.
    5. Man finder som udgangspunkt indførsler om fødte, konfirmerede (fra 1736), viede og døde. På Arkivalieronline er handlingerne forkortet F, K, V og D.

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Materialet er tilgængeligt på Arkivalieronline.

  • Ca. 1814-1960

    Sådan finder du en indførsel i kirkebogen

    1. Gå til de skannede kirkebøger på Arkivalieronline.
    2. Vælg sogn.
    3. Benyt Hovedministerialbog eller Kontraministerialbog.
    4. Kirkebøgerne er ført kronologisk som begivenhederne fandt sted og systematisk efter begivenhedernes art i rækkefølgen fødte, konfirmerede, viede, tilgange (dvs. tilflyttede), afgange (dvs. fraflyttede) og døde. På Arkivalieronline kan begivenhederne være forkortet F, K, V, T, A, D. Oplysninger om fødte, konfirmerede og døde er indført med mandkøn før kvindekøn.

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Materialet er tilgængeligt på Arkivalieronline. 

  • 1961-

     Sådan finder du en indførsel i kirkebogen

    1. Gå til arkivdatabasen Daisy.
    2. Skriv sognets navn i feltet Arkivskaber, og ordet kontraministerialbog i feltet Arkivserie. Klik på ”Søg i Daisy”.
    3. Klik dig ind på arkivserien Kontraministerialbog.
    4. Ud for medietypen Original, Papir m.m. vælger du ”Vis indhold”.
    5. Find den rette type af begivenhed inden for den rette periode, og klik på ”Start bestilling”.
    Arkivskaber Xx sogn (fx Tvede Sogn)
    Arkivserie Kontraministerialbog

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Materialet skal som udgangspunkt bestilles via Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale. Kirkebøgernes lister over døde findes dog på Arkivalieronline til 1969 (se ovenstående periode).

Om kirkebøger

De ældste bevarede kirkebøger i Danmark blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet – for Sønderjyllands vedkommende i slutningen af 1500-tallet – på præsternes eget initiativ eller efter pålæg fra biskopperne. I kongebreve fra 1645 og 1646 blev det imidlertid påbudt præsterne i hele landet at registrere døbte, trolovede/viede og døde i sognet. Men det er langt fra i alle sogne, at der findes kirkebøger fra 1600-tallet.

De ældste kirkebøger er ikke ført på faste skemaer. Nogle præster skrev de kirkelige handlinger ind i hjemmelavede skemaer, mens andre skrev dem ind kronologisk. Fra ca. 1814 blev registreringerne mere systematiske med fortrykte skemaer (reskript af 11. december 1812). Desuden blev det besluttet at føre kirkebøgerne i to eksemplarer: en hovedministerialbog ført af præsten og en kontraministerialbog ført af degnen.

I Sønderjylland var disse forandringer allerede tidligere ført igennem. De to eksemplarer skulle opbevares under hver sit tag for at beskytte mod tab ved f.eks. brand. En del kirkebøger fra før 1814, kaldet Enesteministerialbøger, er netop gået tabt ved præstegårdsbrande.

Det må du se

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde CPR-numre og er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år.

Kirkebøger der er

  • mere end 50 år gamle
  • eller kun indeholder indførsler om døde og er mere end 10 år gamle

kan benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

Du kan også søge om tilladelse til at benytte kirkebøger der er mindre end 50 år gamle. Ansøgningen skal være skriftlig på et ansøgningsskema eller i et brev. Du får skriftligt svar senest 15 dage efter, at ansøgningen er modtaget.

De kirkebøger, vi stiller til rådighed på Arkivalieronline, er gennemgået, og eventuelle personnumre er sløret.

Kirkebøger udskrevet senere end 1925, og som du får at se på læsesalen enten med speciel tilladelse eller en godkendt adgangsøgning, må ikke scannes, fotokopieres eller affotograferes.

Tip – søgbare kirkebøger 1812-1918

Rigsarkivet har indgået en aftale med det amerikanske selskab Ancestry, og kirkebøgerne 1812-1918 er derfor blevet tilgængelige i indtastet form. Det er med andre ord nu muligt at søge i kirkebøgerne på fx et navn – helt gratis.

Søgningen foregår på Ancestrys hjemmeside. Bemærk at søgesiden ikke er tilgængelig på dansk.

Du finder en vejledning til søgning i de danske kirkebøger hos Ancestry her.

Læs mere om aftalen her.