Indfødsretssager – Kom godt i gang!

Rigsarkivet har sager om indfødsret givet ved lov fra 1776 til 1992. Læs her hvordan du finder dem.

Indfødsretssager indeholder oplysninger om

  • Ansøgerens navn og fødselsdato
  • Oplysninger om slægt og baggrund
  • Kort levnedsbeskrivelse med angivelse af tidligere opholdssteder og jobs.

Det skal du vide for at finde en indfødsretssag

For at finde en indfødsretssag kan det ofte være nok at kende navn og nogenlunde tidspunkt for, hvornår personen fik indfødsret. Kender du også fødselsdatoen, vil det være en stor hjælp.

TIP: På Dansk Demografisk Database findes en database over indfødsretstildelinger 1776 – 1960. Databasen bygger på indfødsretsmatriklen, men er desværre fejlbehæftet, så tjek oplysningerne med indfødsretsmatriklen på Rigsarkivet, København eller i Lovtidende, før du bestiller sagen.

Her skal du søge

Sager om indfødsret blev først behandlet af Danske Kancelli og senere af Indenrigsministeriet. Dele af materialet kan du se online, andet skal du se på en af Rigsarkivets læsesale. I begge tilfælde finder du det via Rigsarkivets arkivdatabase Daisy.

At finde en indfødsretssag kræver flere trin: først skal du slå op i et indgangsmiddel (en registratur, et kartotek eller tilsvarende), som ofte er alfabetisk og vil give dig lovdato og løbenummer, som du skal bruge til at identificere sagen. Dernæst kan du bestille sagen frem til en læsesal.

Klik på den periode indfødsretssagen er fra og se, hvad du skal gøre for at finde sagen.

+ Åben alle- Luk alle
  • 1776 – 1847

    Sådan finder du indfødsretssagen i Danske Kancelli:

    1. Begynd med at kigge i det Alfabetiske register over naturalisationspatenterne, der er alfabetisk ordnet. Herfra henvises der til et sidenummer i protokollen med naturalisationspatenter.
    2. I protokollen over Naturalisationspatenter slår du op på den angivne side og finder den dato hvor indfødsretten blev givet, samt et nummer. Disse skal du bruge for at finde selve indfødsretssagen.
    3. Sagen ligger i arkivserien Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne. Sagerne ligger kronologisk. Brug dato og nummer til at finde indfødsretssagen.

    Arkivskaber
    Danske Kancelli

    Arkivserie
    Alfabetisk register over naturalisationspatenterne, Naturalisationspatenter, Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    På Arkivalieronline kan du finde både det Alfabetiske register over naturalisationspatenterneNaturalisationspatenterne, og Koncepter og indlæg til naturalisationspatenterne.

  • 1848 – 1967

    Sådan finder du indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 1. kontor:

    1. Begynd med at bestille arkivserien Indfødsretsmatrikel, under Indenrigs- og sundhedsministeriet. Det er et alfabetisk register som vil give dig en lovdato og et løbenummer, som du skal bruge for at finde indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 1. Kontor.

     

    Arkivskaber
    Indenrigs- og Sundhedsministeriet

    Arkivserie
    Indfødsretsmatrikel

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København.

    1. Indfødsretssagen ligger i arkivserien Lovsager (indfødsret). Sagerne er ordnet efter dato og løbenummer. Brug den dato og det løbenummer du fandt under punkt 1, til at finde den rigtige pakke.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 1. Kontor

    Arkivserie
    Lovsager (indfødsret)

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

  • 1968 – 1972

    Sådan finder du indfødsretssagen i Indenrigsministeriet:

    1. Begynd med at kigge i arkivserien Navneregister for indfødsretskontoret under Indenrigsministeriet 3. kontor og find sagens journalnummer. Sagerne er henlagt i Indenrigsministeriets fælles journalsager (1968-1972).

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3 kontor

    Arkivserie
    Navneregister for indfødsretskontoret

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Navneregisteret skal bestilles i Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København.

    1. Find indfødsretssagen i arkivserien Journalsager under Indenrigsministeriet. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet

    Arkivserie
    Journalsager

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

  • 1972 – 1987

    Sådan finder du indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 3. almindelige kontor:

    1. Begynd med at kigge i arkivserien Navnekartotek indfødsret, og find sagens journalnummer.
    2. Indfødsretssagen ligger i arkivserien Journalsager indfødsret. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3. almindelige kontor

    Arkivserie
    Navnekartotek indfødsret, Journalsager indfødsret

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy. Navnekartoteket skal ses på Rigsarkivets læsesal i København, hvorimod selve indfødsretssagen kan ses på alle Rigsarkivets læsesale.

  • 1988 – 1992

    Sådan finder du indfødsretssagen i Indenrigsministeriets 3. kommunekontor:

    1. Begynd med at kigge i arkivserien Navnekartotek indfødsret, og find sagens journalnummer.
    2. Indfødsretssagen ligger i arkivserien Journalsager indfødsret. Sagerne er ordnet efter journalnummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3. kommunekontor

    Arkivserie
    Navnekartotek indfødsret, Journalsager indfødsret

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy. Navnekartoteket skal ses på Rigsarkivets læsesal i København, hvorimod selve indfødsretssagen kan ses på alle Rigsarkivets læsesale.

Særlige forhold i Sønderjylland

Efter genforeningen i 1920 fik sønderjyder, som boede i Sønderjylland den 15. juni 1920, og som ikke var tilflyttet efter 1. okt. 1918, automatisk mulighed for dansk indfødsret. Disse statsborgerskaber dokumenteres i Det Nationale Register, som findes på Rigsarkivet, Aabenraa.

