Kirkebøger fra anerkendte trossamfund – Kom godt i gang!

Du finder ministerialbøger (kirkebøger) og andre arkivalier fra anerkendte trossamfund i Rigsarkivet. De ældste, anderkendte trossamfund er det mosaiske og det romersk-katolske. Senere er flere andre kommet til, bl.a. metodistiske og baptistiske menigheder.

De anerkendte trossamfunds ministerialbøger indeholder oplysninger om

  • Fødsel
  • Konfirmation
  • Vielse
  • Begravelse

Det skal du vide for at finde noget i et anerkendt trossamfunds arkiv

  • En persons trosretning
  • Den pågældende menighed, hvor den religiøse handling fandt sted, f.eks. Aalborg Mosaiske Trossamfund

Her skal du søge

Ministerialbøgerne, som indeholder registrering af fødsel, vielse m.m., findes i de anerkendte trossamfunds arkiver. Dele af materialet kan du se online, andet skal du se på en af Rigsarkivets læsesale. I begge tilfælde finder du det via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy:

Arkivskaber
Du skal skrive navnet på menigheden. Hvis du ikke kender navnet, kan du forsøge dig med en del af trosretningens navn, fx ’katolsk’ eller ’baptist’. Men det vil kun virke, hvis de pågældende ord indgår i menighedens navn.

Arkivserie
Kirkebog eller Ministerialbog

I Daisy eller på AO
En del ældre kirkebøger fra anerkendte trossamfund er scannet og findes på Arkivalieronline. Det gælder blandt andet ældre jødiske og romersk-katolske kirkebøger. Resten skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale. Det vil fremgå af Daisy om materialet er scannet.

Om anerkendte trossamfund

Både Folkekirken og de anerkendte trossamfund skal aflevere deres dokumenter til Rigsarkivet. Du finder en liste over anerkendte trossamfund i Danmark via Kirkeministeriets hjemmeside.

I nogle egne af landet har der været indvandrergrupper, hvis religiøse forhold har givet anledning til særligt mange menigheder uden for Folkekirken. Det gælder fx de jødiske og fransk-reformerte indvandrere i den religiøse fristad Fredericia. De lollandske “roepolakker” fik også hurtigt deres egne, romersk-katolske, kirker i regionens større byer og købstæder. I andre egne af landet kan 1800-tallets interesse for tidens vækkelser og bevægelser aflæses i et særligt stort antal af eksempelvis baptistiske eller metodistiske menigheder.

Det må du se

Kirkebøger efter 1925 kan indeholde cpr-numre, og de er derfor omfattet af en tilgængelighedsfrist på 100 år. De kirkebøger, vi stiller til rådighed på Arkivalieronline, er gennemgået og eventuelle personnumre er sløret.

Hvis en kirkebog slutter for mere end 50 år siden, kan den benyttes med speciel tilladelse. Denne tilladelse kan søges ved besøg på læsesalen. Ansøgningen behandles med det samme.

OBS. For kirkebøger fra Mosaisk Trossamfund er der en forlænget tilgængelighedsfrist; kirkebøgerne er først umiddelbart tilgængelige efter 90 år.

Ønsker du at se en indførsel om dig selv i en kirkebog, der er yngre end 50 år, anbefales det at tage kontakt til sognet.

Alternativt kan du søge Rigsarkivet om tilladelse til at se indførslen. Du kan søge om adgang via Rigsarkivets online ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.

Vi svarer senest 14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.