Industriudstillinger 1872 og 1888 – Kom godt i gang!

Materialet til de to store industriudstillinger i København i 1872 og 1888 udgør en guldgrube af kilder til erhvervshistorie i bred forstand: virksomhedshistorie, personalhistorie, teknologihistorie, arbejderhistorie, landbrugshistorie, kunsthistorie og meget andet.

Om udstillingerne

I slutningen af 1800-tallet var udstillinger en vigtig måde for store som små fabrikanter at fremvise og promovere sine produkter. Udstillingerne kunne være lokale, regionale, nationale – og internationale.

Udstillingerne i København i 1872 og 1888 blev forestået af Industriforeningen i København og blev de hidtil største nogensinde afholdt på dansk grund. Det var desuden første gang, at alle tre nordiske riger var repræsenteret på fællesnordiske udstillinger. I alt udstillede hhv. 3.600 og 6.000 fabrikanter på de to udstillinger, der spændte over alle samfundslag: fra jyske husmænd, der udstillede landbrugsredskaber, til storindustrielle virksomheder med en bred vifte af udstillingsgenstande.

Hver udstilling var inddelt i en række sektioner og undergrupper efter udstillingsemne, og alt der kunne krybe og gå inden for de forskellige sektioner var repræsenteret. Det var i enhver virksomheds interesse at præsentere sine nyeste produkter, og for de udstillende privatpersoner at gøre opmærksom på sine varer. Udstillingerne er således et snit over det nordiske – og i særdeleshed det danske – erhvervsliv i de disse år.

Udstillingsterrænets ”hovedgade”, set fra luftbroen over Ny Vestergades Forlængelse (jf. oversigtskort). T.h. ses hovedbygningen med kuplen ragende op bagerst, og lige foran denne knejser den imponerende russiske portal, som markerede indgangen til den russiske udstilling. Bag ved den russiske anes den noget mindre franske portal. Begge portaler blev med stor succes opført i overensstemmelse med hjemlandets traditionelle byggekunst. For enden af hovedgaden skimtes husflidsbondegården, og lige t.v. herfor kopien af den hvide fæstningslignende indgang til Gl. Carlsberg i Valby. På venstre side af hovedgaden ses først og fremmest kopien af Nikolaj Kirkes tårn og herunder forskellige privat opførte udstillingsbygninger: bl.a. Betlehemskiosken, Galle & Jessens chokoladeudsalg og Marstrands brødudsalg. Bygningerne, som fotografen står imellem, og som anes på hver side i forgrunden, er blomsterpavillonerne. Efter øjebliksfotografi af Juncker-Jensen. Fra Illustreret Tidende, bd. 29, nr. 53 (30. september 1888), s. 641.
Udstillingsterrænets ”hovedgade”, set fra luftbroen over Ny Vestergades Forlængelse (jf. oversigtskort). T.h. ses hovedbygningen med kuplen ragende op bagerst, og lige foran denne knejser den imponerende russiske portal, som markerede indgangen til den russiske udstilling. Bag ved den russiske anes den noget mindre franske portal. Begge portaler blev med stor succes opført i overensstemmelse med hjemlandets traditionelle byggekunst. For enden af hovedgaden skimtes husflidsbondegården, og lige t.v. herfor kopien af den hvide fæstningslignende indgang til Gl. Carlsberg i Valby. På venstre side af hovedgaden ses først og fremmest kopien af Nikolaj Kirkes tårn og herunder forskellige privat opførte udstillingsbygninger: bl.a. Betlehemskiosken, Galle & Jessens chokoladeudsalg og Marstrands brødudsalg. Bygningerne, som fotografen står imellem, og som anes på hver side i forgrunden, er blomsterpavillonerne. Efter øjebliksfotografi af Juncker-Jensen. Fra Illustreret Tidende, bd. 29, nr. 53 (30. september 1888), s. 641.

Det finder du i arkivalierne fra udstillingerne

For at fremme konkurrenceelementet blandt udstillerne blev de forskellige udstillingsgenstande underlagt bedømmelse. Nogle måneder forud for udstillingens åbningsdag modtog de forskellige udstillere fra Danmark, Norge og Sverige et oplysningsskema (bedømmelsesliste). Herpå de skulle anføre centrale informationer om deres virksomhed til hjælp for det udvalg, som skulle bedømme udstillingsgenstandene. Disse oplysningsskemaer blev derefter returneret til udstillingskomiteen og efter udstillingen arkiveret i Industriforeningens arkiv.

Til sammen udgør oplysningsskemaerne en fremragende kilde til dansk erhvervsliv midt i industrialiseringens tidsalder. En lang række andre spørgsmål i skemaerne lægger op til socialhistoriske, landbohistoriske, slægts- og personalhistoriske undersøgelser, og i alle tilfælde gælder, at der kan anlægges tidsmæssige udviklingsperspektiver, både hvad angår de enkelte virksomheder og erhvervssektorer som helhed.

Oplysningsskemaerne (bedømmelseslisterne) er digitaliserede.

Kategorierne er vigtige indgange

Udstillingernes kataloger er også digitaliserede, da de fungerer som indgange til oplysningsskemaerne.

I katalog over udstillere for 1872-udstillinger findes man f.eks. under klasse 14 (Korn-, Spise- og Drikkevarer m.m.) på opslag 87 tobaksfabrikant Chr. Augustinus. Virksomheden har løbenummer 2231. I Arkivalieronline findes skemaet efterfølgende i Oplysningerne til Bedømmelsesudvalget efter dette løbenummer under klasse 14 (2), opslag 179-180.

I generalkataloget for 1888-udstillinger finder man f.eks. under 2. sektion, 3. gruppe (Sten, Ler og Glas) på opslag 32 Rødvig Cementfabrik og Stevns Klint, begge tilhørende kulturminister J.F. Scavenius til Gjorslev. De har løbenumrene 181 og 182. I Arkivalieronline findes oplysningsskemaer for disse virksomheder samlet under: 2. sektion. Nordisk industri, Bedømmelseslister for gruppe 3. Opslag 91-95.

Øvrige arkivalier

Desuden er et udvalg af de øvrige arkivalier fra 1888-udstillingen digitaliseret. I anmeldelserne og anmeldelsesprotokollerne kan man få oplysninger om udstillernes ansøgninger og i ind- og udgåede skrivelser findes sektionens korrespondance med udstillere og øvrighed. Følgelisterne er listerne over de udstillingsgenstande, som udstilleren indsendte.

Mens oplysningsskemaerne (bedømmelseslisterne) er digitaliserede med de mangler, der nu er, er de øvrige arkivalier blot et lille udsnit af Industriforeningens samlede udstillingsmateriale.

Det materiale, der ikke er digitaliseret, kan bestilles i Daisy og lånes til brug på Rigsarkivets læsesale.

Yderligere læsning

For yderligere oplysninger henvises til artiklen af Nicolai Falberg Jensen: ”Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København i 1888 – en introduktion til arkivet og dets anvendelsesmuligheder” i Erhvervshistorisk Årbog 2015:1. Du kan downloade eller læse artiklen gratis via Statsbibliotekets hjemmeside.