Det Nationale Register er ordnet efter amt, sogn og efternavn. Der er to rækker, hhv. optagne og ikke optagne. De optagne er de personer, som opfyldte kriterierne for statsborgerskab, og de ikke optagne dem, som ikke opfyldte kriterierne. Det kunne enten være ved at være tilflyttet senere end 1. okt. 1918 til landsdelen (inkl. ikke hjemkomne soldater efter Første Verdenskrig!), eller ved ikke at havde svaret på henvendelsen om bopælsadresse.

For de personer, der ved Genforeningen ikke automatisk fik dansk indfødsret, var der en mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Sagerne kaldes optantsager.

+ Åben alle- Luk alle
  • Sådan finder du indførsel i Det Nationale Register
    1. Find det Sønderjyske amt, vedkommende familie boede i.
    2. Find sognet
    3. Søg på navnet

     

    Arkivskaber (afhængig af amtet)
    Haderslev Amt Det Nationale Register
    Aabenraa Amt Det Nationale Register
    Sønderborg Amt Det Nationale Register
    Tønder Amt Det Nationale Register

    Arkivserie
    Det Nationale Register

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i Aabenraa.

  • Sådan finder du en optantsag

    For de personer, der ved Genforeningen ikke automatisk fik dansk indfødsret, var der en mulighed for at søge om dansk statsborgerskab. Sagerne kaldes optantsager.

    Sådan finder du en optantsag:

    1. Begynd med at kigge i arkivserien Optantsager (indfødsretsmatriklen). Det er et navneregister, og det vil give dig et løbenummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3. Kontor

    Arkivserie
    Optantsager (indfødsretsmatriklen)

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på Rigsarkivets læsesal i København.

    1. Optantsagen ligger i arkivserien Optantsager (indfødsret). Sagerne er ordnet efter løbenummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 2. Kontor

    Arkivserie
    Optantsager (indfødsret)

    I Daisy eller på Arkivalieronline

    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

Tyskerlovsager

Efter befrielsen bliver der vedtaget en særlig ”tyskerlov”. Sagerne derfra kaldes tyskerlovsager. Sagerne indeholder oplysninger om dansk statsborgerskab fra tyske statsborgere, inkl. tyske kvinder gift med danske mænd under besættelsen, eller statsløse. Rigsarkivet har ingen søgemidler til disse sager, men i tidsskriftet Lovtidende kan man år for år finde de personer der har fået indfødsret efter denne lov og henvisning til hvilket løbenummer de har fået indfødsret under. På læsesalen i København kan man låne nogle årgange af Lovtidende, men ellers kan det findes på biblioteket.

+ Åben alle- Luk alle
  • Sådan finder du en Tyskerlovsag 1948 – 1952
    1. Begynd med at kigge i Lovtidende og find lovdato og løbenummer på personen du søger.
    2. Tyskerlovsagen ligger i arkivserien Tyskerlovsager (indfødsret). Sagerne er ordnet efter lovdato og løbenummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3. Kontor

    Arkivserie
    Tyskerlovsager (indfødsret)

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

62-sager

En særlig og ganske omfattende serie af ’indfødsretssager’ er 62-sagerne som inkluderer sager hvor indfødsret ikke er blevet givet, indfødsret der er givet administrativt, samt enkelte mere generelle sager vedrørende indfødsret. Sagerne er svære at gå til; Rigsarkivet har kun modtaget sagerne mens Navnekartoteket som går over 100 år tilbage befinder sig stadig på Indfødsretskontoret og bliver brugt der.

+ Åben alle- Luk alle
  • Sådan finder du en 62-sag
    1. For at finde en 62-sag er man nødt til at kontakte Indfødsretskontoret for at få sagens dato og løbenummer, da Rigsarkivet endnu ikke har modtaget Navnekartoteket til sagerne.
    2. 62-sagerne ligger i arkivserien Almindelige indfødsretssager (62-sager). Sagerne er ordnet efter dato og løbenummer.

     

    Arkivskaber
    Indenrigsministeriet 3. kontor

    Arkivserie
    Almindelige indfødsretssager (62-sager)

    I Daisy eller på Arkivalieronline
    Materialet skal bestilles i Daisy og ses på en af Rigsarkivets læsesale.

Om indfødsretssager

Siden 1776 har udlændinge haft mulighed for at søge om dansk indfødsret (statsborgerskab). Statsborgerskab gav ret til at opholde sig i landet, valgret og valgbarhed samt pligt til at aftjene værnepligt. Indtil 1847 var der krav om dansk statsborgerskab for at eje større ejendomme, besidde en række embeder og positioner som fx et job i statsadministrationen. Først med sociallovene i 1890’erne begyndte almindelige mennesker at ansøge om indfødsret.

I 1926 blev det er krav at udlændinge skulle have arbejdstilladelse for at opholde sig i landet. Mange udlændinge, der arbejdede i Danmark søgte senere om dansk statsborgerskab. Det vil sige, at der i mange tilfælde også findes en udlændingesag vedrørende de personer der fik dansk statsborgerskab. Læs nærmere her

Det må du se

Indfødsretssager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Ønsker du at se en indfødsretssag, der er yngre end 75 år, skal du først søge om adgang. Du kan søge om adgang via Rigsarkivets online ansøgningsskema eller via almindelig brevpost til en af Rigsarkivets afdelinger.

Vi svarer senest 14 dage efter, vi har modtaget din ansøgning.